/energi

Protester tvinger Tyskland til at genbehandle Dongs kulkraftværk

En tysk folkebevægelse har indsamlet 22.000 underskrifter mod Dongs kulkraftværk i Nordtyskland. Gruppen undersøger nu, om den kan samle 120.000 underskrifter og dermed helt blokere for værket.

Klik for at se billedet i stort

Dongs kraftværk skal ligge ved et nedlagt atomkraftværk i havnebyen Lubmin. Værket, der leverede ti procent af al strøm i DDR, blev lukket 1995. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Andreas Antoni Lund  , tirsdag 08. apr 2008 kl. 08:16

På blot to måneder er det lykkedes et lokalt borgerinitiativ at indsamle 22.00 underskrifter mod Dong Energys kulkraftværk på 1.200 MW ved et nedlagt atomkraftværk i den lille by Lubmin ved Greifswald i det nordøstlige Tyskland.

15.000 underskrifter fra registrerede vælgere i delstaten Mecklenburg-Vorpommern er tilstrækkeligt til, at politikerne ifølge en lov om folkeinitiativ er forpligtet til at genbehandle tilladelsen til kulkraftværket.

»Borgerne vil ikke have det kulkraftværk. Og det må politikerne erkende,« siger Michael Woitacha, der er formand for gruppen, som er startet med initiativ fra blandt andet den tidligere delstatspræsident Hinrich Kuessner fra SPD og politikere fra partierne Die Grünen og Die Linke.

Gruppen frustreret over ikke at blive hørt af politikerne. Ifølge Hinrich Kuessner er folkeinitiativsloven et udtryk for direkte demokrati og netop til for at sikre at de siddende politikere ikke vedtager love, der går imod et befolkningsflertal.

»Fra vores side er underskriftindsamlingen et forsøg på at indlede en dialog med myndighederne. Vi har hele året forgæves forsøgt at få kontakt til politikerne. Men når der ikke kommer noget initiativ til dialog fra deres side, må det komme fra os,« siger Michael Woitacha.

Gruppen planlægger at overrække underskrifterne den 16. april, hvilket skulle være tids nok til at sagen kan tages op inden sommerferien. Derefter vil gruppen henvende sig til de forskellige politikere for at finde ud af, hvor de står.

»De 15.000 underskrifter nåede vi uden vanskeligheder op på inden for seks uger,« fortæller Michael Woitacha.

Han forventer, at tallet ligger på 30.000, når underskrifterne bliver afleveret og stadig vil stige derefter.

Gruppen er ved at undersøge, om sagen kan bringes endnu højere op i systemet og omstødes ved at samle 120.000 underskrifter ind.



09. apr 2008 kl 10:06

avatar

Bertel Lohmann Andersen

Hvad er målet?

Umiddelbart kan det undre, at tyskerne, som gerne vil stige ud af atomkraften, heller ikke vil have kulkraft. Tror de, at de kan klare sig med sol, vind og gylle? Eller er målet at bryde det nuværende samfund ned til fordel for et andet og meget bedre? At det sidste er tilfældet fremgår af et citat fra en demonstration mod et stor kraftværk i Europa i 1980. En af demonstranterne sagde til DR's kvartifem: ".. Jeg mener, at vi må forsøge at flade energiforbruget ud og lægge os på en samfundsudvikling, hvor der ikke bliver behov for en energivækst, som den vi har haft til nu ..... Det er et samfund, som lægger vægt på andre værdier end økonomisk vækst og forbrugsudvidelse..".
Den danske anti-atomkraft-organisation OOA havde sendt sin støtteerklæring til de omtalte demonstrationer, og vi må formode, at støtten også gjaldt det omtalt mål for samfundsudviklingen.
Det er sjældent, at dette mål kommer frem. Man må mene, at det ikke vil kunne opnå folkelig støtte. Derfor er det nemmere at arbejde for energiforsyningens sammenbrud - så kommer resten af sig selv. Men det kan politikerne, der skulle varetage samfundets udvikling og interesser, ikke gennemskue.
PS. Genstanden for de omtalte demonstrationer var vandkraftværket ved Alta-elven i Nordnorge. Det blev bygget - og man kan stadig fiske i elven.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk