Tre lande kæmper om at få tildelt værtskabet for European Spallation Source (ESS) – en kraftig neutronkilde, der kan bruges til en lang række forskningsområder inden for bl.a. materialeteknologi og medicin. Danmark er nu klar til at give broderlandet Sverige en håndsrækning i kampen mod Ungarn og Spanien.

Det kommer til at koste 11 milliarder kroner at opføre ESS. Den svenske regering har allerede forpligtet sig til at betale 30 procent, såfremt neutronskrælleren placeres i Lund. Målet er sammen med nabolandene at opnå en finansieringsgrad på 45 pct. – resten af finansieringen tænkes skaffet ved, at de europæiske lande enkeltvis forpligter sig til mindre andele.

Danmark er klar til at blive en aktiv medejer af ESS. Selv om videnskabsminister Helge Sander (V) endnu ikke vil lægge navn til, hvad det kommer til at koste de danske skatteydere, må investeringen ligge omkring en milliard kroner. Ellers harmonerer udmeldelsen om, at Danmark skal gå ind i projektet som en betydelig partner ikke.

Videnskabsministeren har nedsat en delegation, der skal forhandle med svenskerne om de præcise vilkår for et betydningsfuldt dansk medejerskab. Delegationen skal senere på året fremlægge sit forhandlingsresultat for videnskabsministeren, der derefter vil søge regeringens endelige opbakning til den store investering.

Delegationens formand er den tidligere departementschef og afgående direktør for Det kgl. Teater, Michael Christiansen. Delegationens faglige ekspert er direktør Jørgen Kjems fra DTU, som gennem en årrække var chef for Risø.

»Det er det største og mest perspektivrige projekt i Øresundsregionen, siden broen blev bygget. Men Lund kan ikke gennemføre det uden bistand – det er en regionsopgave,« siger Michael Christiansen.

Videnskabsminister Helge Sander og Michael Christiansen påpeger begge, at Danmark med et væsentligt medejerskab får en stor indflydelse på opbygningen og driften af ESS, hvis den placeres i Lund. Den indflydelse vil både være til gavn for danske forskere, dansk industri og hele regionens udvikling, mener de.

Neutroner skrælles af kviksølvatomer
ESS danner neutroner ved en proces, der kaldes spallation og kan beskrives som skrælning. Med en kraftfuld accelerator danner man hurtige protoner. Når de rammer ind i kviksølvatomer, skræller de neutroner af atomkernen. De neutrale neutroner kan bruges til materialestudier, næsten på samme måde som det kan gøres med røntgenstråling.

ESS har en et effektforbrug på 40 MW – det samme som 10.000 parcelhuse. 5 MW omsættes til effekt i neutronstrålingen.

»Selv om det lyder af meget, er neutronstrålingen faktisk blid over for mange objekter. Det gør det muligt at se atomkerner – som det ikke er muligt med røntgenstråling,« siger Jørgen Kjems.

Han oplyser, at tilsvarende anlæg allerede er under opbygning i USA og Japan. Men de europæiske forskere har klart fået at vide, at de ikke skal regne med plads til deres eksperimenter her.

»Derfor er vi nødt til at opbygge nye europæiske neutronkilder til erstatning for eksempelvis ILL i Grenoble, hvor man har en reaktor til at danne neutroner. ILL synger snart på sidste vers,« mener Jørgen Kjems.

I løbet af efteråret vil de tre lande, der interesseret i at huse ESS, uddybe deres forslag. Der arbejdes hen mod, at man omkring årsskiftet blive enige om placeringen, hvorefter de enkelte lande i Europa kan melde ind, hvilken andel de vil investere i projektet.

Byggeriet af ESS vil tage 8-10 år.

En række svenske miljøorganisationer protesterer højlydt mod neutronskrælleren. De frygter både den radioaktive stråling og forurening med kviksølv.