Dansk sol-forsker giver svar på tiltale
Den danske klima-forsker Henrik Svensmark fejer kritik fra engelske forskere af banen. Den hviler på forkerte forudsætninger, og de har ikke sat sig ind i teorien om, hvordan solen indvirker på klimaet, siger han.
Henrik Svensmark: Alt, hvad der bestrider min forskning, kan publiceres.
Læs også
Læs mere om
Den lammende kritik, som engelske videnskabsmænd har rettet mod seniorforsker Henrik Svensmark, Danmarks Rumcenter under DTU, er helt forfejlet, mener hovedpersonen.
Forudsætningerne er forkerte, lyder det fra den danske solforsker. De engelske forskere forsøger at efterprøve en ti år gammel udgave af Henrik Svensmarks teorier. Teorien siden er videreudviklet og forandret. Det kunne englænderne have læst om i bogen The Chilling Stars, som Henrik Svensmark udgav for et år siden.
»Professor Terry Sloan finder ikke noget nyt. Han har bare ikke haft held til at finde den korrelation mellem kosmisk stråling og skydannelse, som han søger, og så konkluderer han fejlagtigt, at der ingen sammenhæng er. Men det er der, hvis man ser rigtigt efter,« siger Henrik Svensmark.
Forkert valg af måledata
Den danske forsker er blevet verdenskendt for sin teori om, at kosmisk stråling og solpletter - ikke drivhusgasser - er hovedansvarlig for den globale opvarmning.
»Hvis vi nu antager, at kosmisk stråling har indflydelse på skydækket, så tænker Terry Sloan, at fordi vi har et magnetfelt, så kommer der mere kosmisk stråling ind i polområderne. Han mener, at effekten på skyerne skal være kraftigst i polområderne. Og så antager han - og det er her, fejlen kommer - at ændringen i skydækket skal følge den kosmiske stråling, målt med neutronmonitorer,« lyder det fra den danske forsker.
Neutronmonitorer måler neutroner, der dannes højt oppe i atmosfæren på grund af den kosmiske stråling, når de bevæger sig ned gennem atmosfæren.
»Men fordi de kommer så højt oppe fra, så er der meget stor variation i målingerne fra polerne til ækvator. Og Terry Sloan forventer at se en tilsvarende stor forandring i skydækket fra poler til ækvator. Men det finder han ikke, og så konkluderer han, at teorien må være forkert.«
Ioniseringen er vigtig
Ifølge Henrik Svensmark hopper kæderne af for englænderne på netop det punkt.
»Det afgørende er ioniseringen i den nederste del af atmosfæren. Den ionisering kommer fra partikler med forholdsvis høj energi, som ikke varieres så meget på strækningen fra polerne til ækvator, fordi de ikke er så påvirkede at Jordens magnetfelt,« siger han.
Ioniseringen har kun en lille variation fra poler til ækvator, og variationen svarer godt til ændringen i skydækket.
En anden fejl opstår, når Terry Sloan kikker på soludbruddene, som får den kosmiske stråling til at dykke i et par uger.
»Terry Sloan antager, at hvis der er dyk i den kosmiske stråling, så skal de også kunne ses i skydækket. Derfor sammenholder strålingsdata med skydata, men han finder ikke dykket. Så konkluderer han igen, at det burde der være - følgelig er teorien forkert.«
Hele energispektret skal med
Den konklusion skyldes ifølge Henrik Svensmark, at den britiske professor mangler indsigt.
»Man skal beregne, hvordan soludbruddene ser ud energimæssigt over et større strålingsspektrum. Her bruger vi over 100 neutronmonitorer samtidig og en kode til at regne på alle slags partikler, der dannes ned gennem atmosfæren. Derefter kan vi beregne, hvordan ioniseringen ændrer sig,« forklarer han.
Ifølge Henrik bliver resultatet, at næsten alle soludbruddene har en virkning i den lave energidel, som ikke når rigtigt ned i atmosfæren.
Klimavidenskaben er blevet polariseret
Efter Henrik Svensmarks opfattelse er der simpelthen vundet hævd på bestemte opfattelser af den globale opvarmning.
»Alt, hvad der er imod det, jeg laver, kan stort set publiceres. Der er så mange andre interesser i global opvarmning, at det går langt ud over videnskaben,« siger Henrik Svensmark.
»Det hele er blevet så polariseret. Det er blevet sådan nu, at det er én gruppe af videnskabsmænd, der arrangerer én type af konferencer og inviterer kun én type af forskere.«
Den danske solforsker erklærer sig som modstander af, at forskere søger sammen i store grupper og søger konsensus.
»Videnskab er anarkistisk. For naturen er ligeglad med, hvad vi mener,« konstaterer han.
