Ingeniører fra det tyske forskningsinstitut Tetra har taget ved lære af den brune rotte (rattus norvegicus) i udviklingen af en ny klatrerobot, der er blevet døbt Ratnic.

For mens gnaveren er upopulær hos husejere, begejstrer den robotudviklere. Rotten kravler ubesværet gennem ellers ufremkommelige kringelkroge og op ad lodrette rør.

Det samme gør den 30 centimeter lange og 1,3 kilo tunge robot Ratnic, hvis opgave blandt andet bliver at kravle op i kabelskakte for at spotte og reparere kortslutninger. Robotten ligner ikke en rotte, men den bevæger sig efter de samme principper.

Kopierer rottens bevægelsesmønster
Forskerne har studeret rotter i et røntgenapparat fra Siemens, som har optaget dyrenes bevægelser i to retninger med op til 1.000 billeder pr. sekund. Det gav et indblik i skeletbevægelserne, og forskerne fandt ud af, at rotter bruger rygraden som fremdriftssystem, med hvilket de trækker deres massive bagkrop efter sig.

»Det er lidt som hos en kålorm,« siger ingeniør Andreas Karguth, som leder projektet hos Tetra.

I stedet for at satse på et avanceret styringsprogram valgte ingeniørerne at overføre rotternes bevægelser til maskinens mekaniske struktur.

Gnaverens muskel- og senebaserede elasticitet har fundet sin modpart i ekstremt bevægelige og elastisk sammenkoblede led og kabeltræk.

Tophastighed: 10 cm i sekundet
Syv små elektromotorer skaber fremdrift, der gør robotten i stand til at bevæge sig med 10 cm/sekund.

Sensorer overvåger "poternes" stilling og robot-rottens position og sender livebilleder og andre informationer til robotpilotens pc.

»Robotten bevæger sig autonomt, men hvis den støder på forhindringer, kan piloten gribe ind og styre den.«

En specielt udviklet overflade til poterne hindrer robotten i at miste grebet. Den kan også stabilisere sig selv, når den møder modstand og ujævnheder, men skulle det alligevel glippe, kan den holde til fald fra flere meters højde.

Stabiliserer sig selv
Ifølge opfinderne er Ratnic i stand til at stabilisere sig selv, hvis den støder på modstand eller ujævnheder.

På grund af den vellykkede overførsel fra natur til teknik, betegner tyske fagkredse prototypen det godt 26 mio. kroner dyre prototype-projekt som et kvantespring inden for bionikken.

Det er dog uvist, hvornår robot-rotten tager territorialkampen op med kollegerne af kød og blod.