For første gang er det lykkedes at behandle Parkinsons sygdom, der rammer én ud af 1000 danskere med muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser.

Alle hidtidige forsøg på at helbrede sygdommen er slået fejl, men et forsøg på seks mus viste, at sygdommen kan helbredes med klonede hudceller. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, om teknikken kan udvikles til at behandle mennesker.

Leder af forskningsteamet, Lorenz Studer fra Sloan Kettering-instituttet i New York, gav først musene et middel, der uskadeliggjorde de nerveceller, som producerer dopamin. Dopamin virker som neurotransmitter i centralnervesystemet. Det medførte bevægelsesproblemer, identiske med Parkinsons-patienters, skriver New Scientist.

Derefter tog forskerne biopsier fra musenes haler og sendte dem til kloningsspecialister på det japanske Center for udviklingsbiologi i Kobe.

I Kobe blev cellekernerne, der fra musehalernes hudceller blev flyttet over i museæg, pelset for kromosomer for at skabe fostre. De japanske forskere fjernede stamceller fra de klonede fostre (Embryonic Stemcells eller ES) og skabte i alt 187 ES cellestrenge fra 24 mus.

I New York lykkedes det at få stamcellerne til at udvikle sig til dopaminproducerende nerveceller, som forskerne transplanterede ind i mus med symptomer på Parkinsons.

De seks mus, som havde fået podet nerveceller fra deres egne hudceller, fik det markant bedre.

Resultatet var imidlertid knapt så godt, da Studer transplanterede nerveceller fra kloner ind i syv totalt ubeslægtede mus med Parkinsons-symptomer. Og obduktioner 11 uger senere afslørede kronisk hjernebetændelse.

»Der er afgørende forskel på immunreaktionen, afhængigt af om cellerne er genetisk identiske,« vurderer Alan Trounson, administrerende direktør på the California Institute for Regenerative Medicine in San Francisco i New Scientist.

Forskere på jagt efter klonet human cellestreng
Én årsag til, at det kan blive svært at overføre erfaringerne fra mus til mennesker, er, at det endnu ikke er lykkedes at klone sig frem til en enkelt human ES-cellestreng.

De mange forskningsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet betyder, at mange forskere sætter deres lid til lignende resultater fra en genetisk enklere reprogrammeringsteknik, udviklet af forskere på Kyoto University i Japan.

Teknikken kan omforme hudceller til celler med samme egenskaber som ES celler, men har et andet problem, der først skal løses: Den efterlader aktive kopier af gener, som kan fremkalde kræft.