Reducere forbrugerne til

et bæredygtigt niveau

Vi kan vælge at gøre det planmæssigt, eller lade naturen om at gøre det på dens meget brutale måde. For sikkert er det, at det alligevel bliver resultatet med den nuværende udvikling, hvor tankeløsheden er det eneste fremherskende.


Bjørn Holmskjold

lav dog syntetisk brændstof

hej sanne ,

Det er utroligt at såvel professorer som journalister gang på gang forsømmer lejligheder til at påpege at man kan lave syntetisk brændstof direkte udfra brint og CO2 med kendte processer -brinten kan man få fra vand spaltet med vindmøllestrøm og CO2 kan man jo passende indledningsvis få fra kulkraftværkernes skorstene-se mere på www.projektsamarbejde.dk under syntetisk brændstof---
uanset hvordan man vender og drejer det(første eller anden generation) er det en dårlig ide at bruge jordbundens kulstofindhold til at lave brændstof med fordi man samtidigt udpiner de øverste humuslag og derved berøver vore fødevarer for vigtige mikronæringsstoffer-

Re: Reducere forbrugerne til

uanset hvordan man vender og drejer det(første eller anden generation) er det en dårlig ide at bruge jordbundens kulstofindhold til at lave brændstof med fordi man samtidigt udpiner de øverste humuslag

Kraft varme giver ikke 95% reduktion

Den maksimale årlige virkningsgrad for et kraftvarmeværk er 65%. Så derfor er det ikke korrekt at sammenligne de teoretisk opnåelige 95% reduktion med reduktionen ved forskellige anvendelser af biomasse til transportbrændsel.

Re: Re: Reducere forbrugerne til

oops -det var selvfølgelig en fejl som jeg undskylder -det jeg mener er at når man fjerner plantestoffet så fjerner man også samtidigt en masse andre mikronæringsstoffer som gør at vore fødevarer på sigt vil indeholde færre af disse stoffer -

Re: lav dog syntetisk brændstof

1. Hvordan ser energi regnskabet så lige ud for fremstillingen af det syntetiske brændstof?
Så vidt jeg kan se på det link involverer processen indtil flere reaktioner som kræver tilførsel af energi.
Nuvel, i princippet kan det vel komme fra vindmøller (hvor mange?) men så kan man vel lige så godt skifte til brint eller EL biler. Lur mig om det giver flere kilometer pr. mølletime.

2. Hvorfor skulle produktion af biomasse til brændsel udpine jorden mere end produktion af fødevarer?
I begge tilfælde ligger løsningen nu også ret lige for. Hvis det virkelig er et reelt problem må spildprodukterne fra udnyttelsen af biomassen tilbage på marken. Der er ikke nogen mikronæringstoffer i bioethanol. De havner i gær slammet og procesvandet. Gærslam fra lignende processer anvendes allerede som gødning.

Om enheder og vindkraft

Spørgsmål til Claus Felby,
Når "Den maksimale årlige virkningsgrad for et kraftvarmeværk er 65%" hvad er så den halvårlige virkningsgrad?

Kunne vi ikke blive fri for disse elendige intetsigende procenter og holde os til SI enheder.

Men selvfølgelig giver det ingen mening med store energitab og store kapitalindsatser at omdanne biomasse til flydende brændstof, så længe vi alligevel brænder fossile brændstoffer af i ovne. Først når varme og elproduktion foregår ved atomkraft og vi ikke mere har brug for brændsel giver det mening at omdanne biomasse til motorbrændstof.
Energistyrelsen oplyser, at forbruget af motorbrændstod udgør ca. 215 PJ/år sv.t. ca. 7 MW, og at den til rådighed værende indenlandske biomasse udgør 165 PJ/år sv.t. ca. 5 GW. Reageres disse 5 GW med brint til dannelse af flydende kulbrinter forøges brændværdien til 7 GW. (CHOH bliver til CH2 + H2O) og der er mere brændværdi i CH2 end i CHOH). Elbehovet til fremstilling af 2 GW brint vil være 2,5-3 GW, sv.t. knap 2 moderne atomreaktorer eller en firdobling af vor nuværende vindmøllekapacitet. En investering i atomkraft på ca. 60 milliarder mod en investering i vindkraft på mindst 110 milliarder, og så holder en atomreaktor i 60 år og en vindmølle i 20.
Brinten fremstilles selvfølgelig ved hjælp af atomkraft. Vindkraft er mindst dobbelt så dyr, og iøvrigt kun - uforudsigeligt- for hånden, når vinden blæser.

Jeg var måske lidt flot, da jeg ovenfor brugte udtrykket:Det giver ingen mening". Det giver selvfølgelig mening for politikere, der gerne vil demonstrere fromhed og behage landbruget. Det giver mening for politikere og bureaukrater, der gerne vil regulere, administrere og opkræve skatter, og det giver mening for entreprenører, der gerne vil tjene penge.
Miljøet vinder selvfølgelig intet, og vi reducerer heller ikke vor afhængighed af russere og arabere ved at omdanne brændbar biomasse til flydende brændstoffer i stedet for at forbrænde biomassen, som den foreligger.

Der er biomasse både til gården og gaden

Vi kan godt lave meget mere biomasse og samtidig bevare jordens frugtbarhed og kulstofindhold.
Se: http://ing.dk/artikel/86631

Der findes ikke et enkelt teknologisk fiks som kan give os fremtidens energi. Vi skal bruge dem alle, vind, bølger, atomkraft, solceller, biomasse......
Der vil også i fremtiden være behov for flydende brændstoffer. Det er lidt svært at forestille sig en Boeing 747 på batterier.

Men for at komme i mål med alle disse teknologier, må vi accepterer, at det sker i små skridt som ikke umidelbart giver idealløsningen. men som udvikler teknologierne i den rigtige retning.

Hovedet under armen

Hvordan kan det være "Hovedet under armen" at reducere vores afhængighed af Saudi Arabien, Iran, Venezuela, ... ?