Astronomen Andrew Levan fra University of Warwick i England er ikke altid lige populær blandt sine kolleger. Han afbryder nemlig med jævne mellemrum deres observationer, når han overtager kontrollen med nogle af verdens største teleskoper, som for eksempel Very Large Telescope i Chile og Gemini-teleskopet på Hawaii. Det sker, når han modtager SMS om, at Nasas Swift-satellit har registreret et gammaglimt.

»Astronomerne opdagede gammaglimtene i tresserne, men op til sidst i halvfemserne vidste de praktisk talt intet om dem. Man kunne ikke nå at lokalisere dem, fordi de som regel kun varer få sekunder«, fortæller Andrew Levan.

Det var først i 1997, at man opdagede den såkaldte efterglødning - en slags optisk ekko i blandt andet røntgenspektrummet, som man kan spore og analysere i nogle timer efter et gammaglimt. Siden opsendelsen i 2004 har Nasas Swift-satellit scannet rummet for gammaglimt og varskoet astronomer, når de indtræffer. Sattellittens Burst Alert Telescope er i stand til inden for femten sekunder at bestemme glimtenes position med en præcision på et til fire bueminutter. Det gør den to til tre gange om ugen. Før registrerede man kun et glimt om måneden.

Jagter kilden til korte glimt
Normalt inddeles gammaglimt i korte og lange afhængigt af, om de varer mere eller mindre end tre sekunder. Man mener, at de lange gammaglimt opstår, når store stjerner kollapser og eksploderer. Hvad der forårsager de korte glimt er mere usikkert.

»Vi regner med, at det er binære neutronstjerner, der støder sammen og kollapser til et sort hul. Når det sker sendes der gammastråling ud i rummet i to modsatrettede 'kegler',« siger Andrew Levan til Ingeniøren.

Sidste år registrerede man et kort gammaglimt, der passede dårligt ind i den opdeling. GRB 070714B, som gammaglimtet blev døbt, fandt sted 7,4 lysår fra Jorden, og var ligeså kraftfuldt som et langt glimt - eller hundrede gange kraftigere end et almindeligt kort gammaglimt.

»Hvis vi registrerer flere så voldsomme korte glimt, så skal vi måske begynde at lede efter en ny teori,« siger Andrew Levan. Foreløbigt holder han og hans kolleger dog fast i den etablerede forklaringsmodel. Eksplosionens voldsomhed forklares ved, at den kegle af stråling, som GRB 070714B udsendte, måske var meget smal og rettet direkte mod Jorden.

Selv om gammaglimt er fjerne begivenheder, har de formentlig en stor indflydelse på livets udvikling her på Jorden. Således er der teorier om, at gammaglimt igennem tiderne har ført til masseuddøen af flere arter.