/energi

Ultraviolet lys skal rense drikkevand for blågrønalger

Den giftige blågrønalge, der forurener drikkevand verden over, kan muligvis renses med ultraviolet lys og en katalysator. Amerikanske forskere tager nu kampen op med den dødelige alge.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 19. mar 2008 kl. 16:24

Cyanobakterien, også kaldet en blågrønalgen, skal bekæmpes med ultraviolet lys og en katalysator, mener forskere ved universitetet i Cincinnati, der har fået knapt 4 millioner kroner af den amerikanske miljøstyrelse, EPA, til at afgifte drikkevand.

Forskerne, der bliver ledet af ingeniør Dionysious Dionysiou, ser store muligheder i billige UV-teknologier til især tredje verdens lande.

»Millioner af mennesker i flere afrikanske lande har ikke adgang til rent drikkevand, og mange, især børn, over hele verden dør hvert år af at drikke forurenet vand,” siger Dionysiou og advarer mod giften.

»Nogle af de cyanobakterielle gifte er endnu farligere end det, som giftslanger kan producere. Det er gifte, som står på listen over kemiske og biologiske krigsvåben,« forklarer lektor Dionysiou.

Giftene omfatter hepato-, neuro- og and dermatotoxiner, som angriber henholdsvis lever, nervesystemer og hud.

Forskningsprojektet omfatter dels en undersøgelse af cyanobakterien i søer og floder, dels en fotokemisk analyse af, hvad der sker med giftene i naturlige vandsystemer.

I USA findes giftalgen i områder med store søer og Florida. Men vi kender den også i Skandinavien, i Frankrig og England, ligesom den findes i Tyrkiet og Australien.

Herhjemme har vi især set en opblomstring af blågrønalgen i næringsrige fjorde og kystnære områder i somre med stille vejr. Kvælstofudledning fra landbruget er en væsentlig årsag til dens opblomstring.

Titanium dioxid, der er potentielt kræftfremkaldende og findes i maling og pudder, er ved at blive undersøgt af Dionysiou's gruppe som katalysator, der kan generere fotokemiske og kemiske reaktioner, der kan ødelægge gifte i vandet.



20. mar 2008 kl 00:13

Svend Erik Hendriksen


22. mar 2008 kl 14:54

avatar

Michael Schade

Titanium dioxid!

Titanium dioxid, der er potentielt kræftfremkaldende og findes i maling og pudder

Hvor meget har man undersøgt problemet med Titanium dioxid, det findes jo overalt på vægge & lofter m.m. (bl.a. som belægning på selvrensende vinduer) og findes vel så også i luften i vores boliger?

Kunne forestille mig sloganet 'mal væggene sorte og lev 5 år længere'.

P.s. kan godt lide den effekt det giver at blande engelsk og dansk i artiklen, specielt ved de svære ord ;-)
neuro- og and dermatotoxiner


22. mar 2008 kl 15:28

Peter Vestentoft

Re: Titanium dioxid!

Det er nu ganske almidelige "danske" ord i den natur- og sundhedsvidenskabelige verden. Og ofte afledt fra latin, selvom de virker noget angelsaksiske. Så det er såmænd ikke fordi journalisten gør noget forkert - man kalder ikke dermatotoksiner for "hudgift", hepatotoksiner for "levergift" eller neurotoksiner for "nervegift". Det ville man vist heller ikke gøre i daglig tale blandt lægmænd :)

Vh Peter.


22. mar 2008 kl 16:06

avatar

Michael Schade

Re: Titanium dioxid!

Det var bare kombinationen af 'and og' i den linie ;-), resten af 'oversættelsen' virkede ok, men der var lige en lille smutter som var gået tabt i 'klip og kopier' operationen.


22. mar 2008 kl 16:14

Peter Vestentoft

Re: Re: Titanium dioxid!

Sorry. My bad :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk