/elektronik

Små modelfly tager temperaturen på Sydpolen

Forskerne har sat sendt små modelfly op over Sydpolen for at måle ishavets temperaturafgivelse, fordi store fly ikke kan komme frem i den antarktiske vinter. Målingerne skal bruges til at styrke klimamodeller.

Klik for at se billedet i stort

De små fly har også interesse for meteorologer og militæret. (Foto: British Antarctic Survey)


Læs mere om

Af Andreas Antoni Lund  , tirsdag 25. mar 2008 kl. 07:29

Et par små, ubemandede modelfly er fløjet over dele af Antarktis på en årstid, hvor skibe og flyvere ikke kan komme frem. De små fly skal bruges til at samle data, der kan bruges til at forudse klimaudviklingen.

Flyene har et vingespænd på to meter og bliver katapulteret op i luften, hvorefter flyenes propeller tager over. Under start og landing styres flyene med fjernkontrol, indtil de når 50 meters højde, hvor et uafhængigt kontrolsystem går i gang. I alt 20 flyvninger i lav højde blev det til.

I nogle af testflyvningerne blev flyene udstyret med instrumenter, der skulle måle, hvor meget varme, der går fra atmosfæren ind i ishavet. Målingerne skulle bruges til at forbedre de nuværende klimamodeller, skriver BBC.

»En af de største ubekendte ved disse klimamodeller er ishavets fysik - hvordan det fryser, og hvordan det smelter,« siger Dr. Phil Anderson fra Antarctic Survey, der var med til at gennemføre flyvningerne.

»Meget af det sker i løbet af den antarktiske vinter, en ni-måneders periode, hvor hverken skibe eller fly kan nå frem til baserne. Derfor besluttede vi os for at se, om vi kunne indsamle dataene med robotfly,« siger Dr. Phil Anderson.

Flyene skal selv finde vej
Områderne, som flyene må bevæge sig inden for, er afgrænset af en række kunstige grænser i flyenes navigationssystem, men det er flyene selv, der styrer.

»Vi flyver ikke missionen med en fjernstyring eller et lille videokamera ombord. Det er op til flyet selv at klare rejsen,« fortæller Dr. Anderson. I fremtiden skal også letning og landing foregå automatisk.

Maskinerne kører på lithium-ion-batterier, som forsyner flyene med strøm nok til at holde sig i luften i 45 minutter, hvilket er tid nok til at tilbagelægge 45 kilometer. Teknikken er blevet brugt af militæret i længere tid til overvågning og kommunikation.

De Antarktiske modelfly har dog en yderst begrænset flyvetid i forhold til de seneste opfindelser på området. Sidste år lykkedes det virksomheden Qinetiq at slå den officielle rekord og holdt deres fly i luften i over 54 timer. Tidligere i år bekendtgjorde US National Oceanic and Atmospheric Administration, at de vil investere over 14 millioner kroner i teknologien, som de vil bruge til at finde orkaner og stormvejr med.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.