Forsker: 6000 grader varm glødepære er overdrevent salgsgas

Man kan godt blive solskoldet af lyset, hvis man ikke er varsom, men grundlæggende overdriver pæreproducenten Luxim i sin markedsføring af en nyudviklet LIFI-pære, siger Risø-forsker.

Af Kent Krøyer,  onsdag 26. mar 2008 kl. 14:36

Solens overflade er cirka 6000 grader varm, men det betyder ikke, at grundstofferne er overgået fuldstændig til plasmaform. Snarere er de ioniseret i større eller mindre grad, indtil man nærmer sig den varme midte, hvor temperaturen når op på 15 millioner grader. [grafik: ESO]

Det er overdrevent salgsgas, når pæreproducenten Luxim påstår, at temperaturen i firmaets nyudviklede LIFI-pære nærmer sig 6000 grader, og at gassen derved overgår til plasmaform, ligesom den gør på Solen ved samme temperatur.

Sådan lyder dommen fra seniorforsker Lars René Lindvold fra Risø's afdeling for strålingsforskning.

Der er dog en anelse om snakken, blot skal man være noget mere præcis, når man taler om temperatur og plasmaform, medgiver Lars René Lindevold. Et faktum, som en del af Ingeniørens læsere allerede har gjort opmærksom på i debatten under nyheden om den superkraftige pære.

Plasma eller ionisering?
Plasma er nemlig blevet et lidt gummiagtigt begreb, sådan som mange bruger det.

»Der er tale om en ionisering, altså at nogle elektroner forlader atomkernerne. Det sker også i et almindeligt lysstofrør. En fuldstændig plasmatilstand derimod, hvor alle elektroner er adskilt fra kernen, findes ikke engang på Solens overflade. Det ser man jo, fordi spektralanalyser af sollyset viser, at der findes forskellige grundstoffer. Det er dog muligt, at plasmatilstanden er mere fuldstændig i Solens kerne, hvor der er 15 millioner grader,« fortæller Lars René Lindvold.

Målt temperatur eller ækvivalent temperatur
Den anden påstand drejer sig om pærens faktiske temperatur, når den lyser angiveligt op til 6000 grader. Den oplysning har fået nogle læsere til at overveje, hvad det er for en slags glas, der omslutter det varme plasma.

»Det, der er tale om her, er lysets farvetemperatur. Det vil sige den ækvivalente temperatur af et såkaldt sortlegemes udstråling "black body radiator", som vil give samme farvefordeling,« siger Lars René Lindvold.

Man kunne måske forestille sig, at temperaturen kunne være 6000 grader i et meget lille punkt inde midt i glasampullen, men det er heller ikke tilfældet.

»Nej, indeslutningen er lavet af kvarts, som smelter ved cirka 2000 grader. Den aktuelle temperatur inde i ampullen er sikkert ikke over 1500 grader. Men det betyder også, at der skal noget gedigen køling til,« siger han og henviser til de store køleripper, der er vist på virksomhedens prototype af en billedprojektor.

Luxims nye lampe er desuden ikke ny for Lars René Lindvold. Denne type lamper findes allerede.

»Der er flere tekniske problemer, der skal løses, når man skal bruge en pære at denne type. Køling er én ting, en anden er den betydelige UV-stråling, som en så varm genstand udstråler. Med en farvetemperatur på 6000 Kelvin, så kommer der en betydelig mængde hård UV-stråling ud af lampen,« siger han.

Kraftige filtre går ud over energieffektiviten
Man kan altså blive meget solbrændt i nakken, hvis man skal se helaftensfilm foran en billedprojektor med sådan en pære i. I hvert fald, hvis der ikke er et passende filter foran pæren. Men det er der selvfølgelig.

»Det er også et problem med nutidens gængse halogenlamper i projektorer. For billedmoderatoren - altså det flydende krystaldisplay, som danner billedet - kan bestemt ikke lide UV-stråling. Det betyder, at billedprojektorer af denne mest almindelige type er voldsomt energi-ineffektive. For i begge ender af spektret er der stråling, man helst vil være fri for,« siger Lars René Lindvold.

Både infrarød og ultraviolet stråling skal filtreres fra. Dermed er det højst 12-15 procent af lyset, der faktisk gør gavn i form at at kaste levende billeder op på væggen.
Og jo større, billedet skal være på væggen, jo større er behovet for en knaldende varm lyskilde.

»Det går lidt bedre med den projetor-teknologi, der kaldes DLP, altså med bittesmå, drejelige spejle. De tåler mere UV-lys, men der er bestemt også grænser her,« siger han.

Men når overdrivelserne om den nye pære er bragt til fald, er der stadig ingen tvivl om, at Luxims pære er meget energieffektiv. Altså når man måler den udstrålede lysmængde i forhold til strømforbruget. Den er af firmaet opgivet til 140 lumens per Watt. Effektiviteten kommer af den høje temperatur.

»Men hvis man vil bruge pæren som gadelampe, så skal der også et filter til, ellers bliver folk solbrændte af lyset, selv om de er beskyttet lidt af afstanden op til lampen,« siger Lars René Lindvold.