Underlige dags dag
Da jeg var i USA blev jeg ret godt vaccineret imod alle de der særlige dage og år.
Jeg kunne på en eller anden måde ikke forlige mig med, at man udnævnte en eller anden dag til "Secretarys Day" hvor chefen giver blomster & chokolade.
Det forekom mig en ussel kompensation for manglende respekt og menneskelighed de resterende 364 dage.
Men særligt grelt bliver det når grupper udnævner deres egne dage: Firebrigade-day, Teachers-Day, Sysadmins-day osv.
Jeg kan til nød acceptere det, når f.eks FN eller USGS forpligter deres medlemmer til at fokusere på noget særligt et bestemt år. Det er der kommet meget godt ud af.
Men når det er en plat leflen for opmærksomhed, så er det bare billigt (?) spin...
Poul-Henning











