Det reelle svar på PHK’s spørgsmål er nok: Når først meningerne er tilstrækkelig fasttømrede, er de meget vanskelige at udskifte, og det er svært at tænke sig et argument, som er stærkt nok.
Uden de store forhåbninger om at ændre nogens meninger er her dog alligevel et par kommentarer.
Det fremgår af flere indlæg, at der skulle være usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet er en global opvarmning. Det er der nu ikke så meget usikkerhed om i virkeligheden. Se blot på, hvordan det går i de arktiske egne, hvor virkningen af den globale opvarmning er størst. Eller se på de målinger af den globale temperatur, som indsamles og offentliggøres af anerkendte forskningsinstitutioner. Tre af de mest anvendte datasæt offentliggøres af NASA, NOAA og Hadley og kan findes på hhv.
http://data.giss.nasa.gov/gist...007/
http://lwf.ncdc.noaa.gov/oa/cl...lies
http://www.cru.uea.ac.uk/cru/d...tdow
Tallene afviger en smule fra hinanden på grund af forskelligheder i referencebasis og analysemetode, men tendensen er den samme i alle datasæt og er ikke til at tage fejl af.
NASA’s side giver en udmærket forklaring på solens indflydelse siden 1980. Og NOAA’s data er meget bekvemme at tage ind i Excel for egen analyse. Man kan eksempelvis hente det månedlige globale indeks for land og hav og lave en løbende middelværdi, måske midlet over 60 måneder. Så har man et godt indtryk.
Det fremstilles også, som om der er tvivl om klimamodellernes overensstemmelse med de historiske observationer. Der er nu en ganske pæn sammenhæng. En god fremstilling kan findes i figur SPM.4 i IPCC’s Summary for Policymakers, som kan hentes på
http://www.ipcc.ch/pdf/assessm....pdf
Lidt mere overraskende fremstilles det, som om der er usikkerhed om, hvordan CO2 overhovedet påvirker den globale temperatur, og om der er en fyldestgørende fysisk model for dette. Det er der ingen grund til at være i tvivl om. Den svenske forsker Arrhenius beskrev allerede i 1896 den fysiske model. Hans data for størrelsen af den såkaldte ”forcing” fra CO2 var dog ikke så gode som de data, vi har i vore dage, så hans forudsigelser om konsekvensen af en fordobling af CO2-niveauet var noget mere alvorlige end forudsigelserne fra nutidens klimamodeller, men selve de fysiske betragtninger var fornuftige. Enhver kan finde masser af referencer om Arrhenius’ model ved søgning på nettet.
Tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt man kan flytte faste meninger. Det kan man nok ikke. Men hvis man skulle, kunne det måske være med en simpel analogi som følgende:
Forestil dig, at du sidder i en stue, iført dit normale tøj, veltilpas som sædvanlig. Du kender ikke rumtemperaturen, men du kan mærke, at den fra tid til anden varierer lidt. Det gør nu ikke så meget, generelt er det behageligt, og sådan har det i øvrigt været i et godt stykke tid. Så kommer der nogen og giver dig lidt mere tøj på. Lidt senere kommer de med mere – så er det en sweater, så er det et par ekstra bukser udenpå, og sådan bliver det ved, uden at du kan sige nej. Du begynder at svede. Du kan så vælge at sige – åh for pokker, nu har de skruet op for termostaten! Eller du kan se i øjnene, at det, der foregår, faktisk er uholdbart og stritte imod, at der lægges endnu mere tøj på. Problemet er bare, at jo længere du venter med at se kendsgerningerne i øjnene, desto værre bliver langtidsvirkningen med alt det tøj på – navnlig fordi det tager hundreder eller tusinder af år at få det af igen.
CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er som tøjet. Og termostaten er den eksterne påvirkning fra solen og måske også fra andre kilder som kosmisk stråling m.v. Den eksterne påvirkning varierer, svarende til, at nogen stiller på termostaten, men det rokker ikke ved, at konsekvensen af for meget tøj (=drivhusgas) kun går i én retning. Hvor stor konsekvensen så er, afhænger af mange ting, og den kan kun modelleres med en vis usikkerhed. En god målestok for, hvor god ens model er, kan man få ved at regne bagud i tiden. I person-analogien ved at se på, hvor varmt det har føltes før i tiden som funktion af ændringer af rumtemperaturen, og i virkelighedens verden ved at se på, hvordan den globale temperatur modelleres bagud som følge af solaktiviteten.
Nå, det rokker nok ikke så meget ved nogen!
72
