Staten er en spændetrøje snarere end en hjælpende hånd, når de mest ambitiøse kommuner forsøger at føre deres klimastrategi ud i praksis.

Sådan lyder det samstemmende fra en gruppe kommuner, som er dødtrætte af regeringens skåltaler om danske klimaforbedringer, som rutinemæssigt bliver afleveret ved de mange klimakonferencer. Frustrationerne blev luftet ved en klimakonference i mandags, arrangeret af Kommunernes Landsforening, hvor klimaminister Connie Hedegaard (K) var i kommunal krydsild.

Kommunerne kræver, at regeringen omsætter de flotte ambitioner og hensigtserklæringer til virkelighed i de mange forskellige styrelser, som skal vurdere og give grønt lys for de mange projekter, som kommunerne i disse år søsætter på miljø- og energiområdet. For her oplever kommunerne stor modstand.

Mangler frihed til eksperimenter
»Der mangler politisk energi fra regeringen til at lægge grundlaget for, at tingene kan ske ude i kommunerne. Vi mangler nogle flere frihedsgrader, og vi mangler aktivt medspil fra embedsværket, hvis vi skal kunne indfri vores egne klimaambitioner,« siger Frederikshavns borgmester Erik Sørensen (S).

Rådmand i Århus Kommune, Peter Thyssen (R), er enig.

»Vi hører gang på gang fra politikerne, at vi bare skal gå i gang med at udtænke kreative, lokale løsninger, der forebygger trængsel på vejene og reducerer CO2-udledningen,« siger Peter Thyssen.

»Men når vi så udtænker disse løsninger og skal have grønt lys fra statens embedsværk, så rammer vi ofte hovedet mod en mur, fordi klimaudfordringen jo kræver helt nye måder at gøre tingene på,« siger rådmanden.

Træghed som under enevælden
Han mener, at regeringens klimaindsats er parkeret i et klimaministerium, som ikke har mulighed for at påvirke det embedsværk, som kommunerne skal samarbejde med.

»Vi oplever en træghed, som man skulle tro stammer direkte fra enevælden,« siger Peter Thyssen.

På Lolland mener borgmester Stig Vestergaard (S), at klimaminister Connie Hedegaard bør bide mærke i, at kommunerne ikke beder om flere penge.

»Det handler ikke om at få penge, men om at få muligheder,« siger Stig Vestergaard, og giver et eksempel:

Stop for anlægsprojekter
Kommunen vil gerne i gang med et større anlægsprojekt, der skal mindske kommunens CO2-udledning.

»Men vi kan ikke gå i gang, fordi regeringen har besluttet, at kommunerne skal holde igen med anlægsprojekter,« siger Stig Vestergaard.

»Så vi er altså i en situation, hvor vi ikke har frihed til at leve op til vores ansvar. Regeringen kunne da i det mindste have sørget for at lave en undtagelse for klimarelaterede anlægsprojekter,« siger borgmesteren.

I Frederikshavn har man lignende erfaringer, men her har man i højere grad stødt hovedet mod en afgiftsstruktur, der lægger hindringer i vejen for at skabe alternative energiløsninger.

»Det er utroligt, at statsapparatet ikke sørger for at geare afgiftsstrukturen, så den ikke lægger hindringer i vejen for nye klimainitiativer,« siger borgmester Erik Sørensen (S).

Ministre skal se på afgiftsproblem
Borgmestrenes kritikpunkter preller ikke af på klimaminister Connie Hedegaard (K). Hun erkender, at der er problemer og vil nu drøfte Frederikshavns afgiftsproblemer med skatteminister Kristian Jensen (V) for at finde en mulighed for en mere fleksibel struktur.

»Jeg erkender, at der er nogle barrierer, som vi skal have nedbrudt,« siger Connie Hedegaard.

Frederikshavn får mere grøn strøm fra kommunens havvindmøller, end byen kan bruge. Derfor vil kommunen bruge overskudstrømmen til at varme vand til fjernvarmen. Men der er høje afgifter på transport af strøm til fjernvarme­produktion, når transporten går gennem det eksisterende kabel. Derfor bliver økomonien i projektet for dårlig og ligger i skrivebordsskuffen.

Men hvis kommunen etablerede et nyt kabel mellem vindmøllerne og fjernvarmecentralen, ville transporten af grøn strøm være fritaget for afgift. Forvirret? Det er i hvert fald Frederikshavns borgmester.

Lolland kommune vil vise vejen hen imod fremtidens brintsamfund ved at opføre 40 privatboliger som udelukkende drives med vedvarende energi - grøn strøm fra vedvarende energi­kilder og opvarmning via brintanlæg. Men Folketinget kom på tværs, da et flertal vedtog at forebygge en overophedning af samfundsøkonomien ved at tvinge kommunerne til at aflyse kommende store anlægsprojekter.

Kommunen havde ellers fundet de nødvendige penge på budgettet, men med udsigten til at blive pålagt en økonomisk straf fra Indenrigsministeriet hænger projektet nu i en tynd tråd.

Århus kommune vil gerne etablere en letbane. Men Danmark har ingen let­baner, og Trafikstyrelsen har derfor ingen normer, og accepterer ikke en 'import' af tyske normer. Dermed er Århus kastet ud i en bureaukratisk proces, hvor trafikstyrelsen skal godkende den planlagte linjeføring meter for meter.

»Vi kæmper fra vejkryds til vejkryds,« siger rådmand Peter Thyssen, der mener, at det er et eksempel på, hvordan landspolitikerne udstikker en kurs på klimaområdet, som som embedsværket modarbejder, når kommunen vil udmynte sin klimastrategi i praksis.