Netscape smider resterne over på Flock

Af Lars Jensen,  torsdag 20. mar 2008 kl. 18:27

Folkene bag Netscape-browseren, der nu officiel er død (supporten er afsluttet, og der kommer ikke flere opdateringer), har tidligere gjort, hvad de kunne for at gøre det nemt for brugerne at skifte til Firefox eller den sociale browser Flock, der bygger på Firefox (begge er open source).

Men nu bliver det endnu nemmere.

I starten af næste uge, vil de resterende Netscape-brugere bliver mødt af en dialogboks, der tilbyder dem, at de kan skifte til Flock med ét klik. Det skriver Netscape-folkene på den officielle Netscape-blog.

Så hvis du stadig sidder på Netscape, skal du altså ikke blive overrasket, når du bliver mødt af den dialogboks.

Som du kan læse på Firefox-bloggen, vil der gå lidt tid efter Firefox 3 er udgivet (beta 4 er ude nu, og beta 5 er på trapperne), før de nye Firefox 3-funktioner vil nå over i Flock.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.