/karriere

6000 grader varm glødepære klar til gadelamper

Ny type glødepære flerdobler lysstyrke og holdbarhed i billedprojektorer og gadelamper. Pæren har ingen glødetråd, men skaber en temperatur på 6000 grader ved brug af radiobølger.

Af Kent Krøyer, tirsdag 25. mar 2008 kl. 12:35

Efter en årrække med konstant udvikling af lysdioder, som truer glødepærens fremtid, er en pære-producent nu parat til at slå fra sig.

Det californiske firma Luxim er klar til at masseproducere en ny glødepære, som tager et ordentligt skridt fremad i form at lyseffektivitet og holdbarhed.

Pæren, som får navnet LIFI, er ikke pæreformet, snarere som en aflang pillekapsel af glas, og dens høje effektivitet kommer af, at temperaturen inde i midten af kapslen bliver meget høj, helt op til 6000 grader Celsius. Det svarer til solens overfladetemperatur, så det er selvsagt noget varmere end selv den bedste glødetråd, Edison drømte om i sine vildeste fantasier, kunne tåle.

Ekstrem temperatur bringer gas i plasmatilstand
Lampen indeholder heller ikke nogen glødetråd. Den ekstreme temperatur opnås ved at transmittere energien ind i kapslen trådløst med radiobølger.

Kapslen sidder indlejret i et dielektrisk materiale, som har to funktioner. Dels fungerer det som bølgeleder, der transmitterer radiobølgerne fra den bagvedliggende elektronikdel til glaskapslen. Dels samler materialet det elektriske felt, som fokuseres i pæren.

I løbet af få sekunder når temperaturen så højt op, at kapslens indhold af gas overgår til plasmatilstand. Og i den tilstand udstråles lys af høj intensitet.

Pærens holdbarhed øges med op til syv gange
Luxim oplyser i en pressemeddelelse, at lysets kvalitet er høj, svarende til et CRI-indeks på 91. Det skal sammenlignes med solens indeks, som per definition er 100.

Resultatet er en pære, som afgiver 12.000 lumens, endda med en levetid på 20.000 timer.

Firmaet regner med, at lyskilden bliver populær til for eksempel gadelamper og billedprojektorer, som nu får mulighed for en væsentlig højere lysstyrke i forhold til gængse HID lamper.

Samtidig øges holdbarheden med op til syv gange, og netop holdbarheden er typisk det svage punkt ved billedprojektorernes kostbare pærer.

De første LIFI-lamper fremvises ved Light & Building messen i Frankfurt, der afholdes 6.- 11. april i år.



25. mar 2008 kl 13:08

John Rauhe

Spændende

Nogen der ved noget om hvor meget energi den bruger i forhold til udbyttet?


25. mar 2008 kl 13:19

Kent Krøyer

Re: Spændende

Ja, ifølge videoklippet, som ligner et interview med Luxim-folk, er ydelsen 140 lumens per Watt.
Jeg kunne dog ikke finde oplysningen på firmaets hjemmeside.
mvh. Kent Krøyer, journalist


25. mar 2008 kl 14:42

John Rauhe

Re: Re: Spændende

Ok, det lyder ret effektivt.

Jeg slog lige andre typer lyskilder op:
glødepærer de ligger på ~12 Lumens/Watt
elsparepærer ligger på ~55 Lumens/Watt


25. mar 2008 kl 14:47

Niels Dybdahl

Sportshallen på DTU

Så vidt jeg husker var der sat plasmalamper op i sportshallen på DTU for en del år siden, men de er taget ned igen nu. Er der nogen der ved noget mere præcist om dem? Er det samme teknologi eller hvad er forskellen? Hvorfor opgav man plasmalamperne på DTU?


25. mar 2008 kl 15:39

Thomas Pedersen

Re: 6000 grader varme... uden at byen griller

Der er sikkert tæt på vacuum inde i pæren. Ellers ville varmetabet sætte processen i stå og i øvrigt ødelægge fatningen og glasset.

Der bruges mere energi på at frembringe de 6000°C end man kunne få ud af gassen i en eller anden form for maskine (i overensstemmelse med termodynamikkens 2. hovedsætning - iflg. Wikipedia ville 100% virkningsgrad svare til 683 lumen/watt)

Det er generelt ikke noget problem med høje temperaturer, hvis trykket er lavt og der er tilstrækkelig køling. I fusionsreaktorer er man kommet op på 500.000.000 grader (fem hundrede millioner) i den europæiske JET reaktor. Denne gas er indeholdt i en ståltank, men da den er på plasma-form, kan den holdes i midten vha. magnetisme. Det samme princip bliver muligvis anvendt i denne nye pære-type.


25. mar 2008 kl 15:39

Jens Andresen

Hvad med EMC?

Noget andet der foruroliger mig er at der står at der benyttes "Radiobølger" til at tænde (og vedligeholde?) plasmaet. Det vil vel også betyde en ikke ringe udstråling på den frekvens (det frekvensbånd) der benyttes. Med tusindvis af disse pærer i drift, vil det ikke give et stort (uoverstigeligt?) EMC problem?


25. mar 2008 kl 15:48

Jørgen Henningsen

Kun gasplasmaet er så varm

Det er skam ikke selve glasrøret, som bliver 6000 grader, så ville det ganske rigtigt gå i stykker. Det er kun gassen i røret, som opnår de temperaturer.

Jeg ville nok være mere nervøs for den RF energi, som skal til for at få det til at fungere. Er der hold nok på den energi, eller kan man risikere at den bliver udstrålet fra en defekt lampe.


25. mar 2008 kl 16:29

Tim Holst Petersen

Re: Re: Kun gasplasmaet er så varm

jeg forstod dette men kan gassen ikke sive ud hvis glasset går i stykker? Jeg har svært at forstå at den varme ikke irradier omkring sig. Solen i rummet gør det, hvad kan forhindrer den fra at gøre det samme blot fordi de er vacuum packet in et glass?

Jeg ved ikke, hvor mange nuller du skal sætte efter et tal, for at beskrive, hvor mange gange større solen er, i forhold til den pære, men skal vi ikke bare sige: ikke så få? :-)

... og ja, det er størrelsen der gør forskellen.

Selvom 6000°C lyder af meget, så foregår det på et meget meget lille område og energimængden er lille, selvom plasmaet lyser meget ved de temperaturer.

Det er netop hele idéen: At får så meget lys ud af så lidt energi som muligt.

Tim


25. mar 2008 kl 16:32

Robert Medin

Re: Sportshallen på DTU

Det har højst sandsynligt været højtryksnatriumlamper,de giver et fantastisk lys og en 400 watt lyser som en 1500 watt halogen.
Jeg har selv 2 som jeg bruger til arbejdslamper.
Ulempen er at de er store og klodsede og at de koster ca 1500 kr stk.
Mvh Robert


25. mar 2008 kl 16:48

Mark Ruvald Pedersen

Re: Re: Kun gasplasmaet er så varm

Det er jo også kun solens _overflade_ der er 6000 grader.

Uden at vide det, vil jeg da tro at temperturen falder markant, selv et 'lille' stykke over overfladen.


25. mar 2008 kl 16:51

Mark Ruvald Pedersen

newz.dk

... skrev om dette for nogle dage siden.
Der er lidt mere info, incl. link til en video.

http://newz.dk/luxim-udvikler-...aere


25. mar 2008 kl 18:59

Rune Møller

Re: Re: Re: Kun gasplasmaet er så varm

Det er jo også kun solens _overflade_ der er 6000 grader.

Uden at vide det, vil jeg da tro at temperturen falder markant, selv et 'lille' stykke over overfladen.

Nej tvært imod. Overfladen er den køligste del. Temperatuen stiger ind mod midten. Centrum temperaturen i solen er omkring 15 milioner grader celcius.


25. mar 2008 kl 19:05

avatar

Mogens Durup

Re: Re: Re: 6000 grader varme... uden at byen griller

selv om vi taler om 6000 grader er jeg overbevist om at den gamle regel om at så godt som al elektrisk energi der anvendes, uanset til hvad bliver til varme. Det vil sige at når der bruges 100 watt til denne lyskilde udvikles der 100 watt varme. Ganske enkelt.


25. mar 2008 kl 19:47

avatar

Henning Sørensen

Flash Back

For 10 - 15 år siden læste jeg om en lignende konstruktion. Der benyttede man og radiobølger, men designet kan godt være anderledes. Jeg husker bl. a. et kugleformet gitter. Firmaet var Amerikansk, og jeg tror det var Westinghouse (er ikke sikker) Levetiden var vist nok 50.000 timer eller mere (heller ikke sikker)


25. mar 2008 kl 21:57

Mark Ruvald Pedersen

Re: Re: Re: Re: Kun gasplasmaet er så varm

Det er jo også kun solens _overflade_ der er 6000 grader.

Uden at vide det, vil jeg da tro at temperturen falder markant, selv et 'lille' stykke over overfladen.

Nej tvært imod. Overfladen er den køligste del. Temperatuen stiger ind mod midten. Centrum temperaturen i solen er omkring 15 milioner grader celcius.

Hahah, jeg vist ikke jeg fik formuleret mig så godt så :)
Mente selvf. længere _væk_ fra solens centrum - og overflade :)


25. mar 2008 kl 22:01

Mark Ruvald Pedersen

Re: Re: Re: Re: 6000 grader varme... uden at byen griller

Det vil sige at når der bruges 100 watt til denne lyskilde udvikles der 100 watt varme. Ganske enkelt.

Arh... At det ikke er tilfældet, kan du hurtigt overbevise dig selv om: Indeholder lys da intet energi? Så det må jo være sub 100W.


26. mar 2008 kl 06:58

avatar

Mogens Durup

Re: Re: Re: Re: Re: 6000 grader varme... uden at byen griller

Jeg vil stadig påstå at du ikke kan bruge 100 watt i et lukket rum uden at frembringe en tilsvarende mængde varme.


26. mar 2008 kl 09:52

Lars Lindvold

De 6000 grader

De 6000 grader som åbenbart er faldet så mange for brystet er ikke plasmaets faktiske temperatur men derimod en måleenhed kendt fra almindelige belysnings- og fototeknik kaldet farvetemperatur. Denne temperatur henviser til den temperatur en såkaldt sortlegeme stråler skal have for at spektral fordeling det udsendte lys matcher den lyskilde man vil karakterisere. Således vil en almindelig halogenlampe typisk ligge på omkring 3000 Kelvin medens den type lamper som sidder i storskærms projektorer er på 5000-6000 Kelvin.

En interessant detalje ved den høje farvetemperatur, er at denne type lampe også udsende en betydlig mængde UV stråling man så skal fjerne.


26. mar 2008 kl 10:15

Thomas Pedersen

Re: De 6000 grader

Lars: Der står ordret i artiklen, at gassen bliver op til 6000°C. Ellers ville den heller ikke være et plasma, og så ville den ikke absorbere stålingen nær så effektivt. Jeg har tidligere læst, at som tommelfingerregel skal gas være ca. 10.000°C for at blive til plasma (gælder for luft). Denne gasart kan altså gøre tricket ved lavere temperatur.

Mogens: Du har naturligvis ret! De 4/5 af strømmen bliver til varme i effektelektronikken (og eventuel lækage af radiobølger) og den sidste 1/5 (140/683), som konverteres til lys bliver til varme ca. et nanosekund senere, når lyset rammer en overflade ;-)

Det ville være en dyr form for elvarme, hvis det skulle bruges som varme/energikilde.


26. mar 2008 kl 10:59

Nis Larsen

Re: Re: De 6000 grader

På Luxim egen hjemmeside skriver de nu 6000 K - og for den specifikke lampe 6400 K på CCT (Farvetemperatur).
Hvad temperaturen er inde i selve lampen fremgår vist ikke så tydeligt. (Kunne i hvert fald ikke finde det).
Men en ydre temperatur på 900 grader C beskrives dog.


26. mar 2008 kl 19:39

avatar

John Ellekrog Beuchert

Farvetemperatur og temperatur ???? Det er jo hele to ting !

Æhhhh.... jeg synes det hele lugter mere og mere af, at journalisten måske forveksler farvetemperatur med (absolut) temperatur.....
Lysets farvetemperatur og (lampens) absolutte temperatur måles jo begge i Kelvin. Jo højere farvetemperatur, desto hvidere er lyset - over 5000 Kelvin bliver lyset mere blåligt - som dagslys. Det er dog ikke et udtryk for lampens temperatur. Hvad ville en "hvid" lysdiode mon sige til en lignende forveksling. Den er jo i drift normalt ca. 300 Kelvin ( ca. stuetemperatur), men dens farvetemperatur... det er da en helt anden sag!


28. mar 2008 kl 11:32

avatar

Thomas Scherrer

prisen på LED

ja det er meget godt at LED lys er mere effektivt, mindre varme tab, mere lys pr watt, men hvem skal betale prisen de dyre lysdioder koster for os fattige forbrugere, og hvis man regner lidt på den længere levetid og mindre forbrug går det nok fint op i længden, men tænker folk over sådan noget ?


28. mar 2008 kl 11:39

Michel Coene

Re: Re: Re: 6000 grader varme... uden at byen griller

Hej Sophie. Husk at temperatur ikke er det samme som energie. Hvis jeg varmer et enkelt atom op til 10.000.000 grader vil jeg ikke engang kunne brænde min finger på den. Lampen er næsten vacuum, så du varmer kun et ganske lille masse. Det er næsten det samme som med lyn-energie. Et lyn har nok kraft til oplyse en helt by, men desværre tager den kun 1/10000 sekund. Så hvis du opfanger alle energie i en lyn, kan du måske tænde for et enkelt pære i en par minutter...


30. mar 2008 kl 13:46

Kent Krøyer

Re: Farvetemperatur og temperatur ???? Det er jo hele to ting !

Æhhhh.... jeg synes det hele lugter mere og mere af, at journalisten måske forveksler farvetemperatur med (absolut) temperatur.....
Lysets farvetemperatur og (lampens) absolutte temperatur måles jo begge i Kelvin. Jo højere farvetemperatur, desto hvidere er lyset - over 5000 Kelvin bliver lyset mere blåligt - som dagslys. Det er dog ikke et udtryk for lampens temperatur. Hvad ville en "hvid" lysdiode mon sige til en lignende forveksling. Den er jo i drift normalt ca. 300 Kelvin ( ca. stuetemperatur), men dens farvetemperatur... det er da en helt anden sag!


Du har helt ret i, at journalisten tog fejl. Det sker af og til, at man er lidt for tillidsfuld over kilderne, hvis de lyder, som om de er fagligt professionelle.
Selvfølgelig er det altid bedre at spørge en ekstra uvildig kilde, før man går i trykken. Men en forudsætning er, at man først bliver mistænksom over for de fakta, man bliver præsenteret for. Hvis alt skal kontrolleres og efterkontrolleres, selv videnskabelige statements, så blev der ikke skrevet mange artikler.
Vi bruger altså i høj grad vores personlige dømmekraft hver dag, og det kan man naturligvis altid kritisere - med fuld ret.
For en ordens skyld, så er denne artikel fulgt op med en anden artikel, hvor en ekspert - som vi har faglig tillid til - forklarer, hvad der er op og ned på temperatur kontra farvetemperatur.

mvh. Kent Krøyer, journalist


30. mar 2008 kl 13:47

Kent Krøyer


12. sep 2008 kl 12:20

Julie Brix

Den journalist skulle vist i det hele taget ha' læst lidt bedre på lektien

Jeg er godt nok nok ikke ingeniør eller noget, men solens overflade er altså af en temp. på ml 3800 - 5800 KELVIN varm.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.