Udsigten til højere CO2-afgifter og bedre teknologi til at lagre CO2 i undergrunden har fået Mærsk til at undersøge muligheden for at pumpe den forhadte drivhusgas ned i oliefelterne i Nordsøen.

De første computer-modeller baseret på en detaljeret viden om felternes geologiske sammensætning tyder på, at felterne kan holde på store CO2-mængder.

Vicedirektør i Mærsk Olie og Gas, Michael Engell-Jensen, forestiller sig, at de faldende naturgasforekomster vil frigive en naturgasledning, der kan bruges til at sende CO2 fra kraftværker i Danmark ud til oliefelterne.

I første omgang er tanken at pumpe CO2 ned i oliefelterne for at drive mere olie frem. Men på længere sigt forventer Mærsk, at afgiften på CO2 bliver så høj, at drivhusgassen bliver opfattet som et industrielt produkt, der gør det rentabelt at bore nye huller og udelukkende drive en forretning ved at modtage og lagre CO2.

»Vi er blevet meget opmuntrede af de første modeller, og selv om teknologien endnu rummer mange usikkerheder, så tror vi på, at CO2-lagring kan blive en god forretning i fremtiden,« siger Michael Engell-Jensen.

Den 28. april forlader han sit kontor i England for at lede en afdeling med tre medarbejdere på Esplanden i København, der skal koncentrere sig om CO2-lagring.

En af de kommende opgaver bliver at få sikkerhed for, at en reaktion mellem vand, CO2 og kalk ikke skaber en så stor nedsynkning af oliefelterne, at den lagrede mængde CO2 slipper ud til atmosfæren.

Men Mærsk er knap startet projektet og har derfor heller ikke noget overblik over, hvor mange penge der skal investeres i CO2-lagring. Det er dog planen, at Mærsk vil drøfte planerne nærmere med Shell og DUC og muligvis søge forskningsmidler af EU.