196 kWh Solstrålehistorie

Af Poul-Henning Kamp,  onsdag 02. apr 2008 kl. 20:46

Endnu et år er gået, som H.M. Dronningen siger og nu har jeg tallet for hvor meget mit lille solstrømsanlæg har produceret: 196 kWh.

(Tidligere blogindlæg kan findes med ing.dk's fænomenale søgefunktion.)

Anlægget består af to paneler på 125W(peak) og en "GridFit 250" inverter med en udgangseffekt på 200W.



Ifølge den gængse tommelfingerregel får man 800 kWh/år for hver 1kW(peak) solceller man installerer, så mine 250W(peak) burde producere ca. 200 kWh/år.

Spørgsmålet er så om de 196kWh jeg har målt også er de ca. 200 kWh jeg burde få.

Ud over målenøjagtigheden på den MK30-LCD elmåler jeg har brugt (Kl. 1), så er der naturligvis det store spørgsmål om hvor gennemsnitligt solskinnet har været de sidste 366 dage.

På den anden side er solcellepanelerne ikke optimalt vinklet, deres hældning er kun omkring 20° hvor den burde være 45° og yderligere er der nogle træer der skygger lidt ude i siderne.

Som den målenørd jeg er, har jeg naturligvis opsamlet data løbende og proppet dem ind i en graf:



Her følger forklaringen:

X-aksen er overalt dagene i året, men det løber fra 1.jan 2008 til 2 apr 2008, derefter 3 apr 2007 til 31 dec 2007. De lodrette sorte streger markerer månederne.

Den store flerfarvede plamage i midten er produktionen hen over dagen, kodet i farveskalaen nederst i billedet: Mørkeblå er 10W, hvid er 200W og der er 10W imellem hvert farvetrin.

For denne del af grafen er Y-aksen døgnets timer, fra 00:00 UTC i bund til 23:59 UTC i top, med sorte vandrette streger per time.

Det grå bølgede bånd viser den del af døgnet solen er over horizonten.

Det cyan-blå histogram øverst viser den daglige produktion, de lidt mørkere vandrette segmenter viser prognosens månedsgennemsnit.

De to kurver der bugter sig fra SW til NØ er den akkumulerede produktion (lys) hhv prognosen (mørk).

Som man kan se var der et par perioder i efteråret hvor der mangler aflæsninger, men elmåleren målte videre, så den akkumulerede effekt er korrekt.

Det er ret tydeligt at prognosen ikke er korrekt for mit anlæg, jeg får mere strøm om sommeren og mindre om vinteren end prognosen forudsiger.

Det er også tydeligt at et par store træer skygger for solcellerne når solen står lavt: Læg mærke til de grønne/blå skygger i tiden 8-9 UTC og 13-14 UTC fra september til og med marts.

Det er så vidt jeg kan gennemskue ikke ret meget strøm jeg går glip af på grund af træerne, så det bliver der ikke gjort noget ved. De står desuden begge hos naboer og jeg kan ikke finde nogen steder der sælger kobbersøm. (Californien har en lov der gør kobbersømmene unødvendige.)

Alt i alt, og her må jeg henvise til min ven Troels degn, der i forbindelse med alt Gør Det Selv arbejde udtaler: "Nu skal det jo heller ikke være en altertavle det her", så er 196 kWh tæt nok på 200 kWh til mig.

Anlægget har kostet mig 7000 kr og vil med den nuværende elpris betale sig hjem på 20 år.

Om ellers ting flasker sig, skal der solceller på hele tagfladen i løbet af sommeren, men til en noget lavere pris end 28.000 kr/kW(peak).

Der burde være plads til omkring 1800 W(peak) tyndfilmspaneler (de er billigst) og dermed vil sommerhuset blive selvforsynende med energi.

Mere om det i løbet af sommeren.

phk

PS: ca. 1/2 af produktionen er gået til den elmålerens egetforbrug og den computer der opsamlede data.



03. apr 2008 kl 07:13

avatar

Claus Wøbbe

Paneler og inverter

Herligt. PHK, jeg kunne godt tænke mig at høre dig, hvilke overvejelser du har gjort dig mht. det helt specifikke valg af solcellepaneler til dit sommerprojekt. Har du desuden studeret invertere nærmere, specielt mht. deres effektivitet? Er der nogen mærker du her vil fremhæve som specielt effektive?


03. apr 2008 kl 09:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Paneler og inverter

Herligt. PHK, jeg kunne godt tænke mig at høre dig, hvilke overvejelser du har gjort dig mht. det helt specifikke valg af solcellepaneler til dit sommerprojekt. Har du desuden studeret invertere nærmere, specielt mht. deres effektivitet? Er der nogen mærker du her vil fremhæve som specielt effektive?

Nu er det et års tid siden jeg checked markedet sidst, men dengang fandt jeg Kaneka's 60W tyndfilmsmoduler der kun kostede ca. 1000Kr stykket (150 EUR, 60W(peak), 1m^2) som det billigste til mit formål, men markedet er vokset helt vildt på det sidste par år, så jeg skal ud og kigge igen.

Bla.a skal jeg have trawlet ebay.de.

Mht Inverter er det langt den mindste del af udgiften, så det har jeg ikke kigget så meget på endnu.

Folk med erfaring siger at her i Danmark kan man godt underdimensionere inverteren en smule fordi det er så sjældent at vi har fuldt solskin lige over hovedet, men det kræver naturligvis at inverteren forstår at "holde igen".

Der er også dem der påstår at tyndfilm skulle være bedre heroppe, fordi deres "ru" overflader virker bedre i diffust lys, men det har jeg aldrig fundet målinger der underbyggede.

Poul-Henning


03. apr 2008 kl 09:16

avatar

Troels Halken

Re: Paneler og inverter

Det kunne være interessant at se regnestykket bag dine nye paneler.


03. apr 2008 kl 09:56

Brian Jacobsen

Re: Re: Paneler og inverter

godt indlæg med, rart at læse om dine erfaringer


03. apr 2008 kl 10:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Paneler og inverter

Det kunne være interessant at se regnestykket bag dine nye paneler.

Tjae, regnestykket, sidst jeg lavede det, lød nogenlunde:

32 paneler á 1000kr = 32Kkr.

Inverter + elektrikerarbejde ca. 6 Kkr.

Ialt 38Kkr, incl moms = 47.50 Kkr.

Jeg ser for nærværende bort fra monteringen af solcellerne, for taget skal under alle omstændigheder udskiftes og det er ca. samme indsats at skifte til andre tegl eller at lægge solceller op.

Anlægget vil kunne producere:

32 * 60[W(peak)] = 1920 [W(peak)] = 1536 [kWh/år].

Hvis vi stoler på at elprisen ikke falder og at nettoafregningsordningen holder anlæggets levetid ud, skal der produceres:

47500 [kr] / 1.8 [kr/kWh] = 26388 [kWh]

Hvilket vil tage ca:

26388 [kWh] / 1536 [kWh/år] = 17 år.

Det kan jeg godt leve med.

Poul-Henning

PS: Nem tommelfingerregel: Hver krone der betales per W(peak) for solcellerne tager et år at betale hjem.


03. apr 2008 kl 10:38

Anders Vind Ebbesen

Fald i effektivitet?

Meget interessant læsning!

Kan der være problemer med faldende effektivitet i solcellerne? Jeg har set nogen omtale degradation, der gør det nødvendigt at udskifte efter 10-15 år, men det er måske ikke relevant med moderne solceller?


03. apr 2008 kl 10:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Fald i effektivitet?

Meget interessant læsning!

Kan der være problemer med faldende effektivitet i solcellerne? Jeg har set nogen omtale degradation, der gør det nødvendigt at udskifte efter 10-15 år, men det er måske ikke relevant med moderne solceller?

Jeg tror det mest var et problem med den plastic-film som solcellerne var monteret i tidligere, den kunne ikke holde til UV strålingen i længden.

Kaneka modulerne kommer med en garanti der siger 25år > 80%, 12 år > 90%.

Poul-Henning


03. apr 2008 kl 10:55

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

Kobbersøm

Alle marinebutikker har kobbersøm til brug i træbåde, så det burde være noget du kan skaffe indenfor få timer :-)


03. apr 2008 kl 14:58

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Paneler og inverter

26388 [kWh] / 1536 [kWh/år] = 17 år.

Har du indregnet offeromkostningen i forhold til hvis du indbetalte pengene på din pension eller på anden måde placerede dem?

For normalen vil der desuden skulle betales for montering. Som vel er 3-4kkr?

Hvor lang er levetiden på sådan et anlæg? 17 år i tilbagebetaling er alligevel så lang at det som tjenes efter de 17 år er gået ikke vil indfluere ret meget på nutidsværdien.

En quick and dirty nutidsværdi i excel over 20 år med en rentefod på 5% giver en nutidsværdi på -7600 kr.

Så rent faktisk, selvom vi har en fordelagtig afregning med 1:1 1,8 kr/kWh er tilbagebetalingen i den filantropiske ende.

Vh Halken


03. apr 2008 kl 15:05

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Paneler og inverter

Rettelse: det var -2200 kr efter 20 år med en rente på 2%.

Du får dem aldrig betalt hjem....

Vh Halken


03. apr 2008 kl 15:21

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Re: Paneler og inverter

Rettelse: det var -2200 kr efter 20 år med en rente på 2%.

Du får dem aldrig betalt hjem....

Vh Halken

Til Troels Halken:
Det meste af det, vi bruger vores penge til, får vi aldrig tilbagebetalt noget af. - Vi gør det, fordi det er interessant og/eller meningsfyldt - og nogle gange fordi, det får os til at føle os som mere anstændige - hvilket gør det dobbelt meningsfyldt.

Så lang tid, phk ikke bruger andres penge, så må vi alle være meget godt tilfredse emd, at han bruger sine penge til aktiviteter, der også giver os noget - og ikke bare ham selv fornøjelse.

Hvis der ikke var folk som ham, da kom vi aldrig videre, for der er aldrig noget nyt der "kan betale sig". - I hvert fald ikke før, det er for sent, og det skulle have været påbegyndt flere år tidligere.

Mvh Peder Wirstad


04. apr 2008 kl 05:34

avatar

Steen Jensen

Den rigtige vej........

.....har selv haft samme ide - dvs. lave et net i mit hus, der var drevet af solpaneler, dette net skulle drive de ting, der altid er i drift. Så kunne man slukke for resten af elforbruget ude ved måleskabet, om natten og om dagen når man ikke er hjemme. Min simple analyse konkluderede også at det var i den filantropiske ende, så det blev ikke til noget. Men jeg mener det er den vej vi skal - tænke ind i byggeriet, hvordan vi opretholder comforten, - med et stærkt reduceret ressourceforbrug. Det burde kunne betale sig !! Der er også kommet smarte minivindmøller frem, der vil kunne kobles sammen med et solanlæg.
Iøvrigt burde det kunne betale sig også at opsamle regnvand til toiletter og vaskemaskine, hvilket også giver et reduceret forbrug af vaskemiddel, -selvfølgelig afhængig af vandets hårdhed.
Mht. opvarminig vil det de fleste steder kunne betale sig at varme huset op med eksempelvis træpiller istedet for olie, gas og især el. Jeg synes stadig det er lidt underligt at bruge et så fint produkt som strøm til opvarmning, selv når det kører gennem en varmepumpe, men det er nok mere en smagssag, - og ændrer sig nok efterhånden som vi får elnettet udbygget.
Til slut er der isoleringen og vinduerne. Alt i alt tror jeg virkelig vi kunne komme langt denne vej, hvis dette var tænkt ind i den nye energipolitiske aftale.


04. apr 2008 kl 08:48

avatar

Troels Halken

Re: Den rigtige vej........

Hej Peder,

Jeg udtalte mig ikke om hvad jeg syntes om at den gode PHs brug af sine penge, men kun om hvordan det økonomisk hænger sammen. PH må bruge sin penge som han vil. Jeg var slet ikke ude med riven.

Steen,

Minivindmøller kan ikke betale sig. Samfundsøkonomisk er det en ret dårlig investering. Jeg har før foreslået at Dong eller en anden vindmølleoperatør skulle sælge "private andele" i de store vindmøller, så man kunne købe sig en virtuel minivindmølle. Det giver langt mere mening.

Vi har ingen vandmangel i dk, ud over i kbh, så hele tarifsystemet er bare en undskyldning for at indføre endnu en skat. Afsaltet vand koster omkring 14-16 kr og det er hvad vi betaler for vandværksvand, der er væsentligt billigere at hente op. Men syntes man at det er romantisk med lokum i gården, uden skyl, så er det jo en privat sag.

Vh Halken


04. apr 2008 kl 09:11

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Den rigtige vej........


Vi har ingen vandmangel i dk, ud over i kbh, så hele tarifsystemet er bare en undskyldning for at indføre endnu en skat.

- meget enig: Broderparten af den samlede 'vandpris', vi i dag erlægger, er jo netop 'vandAFLEDNINGSafgift'; så hvis borgerne i videre omfang skulle begynde at opsamle og udnytte regnvand i husholdningerne, ville 'skattefar (m/k)' hurtigere end lynet komme spænende med raslebøssen! :)


04. apr 2008 kl 10:12

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Den rigtige vej........

Hej Peder,

Jeg udtalte mig ikke om hvad jeg syntes om at den gode PHs brug af sine penge, men kun om hvordan det økonomisk hænger sammen. PH må bruge sin penge som han vil. Jeg var slet ikke ude med riven.

Troels,

For det første er det her ikke et økonomisk projekt, så din udregning er ikke den vigtigste.

For det andet skal taget under alle omstændigheder udskiftes, så der er en "indbygget" rabat på 200-300 kr/m^2 fra de tegl jeg ikke agter at lægge på den del af tagfladen.

For det tredje, så skal man være utrolig dårligt informeret, for at tro at elprisen ikke stiger hurtigere end inflationen de næste 10-20 år.

Poul-Henning


04. apr 2008 kl 12:30

Christian Nobel

Re: Re: Re: Den rigtige vej........

For det første er det her ikke et økonomisk projekt, så din udregning er ikke den vigtigste.

Hej PH.

Jeg synes da det er utroligt spændende at følge dit projekt, og som du selv siger, så falder prisen jo løbende på solcellerne.

Det er da egentlig meget flot at du kan producere 200kWh på noget som vel ligger omkring (hvis jeg skønner ret) 1,5m2.

Så vil det jo være muligt med 10 gange så mange celler at holde et sommerhus selvforsynende, og det er da en interessant tanke - vi mangler desværre stadig en god måde at lagre strømmen på.

For det andet skal taget under alle omstændigheder udskiftes, så der er en "indbygget" rabat på 200-300 kr/m^2 fra de tegl jeg ikke agter at lægge på den del af tagfladen.

Bop bop - overdrivelse letter forståelsen, det ligner beton tagsten du har, og de (f.eks. Benders) koster altså ikke mere end 50 kr/m2.
Det er dog mener jeg ikke så afgørende i det spil, mere det at når man nu alligevel skal rode med taget, så er det jo lettere at indtænke solenergien.

For det tredje, så skal man være utrolig dårligt informeret, for at tro at elprisen ikke stiger hurtigere end inflationen de næste 10-20 år.

Det er nok lige så sikkert som amen i kirken, og når så solcellerne løbet at få år er nede på det halve, så er der osse penge i det (plus fornøjelsen i at sige til Dong at de godt kan fjerne mastesikringerne og rende en et vist sted ;-))

/Christian


04. apr 2008 kl 12:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

vi mangler desværre stadig en god måde at lagre strømmen på.

Med "nettomåleordningen" lagrer jeg strømme ude på elnettet, det virker fint for mig.

For det andet skal taget under alle omstændigheder udskiftes, så der er en "indbygget" rabat på 200-300 kr/m^2 fra de tegl jeg ikke agter at lægge på den del af tagfladen.

Bop bop - overdrivelse letter forståelsen, det ligner beton tagsten du har, og de (f.eks. Benders) koster altså ikke mere end 50 kr/m2.

... dertil kommer alt arbejdet. Jeg tror ikke min forsikring dækker hvis jeg selv lægger et tegltag på, særligt ikke så tæt på kysten.

(plus fornøjelsen i at sige til Dong at de godt kan fjerne mastesikringerne og rende en et vist sted ;-))

Tjae, nu har jeg SEAS-NVE som har været utroligt flinke og hjælpsomme, så jeg har ingen intentioner om at få fjernet mastesikringerne, men hvis jeg var offer for DONG's behov for at lave et overskud på en halv milliard ville jeg nok også se anderledes på det :-)

Poul-Henning


04. apr 2008 kl 14:26

Christian Nobel

Re: Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

Med "nettomåleordningen" lagrer jeg strømme ude på elnettet, det virker fint for mig.

Der er bare lidt fristende i at systemet fungerer autonomt - men bevares det er i virkeligheden nok mest ud fra en nørd tankegang (og så selvfølgelig noget med den voldsomme prisforskel på at sælge og købe el).

... dertil kommer alt arbejdet.

Det gør det vel osse når vi taler om at sætte solceller op.

Og bortset fra det, så er betontage (hvis undertaget ellers er i orden, men det skal det jo osse være til dine solceller) nok noget af det letteste (pånær vægten selvfølgelig) at have med at gøre.

Jeg tror ikke min forsikring dækker hvis jeg selv lægger et tegltag på, særligt ikke så tæt på kysten.

Det gør den, der er intet der krav til at det er "professionelle" der skifter tagbelægning, men det skal selvfølgelig laves korrekt under alle omstændigheder.

Herudover skal du jo selvfølgelig stadig være meget påpasselig med dine solceller og monteringen, da vinden kan få rigtig godt fat i dem (så her er der vel også nogle forsikringsting man skal tænke på).

/Christian


04. apr 2008 kl 14:28

Flemming Frøkjær

Re: Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

For det andet skal taget under alle omstændigheder udskiftes, så der er en "indbygget" rabat på 200-300 kr/m^2 fra de tegl jeg ikke agter at lægge på den del af tagfladen.

Bop bop - overdrivelse letter forståelsen, det ligner beton tagsten du har, og de (f.eks. Benders) koster altså ikke mere end 50 kr/m2.

Dertil kommer slut tegl, rygnings tegl, fugle gitter, ryknings bånd og nye lægter. De gamle lægter overholder ikke kravene i dag. 100kr/m2 for materialer er mere realistisk.


... dertil kommer alt arbejdet. Jeg tror ikke min forsikring dækker hvis jeg selv lægger et tegltag på, særligt ikke så tæt på kysten.

Hvorfor dog ikke? Hvis du følger foreskrifterne er der ingen forskel på hvem der har lagt det op. Teglstens fabrikanterne udgiver vejledninger som det er ret simpelt at følge.


04. apr 2008 kl 16:08

Christian Nobel

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

Dertil kommer slut tegl, rygnings tegl, fugle gitter, ryknings bånd og nye lægter. De gamle lægter overholder ikke kravene i dag. 100kr/m2 for materialer er mere realistisk.

Ja ja, klart der kommer afledede udgifter, men det vil der jo også komme med solcellerne.

En anden ting jeg tænker på udover vindbelastningen er hvordan solcellerne har det med snetryk?

/Christian


04. apr 2008 kl 16:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

En anden ting jeg tænker på udover vindbelastningen er hvordan solcellerne har det med snetryk?

Fint, de er meget glatte, så sneen skulle rende af meget lettere end på andre tagflader.

Jeg har fra en bekendt i et tysk forsikringsselskab fået at vide at tendensen er at solceller er mere robuste end andre tagbelægninger over for f.eks hagl. Det afhænger dog muligvis af typen (glas/plastic inkapsling osv)

Poul-Henning


06. apr 2008 kl 08:21

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Den rigtige vej........

For dig som person er min udregning ikke den vigtigste og jeg forstår det udemærket. På den anden side er at alid interessant at vide præcist hvad tingene koster og hvordan tarifferne virker i praksis. I min udregning har jeg også kun reguleret for inflation (de 2%) men ikke for at pengene skal finansieres, eller at du har en offeromkostning i forhold til hvis du placerede pengene anderledes. Det er da ganske interessant at vide at hvis man skal have nyt tag, så kan det sandsyligtvis betale sig at lægge solceller på, mens en ren installation ikke betaler sig.

Til dem som forventer at solcellerne falder i pris, så er det ikke sket, fordi efterspøgrslen i tyskland er steget så kraftigt at der er mangl på silicium. Det har betydet at priserne på paneler ikke er faldet.

Vh Troels


06. apr 2008 kl 12:16

avatar

Michael Deichmann

Re: Re: Re: Re: Den rigtige vej........

... at der er mangel på silicium.

??? Mig bekendt er lige silicium et af de almindeligste grundstoffer i naturen - bundet til ilt og kendt bl.a. som strandsand :-) Og der mener tyskerne jo at de imellem juni og august (begge måneder incl.) ejer hele vestkysten, så hvad er problemet? Nåh - at få det rafineret? OK!

:-)))


06. apr 2008 kl 16:41

avatar

Steen Jensen

Re: Re: Den rigtige vej........


Steen,

Minivindmøller kan ikke betale sig. Samfundsøkonomisk er det en ret dårlig investering. Jeg har før foreslået at Dong eller en anden vindmølleoperatør skulle sælge "private andele" i de store vindmøller, så man kunne købe sig en virtuel minivindmølle. Det giver langt mere mening.

Vi har ingen vandmangel i dk, ud over i kbh, så hele tarifsystemet er bare en undskyldning for at indføre endnu en skat. Afsaltet vand koster omkring 14-16 kr og det er hvad vi betaler for vandværksvand, der er væsentligt billigere at hente op. Men syntes man at det er romantisk med lokum i gården, uden skyl, så er det jo en privat sag.

Vh Halken

Virtuelle minimøller synes jeg lyder som en god ide, men ude på landet kunne man jo godt supplere med vindstrøm - eller.....
Mht. vand så tænkte jeg ikke lige på skat og pris pr. m3 + afledning. Men mere på at begrænse belastningen på vore brønde med tilhørende pumpetab rundt i systemerne. Dertil kommer at jeg aldrig har forstået at man skal bruge vand af drikkekvalitet til toiletskyl.
Om tingene kan betale sig er selvfølgelig vigtigt, men for "skubbe" tingene igang, må vi nok lægge et lille bidrag oveni.


11. apr 2008 kl 13:55

avatar

Claus Wøbbe

Køling af solpaneler

PHK, ved du, hvordan en blid regnskylle påvirker effekten fra solpanelerne? Effekten fra solceller forringes jo ved højere temperaturer, så derfor skal man sikre god ventilation under (og over) panelerne. Jeg tænker så på, om man kunne etablere sig med en regnvandstønde, en lille pumpe og en vandfordeler, der kunne sprøjte en smule vand ud over panelerne hvert kvarter for at køle dem.
Hvad er dine tanker om dette?


11. apr 2008 kl 14:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Køling af solpaneler

PHK, ved du, hvordan en blid regnskylle påvirker effekten fra solpanelerne?

Jeg ved at et Contra Costa's vandforsyning (lige øst for San Francisco) har bygget en sprinklerfacilitet ind i deres solcelleanlæg, men de ligger lige på kanten af det område omkring Mount Diablo som lokale kalder "den gule ørken" og har lidt af et støvproblem. Der var nogle kommentarer der kunne tyde på at de ville experimentere med at bruge vandet til afkøling også.

Jeg har selv overvejet om det rigtige undertag til mine solceller skal være tagpap, der jo notorisk bliver varmt, eller om det er smartere med blanke metalplader, f.eks galvaniseret/rustfrit stål eller zink.

I det år jeg har haft mine solceller oppe, har snavs ikke været noget stort problem, jeg gav dem en tur med sæbevand da jeg alligevel skulle have vinduerne i sommerhuset gjort gennemsigtige, men de var egentlig ikke beskidte.

Poul-Henning


30. apr 2008 kl 19:17

avatar

Tine Andersen

Strøm vs varmepumper

Vil man kunne vinde på det, at solpanelerne vil kunne drive en varmepumpe?

mvh
Nørden og xtiny


30. apr 2008 kl 19:45

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Strøm vs varmepumper

Vil man kunne vinde på det, at solpanelerne vil kunne drive en varmepumpe?

Principielt er det kun et spørgsmål om at have solceller nok.

Problemet er at når du har mest brug for varmepumpen, er solen gået ned, eller står kun en fingerbredde over horizonten under et massivt skydække.

Eller som Henrik synger i Maskarade: "I dette land, hvor tågen er hvor himmel og lyset kun en strimmel..."

Poul-Henning


14. maj 2008 kl 22:36

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Elpriser

Poul-Henning, du skrev:

For det tredje, så skal man være utrolig dårligt informeret, for at tro at elprisen ikke stiger hurtigere end inflationen de næste 10-20 år

Jeg håber søreme ikke, at du får ret - adgang til rigelig, pålidelig og billig elenergi er en del af forudsætningen for at kunne oppebære et velstående samfund.

Derfor håber jeg selv på et gennembrud mht. atomkraft i Danmark, således at vi kan få rigelig, pålidelig og billig elenergi - endda næsten uden CO2- og NOx-udledning, hvilket er gode sidegevinster.


15. maj 2008 kl 01:02

Preben Rose

Hældning, ventilator, vand

I Danmark skal hældningen være større end indfaldsvinklen (af solen) for at solcellerne kan holde sig selv rene og snefri - såvidt jeg husker tæt ved 60 grader - udfra en undersøgelse vi lavede i mit gamle firma.
Men efter hvad der sker på Nordpolen sner det måske aldrig mere ;)
Det lader til, at det er en god idee at placere en ventilator i forbindelse med solcellerne - den kan efter behov blæse varm luft ud og ind af bygningen og forbedrer effekten af solpanelet samtidigt.
http://www.luftsolfanger.dk/

I Frederiksberg kommune forlanger De afledningsafgift OG vandafgift hvis man opsamler regnvand til fx toiletskyl. Altså hvis De opdager det ;)
Der vil man nemlig hellere svine Øresund til med urenset spildevand (ved kraftige regnskyl) end tillade folk at være miljøbevidste!

I Københavns kommune skulle De være mere imødekommende - ihvertfald da jeg boede i området.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.