Køb Ekstra Bladet idag!

Af Poul-Henning Kamp,  tirsdag 08. apr 2008 kl. 08:42

Ekstra Bladet har kastet sig ind i kampen imod Post Danmark A/S' miljøsvineri og hurra for det.

Dem der investerer i pamphletten idag bliver iflg artiklen ejere af et "nej tak til reklamer" af stor herlighedsværdi - lige til at montere på postkassen:

Hvis Ekstra Bladet også giver den en skalle, så burde der være en chance for at få sagen skubbet i tørvejr nu.

Ekstra Bladet opfordrer folk til at returnere reklamerne i de røde postkasser og når den aktionsform får en sådan bredde, så er det OK med mig, for så giver det de rigtige personer i Post Danmark problemer.

Go for it!

I min sparsomme fritid sidder jeg og tekstbehandler min stævning imod Post Danmark A/S og håber at få den afsted denne måned.

Guderne skal vide, at jeg ville elske Ekstra Bladet højt hvis det slet ikke blev nødvendigt.

phk



08. apr 2008 kl 09:00

Peter Risager

Hurra!

Hurra for det, og tillykke skulle man mene. Mon ikke EkstraBladet har smuglæst PHloggen? :)


08. apr 2008 kl 09:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hurra!

Hurra for det, og tillykke skulle man mene. Mon ikke EkstraBladet har smuglæst PHloggen? :)

Det tvivler jeg på, så havde de nok kontaktet mig, men jeg har sendt dem en email om hvad jeg har gang i, så må vi se om de er interesserede.

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 09:18

Paul Christiansen

God ide

:-) Det var egentlig en god ide.....alle reklamerne returneres i de røde postkasser...


08. apr 2008 kl 09:20

Jacob Christian Munch-Andersen

Husk at melde nej tak.

Ekstra Bladet glemmer at skrive det (ihvertfald på deres hjemmeside), du glemmer også at skrive det. Post Danmark kræver at man melder nej tak på sit lokale posthus, det gør administrationen noget lettere. Om det er rimeligt at man skal trille hele vejen ned til posthuset for at undgå reklamerne kan diskuteres, men det er altså her problemet er.


08. apr 2008 kl 09:28

Jakob Jensen

Re: Husk at melde nej tak.

Post Danmark kræver at man melder nej tak på sit lokale posthus, det gør administrationen noget lettere.

Postdanmark omgår "nej tak" klistermærket ved at sætte adresse uden på et bundt reklamer - så det tæller som et brev.
Jeg får cirka 4-5 reklamer ind af døren på den måde, selvom jeg ikke ønsker det.


08. apr 2008 kl 09:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Husk at melde nej tak.

Ekstra Bladet glemmer at skrive det (ihvertfald på deres hjemmeside), du glemmer også at skrive det. Post Danmark kræver at man melder nej tak på sit lokale posthus, det gør administrationen noget lettere. Om det er rimeligt at man skal trille hele vejen ned til posthuset for at undgå reklamerne kan diskuteres, men det er altså her problemet er.

For det første kan Post Danmark ikke "kræve", de kan bede pænt om, ligeså lidt som Dell eller IBM kan kræve ting af dig.

For det andet får man stadig reklamer selvom man er tilmeldt på posthuset.

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 09:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Husk at melde nej tak.


Postdanmark omgår "nej tak" klistermærket ved at sætte adresse uden på et bundt reklamer - så det tæller som et brev.
Jeg får cirka 4-5 reklamer ind af døren på den måde, selvom jeg ikke ønsker det.

Det mener jeg ikke de kan få til at holde i byretten, for deres kardus omslag opfylder ikke deres egne krav til kuvertering og der mangler stadig et navn på en modtager.

Men jeg kan så notere mig, at jeg idag har fået flim-flam-overtro-og-bondefanger magasinet "idenyt" som nu er pakket ind i en plastikpose hvorpå adressen (men stadig ikke navnet) er ink-jet printet sammen med et PP.

Jeg ved ikke om det er et forsøg fra PostDanmark på at klemme sig ind under "adresserede forsendelser" men jeg accepterer det stadig ikke.

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 09:43

Jakob Jensen

Re: Re: Re: Husk at melde nej tak.

Jeg bakker 100% op om "La révolution" og kaster også mine uønskede reklamer i postkassen næste gang!
Syntes postdanmark skulle tage og styre deres griskhed, det er spild af tid og papir.
Om ikke andet er det dejligt med en lille fight hvor man ved hvem der er god og hvem der er ond!


08. apr 2008 kl 09:58

Berndt Barkholz

Paradigmeskift ?

Haha, som det hele pludseligt ændrer sig. I nogle af de første tråde om emnet blev man skældt ud for at komme med forslaget om at returnere reklamerne til de røde postkasser, primitiv at gøre sådan, blev der sagt. Og nu (hurra) er alle med !? (måske) :o) "Viva la révolution"

Nu mangler vi bare at de private reklameomdeler begynder at aflevere til forbrændingen direkte...

Berndt


08. apr 2008 kl 09:59

Anders Wegge Jakobsen

Hvis man så kun fik et sæt...

Jeg har den tvivlsomme glæde at modtage ikke et adresseret omslag, men hele to. Det ekstra sæt stammer formentlig fra min tidlige ejers tid, der havde en lejer boende. Det har desværre vist sig umuligt at slippe for at modtage reklamerne i duplikat.

Mit forsøg har gennem længere tid bestået i at returnere det overskydende eksemplar via post danmarks postkasser - behørigt forsynet med begrundelse - men det har desværre ikke vist sig at have en effekt. Jeg spår derfor ikke Ekstra-Bladets ulydighedskampagne store chancer, medmindre avisens læsere er indstillet på en lang og sej kamp.


08. apr 2008 kl 10:03

Jacob Christian Munch-Andersen

Re: Re: Husk at melde nej tak.

Jeg siger ikke at det er rimeligt, jeg siger blot at sådan gør Post Danmark, og jeg synes ikke at det er god journalistik helt at undlade at nævne at man altså godt kan slippe for de famøse bundter.

Hvis "Ideforladt" er sendt som almindeligt brev er der ikke meget Post Danmark kan gøre ved det, det er helt klart afsenderens ansvar at overholde lovgivningen.


08. apr 2008 kl 10:12

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Paradigmeskift ?

Haha, som det hele pludseligt ændrer sig. I nogle af de første tråde om emnet blev man skældt ud for at komme med forslaget om at returnere reklamerne til de røde postkasser, primitiv at gøre sådan, blev der sagt. Og nu (hurra) er alle med !? (måske) :o) "Viva la révolution"

Læg lige mærke til min argumentation: Jeg har hele tiden sagt at det ikke nytter noget hvis det kun er et fåtal der gør det.

Hvis det pludselig er 100.000 der gør det, så bliver det et problem for Post Danmarks ledelse istedet for en eller anden underbetalt polak på et sorteringscenter - og så virker det (måske).

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 10:36

Berndt Barkholz

Re: Re: Paradigmeskift ?

Det var såmænd ikke et angreb på dig, men fremgangsmåden er ganske klart det mest virksomme middel, der blev hård angrebet af mange andre med alskens prædiken om hvem det nu gik mest ud over. Din bemærkning er jo rigtig, et fåtal formår intet imod flertallet. Sådan er det også i helt andre sammenhæng !!

Berndt


08. apr 2008 kl 10:38

Rasmus Andersen

Re: Re: Re: Husk at melde nej tak.

Jeg siger ikke at det er rimeligt, jeg siger blot at sådan gør Post Danmark, og jeg synes ikke at det er god journalistik helt at undlade at nævne at man altså godt kan slippe for de famøse bundter.

Der står da i første linje i artiklen at det ekstra bladet er sure over er de reklamer der kommer efter at man har været nede på posthuset og få et klistermærke.


08. apr 2008 kl 10:47

Jacob Christian Munch-Andersen

Re: Re: Re: Re: Husk at melde nej tak.

Der er ikke spildt et ord på nejtak blanketter på nettet, den trykte avis har jeg ikke læst. http://ekstrabladet.dk/kup/for....ece


08. apr 2008 kl 11:00

John Johansen

Re: God ide

Det var egentlig en god ide.....alle reklamerne returneres i de røde postkasser...
Dog med risiko for, at almindelig brevpost forsvinder i reklamedyngerne!


08. apr 2008 kl 11:05

Rasmus Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Husk at melde nej tak.

Der er ikke spildt et ord på nejtak blanketter på nettet, den trykte avis har jeg ikke læst. http://ekstrabladet.dk/kup/for...ote>
Nej, men de nævner skiltet:

Post Danmark respekterer ikke, at danskerne sætter et 'Ingen reklamer, tak'-skilt op på deres postkasser

Du kan ikke få et "ingen reklamer-tak" skilt uden at udfylde den blanket.

Desuden handler det ikke om at folk får reklamer, men at de får reklamer efter de har været nede på posthuset og skrevet sig op til den ordning der skulle sørge for at de ikke fik nogen.


08. apr 2008 kl 11:16

Michael Jakobsen

De tænker kr og øre

Nu har jeg gennem længere tid, nyskerrigt fulgt denne blog, og vil give mit besyv med. Post Danmark deler ikke post/tryksager ud for deres blå øjnes skyld. De er en virksomhed hvis vigtigste formål er at tjene penge. Jo flere reklamer der bliver omdelt, jo flere penge ryger i lommen på PostDanmark. Jeg var postbud på Nørrebro for et par år siden, og har mærket den langsomt øget reklamemængde på egen krop. Vi regnede for sjov på mængden af reklamer, og alene dem der var i overskud efter endt omdeling udgjorde ca. 20 tons. Se med miljøorientert øjne, bliver der tryk ca. 20 - 30 % ekstra end hvad der er behov for. + at langt de fleste virksomheder, hver uge lægger deres lortereklameaviser online- Vi er mennesker ; ikke forbrugere- Kæmp videre for denne sag mod griske tyran postDK og deres profitforøjepolitik


08. apr 2008 kl 11:27

Jacob Christian Munch-Andersen

6x Re: Husk at melde nej tak.

Der er ihvertfald mange som har fået har fået fat i klistermærket uden at være blevet registreret, præcis hvordan det er sket ved jeg ikke, men jeg ved at klistermærket har helt præcis nul betydning for Post Danmarks bude. Hvis der er rod med registreringen så er det der fokus skal være, ikke på klistermærkerne.


08. apr 2008 kl 12:03

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 6x Re: Husk at melde nej tak.

Der er ihvertfald mange som har fået har fået fat i klistermærket uden at være blevet registreret.

De klistermærker jeg har haft på mine postkasser er alle udleveret under behørig skulen af personalet på Slagelse Postkontor.

Hvis de ikke aner hvad de foretager sig er det bestemt ikke mit problem.

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 12:15

Jacob Christian Munch-Andersen

8x Re: Husk at melde nej tak.

Hvis ikke de er udleveret efter behørig udfyldelse af nej tak blanket så er der ikke noget underligt i at de ikke virker.


08. apr 2008 kl 12:39

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 8x Re: Husk at melde nej tak.

Hvis ikke de er udleveret efter behørig udfyldelse af nej tak blanket så er der ikke noget underligt i at de ikke virker.

Jeg har hver gang udfyldt en blanket med præcise oplysninger.

Desuden, så har PostDanmark personale der kører rundt i hele det danske landskab, de kunne sagtens en gang hver måned lave en afkrydsning af en liste hvis der sad et nej tak mærke på.

Og sjoft nok, kan "Forbrugerkontakt" godt finde ud af a respekterer et "nej tak" skilt, helt uden at have adgang til PostDanmarks database...

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 12:42

avatar

Troels Halken

Re: 8x Re: Husk at melde nej tak.

Man kan jo godt ændre sig over at selvom man har adgang til eposthuset og man kan ændre adresse derinde, så kan man ikke sige nej tak til reklamer.

Det lugter lidt af at de skal have gjort det mest muligt besværligt for postmodtagerne.

Og når nu vi er i gang, hvorfor skal jeg så have Herning Folkeblad, Kirkebladet, Onsdags Avisen og alt det andet uadresserede l...?

Vh Halken


08. apr 2008 kl 12:58

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: 8x Re: Husk at melde nej tak.


Og når nu vi er i gang, hvorfor skal jeg så have Herning Folkeblad, Kirkebladet, Onsdags Avisen og alt det andet uadresserede l...?

Det _skal_ du heller ikke. Det eneste der er omfattet af pligtaflevering er addresserede forsendelser.

Alt andet bliver omdelt alene for ussel mammon og hvis du beder dig fritaget og de fortsætter, er det chikane.

Poul-Henning


08. apr 2008 kl 14:48

Jens Christensen

Re: Re: 8x Re: Husk at melde nej tak.

Jeg har hver gang udfyldt en blanket med præcise oplysninger.

Desuden, så har PostDanmark personale der kører rundt i hele det danske landskab, de kunne sagtens en gang hver måned lave en afkrydsning af en liste hvis der sad et nej tak mærke på.

Det gør de åbenbart også, bare med omvendt fortegn.

Jeg havde med en vis succes et behørigt tilmeldt 'Nej Tak'-skilt på min hoveddør.
Jeg flyttede siden en etage op, hvor der til min udelte glæde sad et tilsvarende i forvejen. Kort efter modtog jeg et brev fra PostDanmark om, at skiltet ikke var gyldigt, når det ikke var tilmeldt.
Så, selvom de i forvejen kendte til min adresseændring og min reklamemæssige holdning, og denne endda tydeligt fremgår af postkassen, brugte de oplysningen til at påpege min manglende gen-tilmelding fremfor at lade deres database beholde det udsagn jeg tidligere havde givet og tilmed underbygget med skiltning. Dét er da service!


09. apr 2008 kl 11:50

Jesper Skjærbæk

Hjemmelavet mærke

Jeg har Lavet mit eget mærke og det virker. Uden at melde det til posthuset. Dog ikke på de før-beskrevet beslag om-klædte reklamer.
Om det så er min postdame som er lidt mere hurtigt i det eller det er det at jeg møder hende fra tid til anden.


09. apr 2008 kl 11:57

Rasmus Lund-Hansen

Ingen har pligt til at respektere et "nej tak"

Jeg synes tingene er vendt lidt på hovedet her. PostDK omdeler dét, de bliver betalt for at omdele, inkl reklamer. "Nej tak"-ordningen er mig bekendt noget PostDK har indført af egen frie vilje, ikke ved lov eller lignende.

Det er helt og holdent op til den enkelte annoncør, om han vil respektere "Nej tak"-skiltet. Der er fx intet i vejen for at Netto fremover holder op med at respektere skiltet. De betaler PostDK for at få deres reklamer omdelt, og så har PostDK værsgo at omdele dem. Dengang jeg kørte post, oplevede jeg blandt andet at en reklame for en tøjbutik også skulle omdeles til "Nej tak"-modtagere. Personligt synes jeg det var noget svineri, men kunden har nu engang betalt for at få dem omdelt, så hvad gør man så?

At man skal registreres som "Nej tak"-modtager, og ikke bare kan sætte et klistermærke på efter forgodtbefindende, skyldes at PostDK gerne vil minimere spild af papir/plads/resourcer og undgå overflødige reklamer i forbindelse med omdelingen (det er i hvert fald hvad jeg fik at vide, da jeg var postbud). Dermed ikke sagt, at denne praksis ikke er åndssvag.

Hvis Forbruger-Kontakt respekterer "Nej tak"-skiltet, så er det udelukkende forbi budet er høfligt. De er på ingen måde forpligtede til det.


09. apr 2008 kl 12:12

Michael Zetlitz

Re: Re: Re: Paradigmeskift ?

Det var såmænd ikke et angreb på dig, men fremgangsmåden er ganske klart det mest virksomme middel, der blev hård angrebet af mange andre med alskens prædiken om hvem det nu gik mest ud over. Din bemærkning er jo rigtig, et fåtal formår intet imod flertallet. Sådan er det også i helt andre sammenhæng !!

Berndt

Berndt, pointen var og er, at almindelig og muligvis vigtig post kan gå tabt som følge af at der fyldes et læs reklamer i postkasserne. De hårde angreb stod du selv for!

Ingen kan være uenig i at de omtalte reklamer er unødigt spild af resourcer. Og hvis EB har held med sit foretagende kan det måske endda virke. Så må man jo bare droppe at sende almindelig post indtil de har lært det hos PD, eller aflevere det på postkontoret.

Alternativt kan det være at PD dropper de røde postkasser, så man skal indlevere post på postkontoret. Og så selvfølgelig fortsætter udbringningen af reklamerne, selvom de næsten ikke tjener penge på det ifølge Helge.


09. apr 2008 kl 12:24

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Ingen har pligt til at respektere et "nej tak"

Jeg synes tingene er vendt lidt på hovedet her. PostDK omdeler dét, de bliver betalt for at omdele.

Jep, men PostDK kan ikke forpligte mig som ejer af en ejendom til at støtte deres forretningsmodel med tid og penge.

Det er mig der betaler Slagelse Kommune for udgiften til en papirgenbrugsordning, det er mig der skal bære papiret ned til papirkontaineren men det er PostDK der tjener pengene.

Hvis PostDK stadig var et statsforetagene, hvor hele overskudet gik i statskassen, så kunne det til nød accepteres.

Men 29% af PostDKs overskud havner i en eller anden kapitalfonds kasse.

Derfor er det i princippet enten privat expropriation (ulovligt iflg. grundloven), forurening (ulovligt ifølge diverse miljølove) eller chikane (ulovligt ifølge straffeloven) når PostDK stadig fylder papiraffald i min postkasse når jeg har sagt "Nej Tak".

Længere er den ikke. PostDK har trods gentagne chancer ikke kunne fremvise nogen lovhjemmel der forpligter mig til at aftage deres papiraffald og derfor ryger de i byretten for ikke at betale mit håndteringsgebyr for at skaffe det bort.

Forskellen på forbruger-kontakt og PostDK, er at de første ved at de skal holde sig på god fod med kunderne *i begge ender*, mens PostDK har holdningen "Vi er Postvæsnet, vi behøver ikke være vellidte".

Poul-Henning


10. apr 2008 kl 05:38

Peter Andersen

Godt kæmpet

Din kamp har ikke været forgæves P.H. læs her http://ekstrabladet.dk/nyheder....ece


10. apr 2008 kl 07:09

Morten Andersen

Re: Ingen har pligt til at respektere et "nej tak"

Jeg synes tingene er vendt lidt på hovedet her. PostDK omdeler dét, de bliver betalt for at omdele, inkl reklamer. "Nej tak"-ordningen er mig bekendt noget PostDK har indført af egen frie vilje, ikke ved lov eller lignende.

Jamen Rasmus - det er jo det som er pointen. PH og andre ønsker at PostDK skal indføre en ordning som gør at man kan sige fra. Hvordan de så kompenserer deres kunder for at en del af DERES kunder ikke modtager reklamerne er vel noget andet. Det kunne jo være at prisen gik op fordi man nu kunne hævde at de ikke risikerede at gøre deres kunder sure!

Mvh Morten


10. apr 2008 kl 07:49

arne lund

Og hvad med alle de andre - uønskede - reklamer?

Rigtig godt hvis vi snart slipper af med de husstands-omdelte reklamer. Men hvad stiller vi op med den syndflod af reklamer, der vælter ud af alle TV-kanaler? Skal der indføres et reklame-filter på samme måde som der findes porno-filtre? Et filter, der mørklægger skærmen hvergang "vi ses i Biva" og lign. idioti viser sig.
Nogen vil så spørge hvad de reklamefinansierede kanaler så skal leve af.
Ja! Det er netop også meningen!


Er der ikke en iderig ingeniør, der kan flikke et sådant filter sammen


10. apr 2008 kl 09:14

David Askirk

Re: Og hvad med alle de andre - uønskede...

Nogle kanaler skruer op for volumen når der kommer reklamer. Så jeg har da hørt om en dims, der slå fra når volumen steg. Men det var vist når man optog, så man slap for at optage 15 mins reklame.


10. apr 2008 kl 10:19

Benny Amorsen

Re: Og hvad med alle de andre - uønskede - reklamer?

Skal der indføres et reklame-filter på samme måde som der findes porno-filtre? Et filter, der mørklægger skærmen hvergang "vi ses i Biva" og lign. idioti viser sig.

MythTV og andre frie PC-baserede programmer til fjernsyn kan fjerne reklamer. De proprietære kan typisk ikke.


15. apr 2008 kl 20:10

Hans Larsen

Re: Re: Husk at melde nej tak.

Hvis Post Danmark sender adresseret reklamemateriale med eller uden omslag til en, som står på Robinson-listen, står de direkte til en klokkeklar politianmeldelse.

Hans


22. apr 2008 kl 21:52

avatar

Tine Andersen

19 kg papir

Var det for 10 år siden, man fik om året. Vi har reklamer nej tak skiltet, og vi får stadig idényt- bare i omslag fra Post Dk.
De mener, at reklamer med "almen interesse" kan leveres i omslag.

Dengang betalte vi renovation i vægt- og 19 kg var ret meget! Nu betaler vi i volumen af uransagelige årsager (kommunesammenlægningen!), så nu kunne vi få reklamer igen. Hvis det ikke er fordi, jeg principielt er imod det. Jeg hjalp min søn med hans lokal-avis-reklamejob- og jeg noterede alle med reklamer nej tak i min lommebog. Det er ikke svært!

MVH

Tine Andersen


24. apr 2008 kl 09:44

Bjørn Sune Andersen

Læs også

Denne her: http://www.business.dk/article...006/

Interessant, men ikke overraskende, tankegang: Breve forsinkes for at maksimere profitten - på reklamerne forstår...


Bjørn


24. apr 2008 kl 10:21

Steen Schütt

Da fanden blev gammel, gik han i kloster

Nu står verden da ikke længere, når selvste P-HK tilslutter sig denne - med hans egne ord - uintilligente kampform.

Når nu stædig fastholden i egne meninger er en anden af P-HK's kæpheste skal han da have ros, for at kunne ændre mening når folkedybet rører på sig.

Stor ros.

Steen


08. mar 2011 kl 10:47

Morten Frederiksen

Kampen på papirreklamer: Hvad skete der?

Det er jo lang tid siden vi sidst har hørt nyt om Kampen mod Papirreklamer. Hvad skete der i sagen? Betalte Postdanmark nogensinde regningerne for uretmæssig brug af din postkasse?


08. mar 2011 kl 11:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Kampen på papirreklamer: Hvad skete der?

Det er jo lang tid siden vi sidst har hørt nyt om Kampen mod Papirreklamer. Hvad skete der i sagen? Betalte Postdanmark nogensinde regningerne for uretmæssig brug af din postkasse?

Ekstrabladets kampagne førte til at man kunne få de orange "nej tak mærker og dermed lukkede det sådan set luften ud af min lille sag.

Jeg ville have foretrukket en afgørelse der gjorde det klart at ejeren af postkassen kunne forbyde at den blev brugt til indhold han ikke ønskede, men det afsporede EB.

Poul-Henning


08. mar 2011 kl 11:41

avatar

Jesper Ørsted

Spar Ekstra Bladet - Gå på posthuset

Kære PHK,
Du kan spare løssalgsprisen på EB ved at gå på posthuset og framelde dig reklamerne og så får du til og med en gratis Nej Tak Til Reklamer mærkat fra Post Danmark. Og Post Danmark anerkender da heller ikke en sådan mærkat, hvis ikke man er frameldt på posthuset. I øvrigt kan man, som eneste danske avis, nøjes med at abonnere på EB digitalt. Så spare man en brasiliansk regnskov - nøjagtigt som hvis man framelder sig reklamer!


08. mar 2011 kl 12:07

Jens Christensen

Re: Spar Ekstra Bladet - Gå på posthuset

Og Post Danmark anerkender da heller ikke en sådan mærkat, hvis ikke man er frameldt på posthuset.

Det gør de nu ikke alligevel - trods framelding på posthus og tilmelding på Robinsonlisten får jeg stadig deres reklameomslag fyldt med papiraffald. Når de nu har fået min adresse da jeg hentede mærkaten, og i øvrigt skal tjekke den inden udsendelse af adresserede reklamer (Robinson-liste), og jeg alligevel får postkassen fyldt, er min respekt for Etaten efterhånden minimal.
Dog letter jeg på hatten over fidusen med først at forhindre alm. udbringning af reklamer med deres mærkat og derefter tilbyde virksomhederne en omgåelse af samme. Hamrende uetisk, men genialt :o)

PS: Bortset fra det med at spare træer, hvorfor skulle man så ønske at abonnere på EB? ;o)


08. mar 2011 kl 12:25

avatar

Jesper Ørsted

Re: Spar Ekstra Bladet - Gå på posthuset


Det gør de nu ikke alligevel - trods framelding på posthus og tilmelding på Robinsonlisten får jeg stadig deres reklameomslag fyldt med papiraffald. Når de nu har fået min adresse da jeg hentede mærkaten, og i øvrigt skal tjekke den inden udsendelse af adresserede reklamer (Robinson-liste), og jeg alligevel får postkassen fyldt, er min respekt for Etaten efterhånden minimal.
Dog letter jeg på hatten over fidusen med først at forhindre alm. udbringning af reklamer med deres mærkat og derefter tilbyde virksomhederne en omgåelse af samme. Hamrende uetisk, men genialt :o)

PS: Bortset fra det med at spare træer, hvorfor skulle man så ønske at abonnere på EB? ;o)

Hvis du modtager adresserede reklamer selvom du er på Robinsonlisten, så skal du klage til posthuset. Og så kan du jo hælde omslag med reklamer i postkassen, det er standard for fejladresseret post.Hvis ikke Post Danmark ophører med at hælde reklamer i din postkasse, så klag til forbrugerombudsmanden.
Personligt abonnerer jeg ikke på EB, hverken i papirudgaven eller elektronisk, men jeg kender en der abonnerer på den elektroniske udgave. Det er en ret billig fornøjelse, godt 60 kr/md..så det er vel en smagssag.


08. mar 2011 kl 12:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Spar Ekstra Bladet - Gå på posthuset

Kære PHK,
Du kan spare [...]

Hvor er det dejligt at du altid er klar til at gøre dig klog på mine vegne, uden at sætte dig ind i den foreliggende sag, endsige checke datoen eller kontext for det indlæg du kommenterer på

Poul-Henning


08. mar 2011 kl 12:41

Robert Medin

Re: Paradigmeskift ?

Nej de afleverer ikke reklamer på genbrugsstationen.

DE KØRER DEM TIL TYSKLAND OG FÅR CA 740 KR PR TONS.

At vi andre så skal betale ekstra for at for at få stillet en latterlig plastikspand op som ustandseligt vælter i blæsevejr eller betale ekstra for muligheden for at aflevere dem på genbrugsstationen kan man kun undre sig over.

Når de nu er penge værd lige som alt andet sorteret affald.

Nå nej det er jo afgiftsdanmark.


08. mar 2011 kl 12:52

avatar

Jesper Ørsted

Re: Spar Ekstra Bladet - Gå på posthuset


Hvor er det dejligt at du altid er klar til at gøre dig klog på mine vegne, uden at sætte dig ind i den foreliggende sag, endsige checke datoen eller kontext for det indlæg du kommenterer på

Poul-Henning

Hvor er det pænt af dig at minde mig om datoen for den oprindelige postering.
Uanset dato, så vil svaret være det samme. Jens Christensens indlæg dateret 8. marts 2011 viser, at Post Danmark stadig har problemer med at efterleve kravene til reklamefrihed og at du har glemt at checke datoen og kontext for andre indlæg, for hvilke mit svar kunne være relevant for.
Også selvom du siden dit oprindelige indlæg måtte have fået løst dit problem.


08. mar 2011 kl 21:16

Bjarke Mønnike

Man kunne også foreslå Slagelse...

....kommune at gøre som Allerød, hvor spejderne hver måned samler aviser og flasker ind til genbrug og det beløb de får for det går til deres aktiviteter.

Vi kalder ordningen for "Spilopperne"

Man er derved helt fri for at gå ned til den røde og ulejlige sig med at genere postvæsenet.

Jeg synes, at det er godt for de unge at lave noget hvor de kan få et tilskud ti deres aktiviteter og det er også godt for vore unge studerende, at kunne få et job der ikke kræver den store ulejlighed af deres anstrengte hoveder og samtidigt få et motionsgivende job at dele reklamer ud til en ret pæn løn hos posten. På den måde får vi jo del i de store virksomheders overskud :o)


08. mar 2011 kl 21:33

Klaus Kristensen

Smukt system

Det er nu et smukt system du beskriver:

Skove fældes og genplantes-> reklamer designes og produceres -> reklamer distribueres og opbevares -> reklamer indsamles og brændes.

Alle er glade og beskæftigede.

Ironi kan forekomme


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.