Storbritannien har hamret sin første og største kommercielle turbine i havbunden for at høste energien fra tidevandet i farvandet Strangeford Narrows på den nordirske kyst.

Anlægget består af to turbiner, der hver leverer mellem 750 og 1500 kW. De to turbiner er forsynet med rotorblade med en diameter på 16 meter, og når anlægget kobles til elnettet til sommer, kommer turbinerne til at rotere omkring 14 omgange i minuttet. Det skal dreje rundt mellem 18 og 20 timer i døgnet og forsyne 1.000 husstande med strøm.

Tidevands-kraftværket er udviklet af det britiske firma Marine Current Turbines (MCT) og selve projektet går under navnet Seagen, der er illustreret i ovenstående animation fra MCT.

Når anlægget bliver udbygget, får en samlet effekt på minimum 1,2 MW i løbet af de kommende år. Den britiske regering har støttet projektet med 50 millioner kroner i håb om, at tidevandskraft bliver en afgørende teknologi i fremtiden.

»Det er projekter som dette, der vil hjælpe Storbritannien med at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder,« siger energiminister John Hutton i en pressemeddelelse.

Tidevand er en stabil energiform
En afgørende fordel ved tidevandskraftværket er, at energien ikke er lige så ustabil som vindenergi, men kan forudsiges meget præcist ved brug af tidevandstabeller. Det gør det muligt i god tid at hæve eller sænke produktionen af energi fra eksempelvis kulkraftværker.

Turbinerne kræver heller ikke regelmæssige inspektioner af dykkere, fordi de kan hæves op af vandet på den massive pæl, som de pænger på. Pælen bliver i øjeblikket boltet fast i havbunden med fire bolte på ni meter, fremgår det af en pressemeddelelse fra MCT.

Sæler skal overvåges med sonar
For at udnytte tidevandet mest optimalt er anlægget placeret på lavt vand, hvor strømmen er stærkest. Den første installation befinder sig 400 meter fra kysten på 30 meters dybde, og når rotorbladene begynder at bevæge sig, vil dyrelivet i området blive overvåget nøje af forskere fra blandt andre Queen´s University i Belfast og havforskere fra St. Andrews University.

Ingen har nemlig undersøgt, hvilke konsekvenser et tidevands-kraftværk har for dyrelivet, men MCT er overbeviste om, at skibsskruer udgør en langt større fare, fordi de drejer hurtigere rundt og bevæger sig.

Alligevel vil forskerne blandt andet overvåge sælerne i området ved brug af sonar for at konstatere, om de holder sig fra de roterende blade.