blogs kategori-billede

Dårlige forskere drikker øl

Af Klaus Seiersen,  tirsdag 18. mar 2008 kl. 21:52

Skal man tro den aktuelle trend i samfundet, skal kvaliteten af en forsker måles på antallet af publikationer. Det er i sig selv en kontroversiel hypotese, men nu har ny forskning undersøgt, hvad der kan påvirke forskeres publikationsrate.

I artiklen "A possible role of social activity to explain differences in publication output among ecologists" publiceret i det ansete tidsskrift Oikos, undersøger den tjekkiske biolog Tomás Grim, hvilken indflydelse øl har på antal af publikationer og antallet af citationer.

Resultat: Mere øl giver dårligere resultater!

Måske kaster det nyt lys over, hvilken værdi den meget anvendte (misbrugte?) størrelse "publikationsantal" har. Tomás Grim nævner dog selv, at hans arbejde ikke viser noget om, hvorvidt meget øl skaber en dårlig forsker - eller om dårlige forskere bare begynder at drikke mere.

Læs historien hos N.Y. Times.



18. mar 2008 kl 23:12

Carsten Scherrebeck Møller

Evolution

At alkohol sløver hjernen, er ikke nyt, det er allerhøjst politisk nyt at nogen vover at bevise det. Enhver der behøver at anvende sin hjerne til det yderste, fx en programmør, eller en professionel bokser, ved at alkohol ødelægger evnen til at tænke klart og skarpt. Jeg husker at Richard Olsen (træner i CIK) sagde sådan cirka til os i bokseklubben: »Blot ét glas rødvin ødelægger en topform i adskillige måneder.« Han mente hjernen lige så meget som kroppen.

Ifølge læger interviewet af DR i "Viden Om", vist for ganske nylig, giver store indtag af alkohol desuden varige hjerneskader. Det var nu heller intet nyt for mig. »Skrumpehjerne«, har selv børn hørt om, og er ikke i tvivl om, når talen er om en alkoholiker uanset om dette menneske er ædru eller ej. Jeg ville i øvrigt af den grund aldrig stemme på en leder der har en fortid som alkoholiker, hvem sagde USA?

Men, alkohol skal også ses i evolutionsmæssigt perspektiv. Mennesker der i forening er stærkt berusede, kan træffe nye beslutninger hvor de skider på ulemperne, som kan betyde en rigtigere kurs for et samfund. Omvendt: Sobre mennesker kan være fanget af fordomme og normer og hensyn til venner og familie og fjender, som tvinger dem til at optimere inden for et uoptimalt råderum, »at hvad plejer gør, er det rigtige«. Det er min tanke, at dette faktum har haft betydning for menneskets evolution. I en stærk rus kan en hjerne desuden finde på at overveje selv en komplet absurd mulighed, som i visse situationer kan vise sig at være den rigtige løsning, som hjerner dernæst i ædru tilstand husker på, og erkender. En leder, der er hårdt presset af ansvar, skal dermed muligvis helst være sund og rask og ædru, men samtidig også kunne tåle en omgang druk nu og da.

Man kan sige, ved at betragte hvad der foregår, at hele den vestlige verden har et politisk og ledelsesmæssigt alkoholiseret miljø, åbenbart en adfærd der har en eller anden funktion. Samtidig, som ikke undrer mig, er dette samfund baseret på videnskab hvor alkohol slet ikke anvendes.

Fordrukne videnskabsmænd er således blot mennesker der har valgt sig et forkert job.

Der er dog også et andet faktum om forskere: Det er typisk kun unge forskere, der opfinder nyt. Ældre forskere, over tredve år, må nøjes med at forfine sine egne tidligere ideer, eller være ledere af forskere, eller være administratorer.

Dermed er der to gode spørgsmål til ovenstående historie i artiklen: Om unge forskere måske typisk aldrig drikker, og om ældre forskere måske typisk ofte drikker? Hvis, så er situationen måske ikke så alvorlig som den lyder til at være.


19. mar 2008 kl 01:14

avatar

Knud Nielsen

Re: Evolution

Det er typisk kun unge forskere, der opfinder nyt. Ældre forskere, over tredve år, må nøjes med at forfine sine egne tidligere ideer

Din mening er vistnok en af dem, som der bliver anrettet sag imod, nu og da!

Ser du selv frem til at blive en fordrukken stodder???

mvh knud


19. mar 2008 kl 01:31

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Evolution

Hej Knud

Jeg er, omend slet ikke fordrukken, sådan cirka en gammel stodder. Jeg har stadig mange tanker, men nye, næppe.
:-)


19. mar 2008 kl 07:26

Henriette Kringelum

Re: Evolution

Ældre forskere, over tredve år, må nøjes med at forfine sine egne tidligere ideer, eller være ledere af forskere, eller være administratorer.

DOH - er man ældre når man er over 30?!?

/Henriette (som pludselig føler sig MEGET gammel)


19. mar 2008 kl 08:57

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Re: Evolution

Alkohols skadevirkning burde vel kunne afklares ved at sammenligne intelligens, udvikling og forskning i de muslimske og andre lande.

Indien, der har ganske mange muslimer, kristne og hinduer med forskelligt forhold til alkohol må vel udgøre et perfekt område for forskning af denne type.

Er det nogensinde gjort.


19. mar 2008 kl 09:06

avatar

Jan Keller Pedersen

Re: Re: Evolution

Skal man tro den aktuelle trend i samfundet, skal kvaliteten af en forsker måles på antallet af publikationer

Forhåbentlig er det stadigvæk 'antallet af publikationer i respekterede medier' og altså ikke Bøvlinge lokalblad. For at komme med i de store udgivelser, skal ens publikation jo gennemgås af andre vidende mennesker, som kan vurdere kvaliteten og derfor er det vel en vis garanti for kvaliteten.

Når der påvist en sammenhæng imellem øl og dårlig forskning, er det så egentlig fair at udlægge det som alkohol generelt? Er der en lignende undersøgelse om whisky's sammenhæng med dårlig forskning? Vin?

Måske det bare er, at de dårlige forskere kan lide øl, mens de gode forskere hellere vil drikke Bourgogne og Rioja :)


19. mar 2008 kl 10:23

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

Re: Re: Re: Evolution

Tal for dig selv - alle mine patenter er udtænkt og indleveret efter jeg fyldte 30.
Og TRODS dine udtalelser føler jeg mig ikke gammel :P
Men jeg drikker godtnok heller ikke øl, men holder mig til gamle Rom og whiskey'er


19. mar 2008 kl 10:57

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Evolution

Hej Boris

Jeg ønsker skam ikke at fornærme nogen, og, at »aldersgrænsen« generelt er tredve, mener jeg bestemt ikke.

Jeg er dog nysgerrig omkring dine egne eksempler. Dine patenter, »udtænkt og indleveret efter jeg fyldte 30«, var dette arbejde måske reelt en heftig kraftanstrengelse, på baggrund af tænkning som du reelt havde skitseret i din forstand mange år tidligere?

Jeg nævnte grænsen på tredve, fordi det er mit indtryk at nyopdagelser i videnskab generelt skabes af holdsamarbejde, ledet af en erfaren leder der ofte er væsentligt over tredve, og som med sin erfaring ved i hvilken cirka retning at der bør arbejdes, og som får hjælp af en gruppe af yngre, som ofte er studerende eller i færd med en ph.D, og hvorfra reelt nye ideer kommer, fordi de får udstukket ukendt land at kortlægge.

Niels Bohr, for at fremdrage et berømt eksempel, var vistnok cirka 28 da han havde udtænkt sine væsentligste nye tanker, og da det skete, var han vistnok ledet af Rutherford, som var fjorten år ældre.

Min egen livserfaring er, at man kan træne sin hjerne igennem hele livet, og på visse områder blive mere og mere skarp til at kunne tænke. Men, når det gælder evnen til at finde på helt nye tanker, går det kraftigt ned ad bakke. »Erfaring«, som er så værdifuldt, er én af årsagerne, fordi ikke alle erfaringer tåler en nærmere sandhedsprøve. Unge, der ikke har denne erfaring, er åbne i sind, og undersøger områder hvor en erfaren måske afviser at ville træde.


19. mar 2008 kl 11:44

Bjarke Dalslet

Re: Re: Re: Re: Re: Evolution

Carsten:
Hvis det er erfaringen der står i vejen for nytænkning er løsningen lige for: Skift felt!


19. mar 2008 kl 18:30

avatar

Christian Munch-Petersen

Newton og Einstein

Hvis vi tager et par af de kvikke, så var Newton ca 24, da han opfandt tyngdeloven og Einstein var 26, da han opfandt relativititsteorien.

Han var godt nok 36 da han kom med den generelle relativitetsteori, men den er der jo heller ingen, der forstår.


23. mar 2008 kl 12:13

Bjarke Mønnike

Ja og man skal ....

heller ikke glemme

JUSTUS VON LEIBIG (* 12. maj 1803; † 18. april 1873) var en tysk kemiker som er kendt som grundlæggeren af den organiske kemi, agrokemien og ernæringsfysiologien. Han var aktiv opfinder hele sit liv.

CHRISTOPHER POLHEM, (1661-1751) var aktiv opfinder hele sit 90 årige liv.

H C ØRSTED (1777-1851 opdagede elektromagnetismen I en alder af 43 i 1820.


25. mar 2008 kl 19:45

avatar

Klaus Seiersen

Godt nyt for øldrikkende forskere

Måske står det alligevel ikke så slemt til for de øldrikkende forskere. Denne videnskabsmand har kigget lidt nærmere på artiklen:

http://life.lithoguru.com/inde...=119

---Klaus


07. apr 2008 kl 11:41

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Evolution

Hej Christian Munch-Petersen

Alkohols skadevirkning burde vel kunne afklares ved at sammenligne intelligens, udvikling og forskning i de muslimske og andre lande.

Indien, der har ganske mange muslimer, kristne og hinduer med forskelligt forhold til alkohol må vel udgøre et perfekt område for forskning af denne type.

...enig :o)

...men hvis Einstein bare éngang havde drukket sig en pind i øret ville han med garanti græde den dag i dag over sit tautologiske ækvivalens princip...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.