Politiske krav om øget kommercialisering af dansk forskning skaber behov for klare regler for forskeres samarbejde med erhvervslivet. Det er baggrunden for, at Aalborg Universitetet i denne uge lægger sidste hånd på et sæt retningslinjer for forskeres bibeskæftigelse. Den eksisterende forvaltningslov er ikke tilstrækkelig, forskerne har brug for mere konkrete anvisninger for ikke at havne i habilitetsproblemer, mener Per Marc Pedersen, juridisk konsulent på Aalborg Universitet.

»Vi samarbejder årligt med ca. 800 virksomheder og oplever selvfølgelig interessekonflikter med forskere, der bevæger sig i gråzonen. Forskerne har krav på at vide præcis, hvad de kan og ikke kan tillade sig,« siger han.

Af retningslinjerne vil det bl.a. fremgå, at forskere ikke må bruge universitetets laboratorier og materialer til erhvervsmæssig brug i privat regi. Desuden er det præciseret, at de skal være forsigtige med at underskrive fortrolighedsklausuler, når de for eksempel indgår private konsulentaftaler med erhvervslivet, fordi de dermed risikerer at afskrive sig retten til fremtidige patenter.

Forskerne skal desuden frem over forhåndsanmelde deres bibeskæf­tigelse til deres institutleder samt indberette størrelsen af en eventuel økonomisk fortjeneste. Det er så op til institutlederen at vurdere, om de erhvervs- og forskningsmæssige interesser er klart adskilt.

»I tvivlstilfælde kunne det være en løsning at nedsætte en følgegruppe til spin off-virksomheder, der kan holde øje med, at virksomhedens interesser ikke influerer på forskningen,« siger Per Marc Pedersen.

Skepsis blandt ansatte
Tillidsmanden på AAU, Kenn Steger-Jensen, er imidlertid skeptisk over for de kommende retningslinjer, som han frygter vil begrænse forskerenes samarbejde med erhvervslivet.

»Det er lidt som at skyde gråspurve med kanoner. De ansatte har en naturlig selvkritisk tilgang til bibeskæftigelse. De kan godt selv sige til og fra over for virksomhederne, hvis der er risiko for habilitetsproblemer,« siger Kenn Steger-Jensen.

Han hæfter sig ved, at der i oplægget til de nye retningslinjer er skrevet, at forskerne må bruge maksimalt én dag om ugen på bibeskæftigelse. Han tvivler på, at den slags regler vil kunne håndhæves i praksis.

Både på DTU og SDU har man i en årrække haft retningslinjer på området, ligesom forskerne har skullet indberette deres bijob. Åbenheden har været med til at beskytte forskere mod beskyldninger om inhabilitet, fortæller universitetsdirektør på SDU Per Overgaard Nielsen.

»Der kan hurtigt opstå snak i en kollegagruppe, der kan skabe tvivl om en forskers interesser. Nu er det ikke den enkelte forsker, men en overordnet, der vurderer om bibeskæftigelsen er i orden,« siger han.

Regelsættet har for nylig været en støtte for ledelsen på SDU, der har måttet bede en forsker udtræde af en virksomhedsbestyrelse på grund risikoen for fremtidige interessekonflikter.

Også tillidsmanden for de videnskabelige medarbejdere på SDU, Bjarne Andersen, ser regelsættet som et godt værktøj. Det gælder bl.a. i forhold til udenlandske forskere, der ikke kender det danske system.

»Så længe reglerne er fleksible, kan jeg ikke se, at de forhindrer vores arbejde. Men var det påkrævet, at forskerne skulle udfylde 37 formularer forud for et bijob, ville det afgjort tage arbejdsglæden fra de ansatte,« siger Bjarne Andersen.