Evolution
At alkohol sløver hjernen, er ikke nyt, det er allerhøjst politisk nyt at nogen vover at bevise det. Enhver der behøver at anvende sin hjerne til det yderste, fx en programmør, eller en professionel bokser, ved at alkohol ødelægger evnen til at tænke klart og skarpt. Jeg husker at Richard Olsen (træner i CIK) sagde sådan cirka til os i bokseklubben: »Blot ét glas rødvin ødelægger en topform i adskillige måneder.« Han mente hjernen lige så meget som kroppen.
Ifølge læger interviewet af DR i "Viden Om", vist for ganske nylig, giver store indtag af alkohol desuden varige hjerneskader. Det var nu heller intet nyt for mig. »Skrumpehjerne«, har selv børn hørt om, og er ikke i tvivl om, når talen er om en alkoholiker uanset om dette menneske er ædru eller ej. Jeg ville i øvrigt af den grund aldrig stemme på en leder der har en fortid som alkoholiker, hvem sagde USA?
Men, alkohol skal også ses i evolutionsmæssigt perspektiv. Mennesker der i forening er stærkt berusede, kan træffe nye beslutninger hvor de skider på ulemperne, som kan betyde en rigtigere kurs for et samfund. Omvendt: Sobre mennesker kan være fanget af fordomme og normer og hensyn til venner og familie og fjender, som tvinger dem til at optimere inden for et uoptimalt råderum, »at hvad plejer gør, er det rigtige«. Det er min tanke, at dette faktum har haft betydning for menneskets evolution. I en stærk rus kan en hjerne desuden finde på at overveje selv en komplet absurd mulighed, som i visse situationer kan vise sig at være den rigtige løsning, som hjerner dernæst i ædru tilstand husker på, og erkender. En leder, der er hårdt presset af ansvar, skal dermed muligvis helst være sund og rask og ædru, men samtidig også kunne tåle en omgang druk nu og da.
Man kan sige, ved at betragte hvad der foregår, at hele den vestlige verden har et politisk og ledelsesmæssigt alkoholiseret miljø, åbenbart en adfærd der har en eller anden funktion. Samtidig, som ikke undrer mig, er dette samfund baseret på videnskab hvor alkohol slet ikke anvendes.
Fordrukne videnskabsmænd er således blot mennesker der har valgt sig et forkert job.
Der er dog også et andet faktum om forskere: Det er typisk kun unge forskere, der opfinder nyt. Ældre forskere, over tredve år, må nøjes med at forfine sine egne tidligere ideer, eller være ledere af forskere, eller være administratorer.
Dermed er der to gode spørgsmål til ovenstående historie i artiklen: Om unge forskere måske typisk aldrig drikker, og om ældre forskere måske typisk ofte drikker? Hvis, så er situationen måske ikke så alvorlig som den lyder til at være.











