Ikke en galakse

Jeg kan ikke få fuld sammenhæng i teksten. I overskriften står der "supernova", og lidt længerer nede står der "møllegalakse". Det er ikke en galakse efter min vurdering. Den ligger kun 8000 lysår væk, og da vores galakse er ca. 125.000 lysår bred (størelsen er set anderledes nogle stedere) må den ligge inden i Mælkevejen. Det er en dobbletstjerne, der slynger stof ud, så den ligner en galakse lidt.

Den lå 8000 lysår væk

Den omtalte supernova kan være eksploderet for 7999 år siden og melde sin stråling her næste år. :-)

Re: Den lå 8000 lysår væk

...og melde sin stråling her næste år. :-)

Re: Den lå 8000 lysår væk

Hvis vi antager at supernovaen i sit maksimum vil udsende strålingsenergi svarende til hele galaxen (300 milliarder sol stjerner) på kuglesummetrisk måde, så vil energien der når ned til jordoverfladen svare til en miliontedel af solens stråling. Nu forventer man en assymmetrisk eksplosion med en fokuseret stråling som eventuelt vil ramme Jorden. Skal energien i denne konus svare til solens energi som vi oplever den skal den altså indeholde en million gange som meget energi som hvis udstrålingen var kuglesymmetrisk. Det giver men meget lille konus vinkel (urealistisk lille?) og dermed lille sandsynlighed for at blive ramt. Dertil kommer at det nok ikke er tilstrækkeligt at intensiteten i nogle sekunder vil matche solens intensitet, snarere skal l den for at kune dræbe biosfæren være adskillige størrelsesordener større - vil jeg gætte på.

Måske er historien på kanten af at være en and. Er det journalisten eller forskeren? Jeg checker.

Mvh Søren

Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Ifølge forskerne som oprindeligt er citeret, ligger WR-104 lige inden for grænsen af den afstand, som man mener er den, hvor et GRB vil kunne gøre skade. At journalisterne gør det til "Supernova kan udslette alt liv på jorden" er tydeligvis deres egen sensationelle og temmelig overdrevne udlægning. Der mangler f.eks. helt dokumentation for påstanden om at det skulle kunne udrydde alt liv... Og så glemmer de vist også at nævne, at kun den ene halvdel af jordkloden ville blive ramt.

Liv

Jeg mener også der mangler dokumentation for hvor "farlige" supernovaer er.

Mig bekendt er der set flere supernovaer i vores galakse gennem tiderne og så er der dem vi aldrig så.....fordi vi ikke var opstået endnu.
Men vi er her endnu. :-)

Jeg kan forstå supernovaer sker "tit" og er naturlige, og ikke til at spøge med.

Og når jeg tænker at livet har eksisterer på jorden i Ca 1 mia. år og med det forkom af supernovaer gennem tiderne, burde jorden være "gennemristet" kogt og bagt og fuldstændigt steriliseret. flere gange.
Men mig bekendt spræller jorden stadigvæk af......liv.

Så jo.... vi mangler masse af viden.........

Re: Liv

Snarerere 4 millioner år

Re: Re: Liv

Hvad er snarere 4 mio. ??

Re: Re: Re: Liv

Livets opståen. De ældste spor af liv er næsten 4 milliarder år gamle. Det ser ud til at livet opstod næsten med det samme efter jordens dannelse.

Mvh Søren

Re: Liv

Om supernovaer som kunne have påvirket Jorden er der mange forslag f.eks her:

http://www.sciencedaily.com/re....htm

eller her:

http://www.cnn.com/2004/TECH/s...html

eller her

http://www.physorg.com/news673...html

Men biosfæren har overlevet alle hidtidige supernovaer der måtte have været tæt på, er det temmelig oplagt at menneskene nok er rustede så godt som encellede organismer og den slags hvis det skulle ske igen.

Mvh Søren

Re: Re: Re: Re: Liv

Ja nu mangler vi bare intelligent liv her på kloden.

Re: Re: Liv

Snarerere 4 millioner år

Komisk

Det komiske er at vi først opdager supernovaer når "braget" er sket og vi er blevet "ristet"......

Jeg har læst mig et "sted" af et supernove"brag" i vor galakse ville udslette os her på jorden.......

Men jeg har meget meget svært ved denne ide.

Supernovaer opstår med "Jævne" mellemrum i vor galakse.....

Der er noget der ikke stemmer.....

Re: Komisk

Det er heller ikke rigtigt. De skal være i nærheden dvs 100 lysår eller så. Og galaksen er 100.000 lysår i diameter, så langt de fleset vil være alt for langs væk. Den berømte supernova fra 1987 er omkring 130.000 lysår væk og ligger i en af mælkevejsn sattelitgalakser.

Men den omtalte supernovakandidat er en særlig type (meget stor) som kunne udvikle et gammaglimt i forbindelse med skabelse at et sort hul. Energiudladningen er mange gange større end for en almindelig supernova og samtidig formet som en stråle der kommer ud af stjernens rotationsakse. Så hvis man er i fokus kan det blive alvorligt selvom den er meget længere væk end en almindelig supernova.

Mvh Søren

Re: Re: Komisk

Til Søren Fosberg...

Se det var noget andet og mere forståeligt. En supernova indenfor få hundered lysår kan være dræbende, men ikke i den anden ende af galaksen.

Men "den omtalte supernovakandidat" er det Betelgeus vi her taler om ?? Og er vi i fokus på den ??

mvh Bent

Supernova

Den må straks beskattes.

Re: Re: Re: Komisk

Det er ikke Betelgeuse. se iøvrigt:

http://da.wikipedia.org/wiki/B...euse

WR 104 er for langt væk til at kunne ses med det blotte øje mens Betelgeuse er en af de kraftigste stjerner på himlen. Den er pt en rød kæmpe og i sine sidste stadier før den formodentlig kollapser som ssupernova.

Der var for nogen tid siden artikler i pressen om at Betelgeuse ville være farlig for Jorden hvis det bliver til en supernova. Det er givetvis en and. Man kan se på det på denne måde:

Strålingen fra an supernova har i en kort periode en effekt svarende til hele galaksen dvs i størrelsesorden 100 milliarder solstjerner(tommelfingerregel). Solen er 7 lysminutter væk og Betelguese 500 lysår. Husk at strålingsintensiteten aftager med kvadratet på afstanden. Så kan man nemt lave et overslag over hvad man forvente af strålong fra en supernova som er 500 lysår væk.

Et hurtigt overslag viser at energien fra Betelgeuse som (almindelig) supernova vil være under en promille af solens indstråleng. Situationen kompliceres dog nok af at strålingen består af store mængder hård stråling.

Betelgeuse er vist ikke kandidat til at forsvinde i et gammaglimt. Var den det og havde det rette orientering i rummet kunne den givesvis være farlig.

Det er bare mine overfladiske overvejelser - men der er meget at finde på nettet. Hovedreglen er dog vist nok at almindelige supernovaer skal være nærmere end 50-100 lysår før de laver egentlig ravage. Og da supernovaer er relativt sjældne er det tilsvarende usandsynligt at det sker så tæt på Jorden.

Mvh Søren

Re: Re: Re: Re: Komisk

PÅ følgende link står der:

A gamma ray burst at 6000 light years would result in mass extinction; a 1000 light year distant burst would be equivalent to a 100,000 megaton nuclear explosion. A burst 100 light years away would blow away the atmosphere, create tidal waves, and start to melt the surface of the earth. There is a one in a million chance that there could be a gamma ray burst as near as the earth's closest star, Alpha Centauri, in the lifetime of the earth. Such a burst, at 4.3 lightyears distant, would effectively incinerate the earth

http://en.wikipedia.org/wiki/G...urst

Læs selv videre. Det ser alligevel ud til at vor kandidat er rigelig tæt på.

Mvh Søren

Overskrifter - Ikke en galakse

Nej, selvfølgelig er det ikke en galakse, men jeg har efterhånden lært, at det ikke er journalisten - der mere eller mindre har sat sig ind i stoffet - der skriver overskrifterne.

Det bliver overladt til nogle tilsyneladende 'smarte drenge', der pepper lidt op på historien, uden at sætte sig ind i substansen i artiklen. Det gælder Ingeniøren, men desværre også de fleste andre medier, på papir eller elektronisk. Suk ...

Re: Re: Re: Re: Re: Komisk

a 1000 light year distant burst would be equivalent to a 100,000 megaton nuclear explosion

Komisk eller kosmisk?

En ligegyldig diskussion.

Vi kan alligevel ikke gøre en skid.

Brug hellere tiden på at være noget for dine kære!

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Komisk

Man må formode at der menes at Jorden rammes af en energimængde svarende til omtalte atombombe.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Komisk

Et bedre billede af fænomenet findes her:

http://www.physics.usyd.edu.au...html

venligst Berndt

Nu ved vi hvorfor klimaet er blevet varmere

Svensmarks teori går så vidt jeg ved ud på at solens varierende magnetfelt mindsker den kosmiske stråling, der når Jorden. Hvis det er rigtigt at den kosmiske stråling fra en tæt supernova kan udslette livet på Jorden, så kan den kosmiske stråling vel også hæve Jordens temperatur med et par grader?

Re: Nu ved vi hvorfor klimaet er blevet varmere

Hej Allan - Sådan kan man ikke argumentere. Der er jo kosmisk stråling hele tiden. Hvorfor skulle den lige pludselig hæve temperaturen. En super nova tæt på vil være en anomali.

Svensmarks teori siger at den kosmiske strålingsintensitet til Jorden styres af solens aktivitet - som er varierende. (På kortere sigt er den kosmiske baggrundsintensitet konstant). På denne måde kan man eventuelt forklare klimavariationer - eller nogen af dem. Mange andre forhold påvirker klimaet - ikke mindst biosfæren selv, inklusive menneskene og specielt afbrænding af fossile brændstoffer, men også metan og lattergas produktion oma.

Svensmarks teori forklarer ikke hvorledes ændringen i atmosfærens kemiske sammensætning påvirker klimaet. Det er således en teori som kun beskæftiger sig med en detalje i et kompliceret system. Det er også et problem at teorien ikke i øjeblikket passer med observationerne og det er ikke mindst et problem at Svensmark og kolleger har været mere end almindeligt kreative for at få teorien til at passe med data.

Se f.eks. http://www.realclimate.org/dam....pdf

af Paul E. Damon, University of Arizona, USA og Peter Laut, Technical University of Denmark

Det er derfor den generelle opfattelse - herunder IPCC's tilknyttede forsker gruppe at den observede opvarmning i nyere tid først og fremmest forårsages af menneskabt CO2 udledning. Opfattelsen bestrides dog af bl.a. industriinteresser, deres betalte medløbere og forskellige genetisk disponerede rasmusmodsatter :)

Det vil du nok opdage.

Mvh Søren

Re: Nu ved vi hvorfor klimaet er blevet varmere

En supernova der afgiver 2,5*10^47 Joule strålingsenergi og befinder sig i en afstand af 192 lysår fra jorden, skulle levere samme energi per kvadratmeter som solen leverer. (Selvfølgelig forudsat jeg har regnet rigtigt.) Men det må gøre det lettere at tro på den kosmiske strålings indflydelse på vejret.

mvh Berndt

Forkert referat af Svensmarks forskning

Søren, den reference du henviser til er jo 5 år gammel og refererer til 10 år gamle publikationer, som Svensmark var medforfatter af. Det er jo slet ikke det samme, han arbejder med nu. Jeg er overrasket over, at hans nyeste undersøgelser ikke er kendte af en så velorientert person som du. Hvis IPCC kun kender til de gamle solaktivitetsundersøgelser med Friis-Christensen, så forstår jeg bedre, at man i sine rapporter underspiller solens betydning for klimaændringerne.
Ved et IGAS møde sidste år holdt Svensmark et fint og meget overbevisende fordrag om sine nye undersøgelser, som drejer sig om den kosmiske strålings påvirkning af jordens klima og solens betydning i den forbindelse. Både intensiteten af den kosmiske stråling og af solen varierer uafhængigt af hinanden, men solens magnetfelt yder en vis beskyttelse (afbøjer) mod den kosmiske stråling af Jorden.
Flertallet har ikke altid ret. Ellers havde vi ikke haft fx.Nobelprismodtagere! Jeg synes du skulle bede Svensmark om at sende dig hans nyeste resultater.
Da Svensmark ikke undersøger atmosfærens kemiske sammensætning kan/skal hans forskning ikke forklare denne sammensætnings betydning for klimaet.
Det kan jo også være, at de antagelser IPCC kommer med ikke er helt rigtige. De har jo også modificeret dem gennem årene. I virkeligheden er atmosfærens indhold af CO2 også kun en detalje i et kompliceret system, men som har fået al opmærksomheden. Der er så mange kendte og ukendte faktorer, der spiller sammen. Det er naivt at tro vi ved alt nu. Alle forskere og beslutningtagere bør være åbne for nye ideer og ikke kun hænge sig i mulige tidligere fejl. Også IPCC, deres arbejdsgruppemedlemmer og Al Gore har lavet fejl. Mine 35 års erfaring med emnet siger mig at ingen er fuldkommen!
Ved den 2. Europæiske Kemikongres i Torino til September står jeg iøvrigt for arrangement af en session om drivhusgasser, som fokuserer mest på halogenforbindelser.

Dødsstjerne?

Dødsstjernen fra Star Wars fjerner da en planet helt, altså hele planeten bliver pulveriseret, som jeg læser artiklen fjerner en sådan supernova stråle bare livet på planeten....

Re: Forkert referat af Svensmarks forskning

Det er naivt at tro vi ved alt nu. Alle forskere og beslutningtagere bør være åbne for nye ideer og ikke kun hænge sig i mulige tidligere fejl. Også IPCC, deres arbejdsgruppemedlemmer og Al Gore har lavet fejl. Mine 35 års erfaring med emnet siger mig at ingen er fuldkommen!

Re: Re: Liv

temmelig oplagt at menneskene nok er rustede så godt som encellede organismer og den slags hvis det skulle ske igen.

Re: Dødsstjerne?

Dødsstjernen fra Star Wars fjerner da en planet helt, altså hele planeten bliver pulveriseret, som jeg læser artiklen fjerner en sådan supernova stråle bare livet på planeten....

Re: Re: Dødsstjerne?

Skal vi ikke lige holde Star War fantasierne udenfor...det vil næppe ske med mindre månen viser sig at være en potentiel supernova, hvad den givetvis ikke er !

Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Der er noget der ikke giver helt mening i mine øre.

Hvis denne kosmiske begivenhed vil finde sted 8000 lysår herfra, hvor stor en del af denne gamma-kegle, vil jordens skyggeareal udgøre... formentligt en pænt lille del.

Desuden er der tale om et forløb på op til et minut. Dvs denne kegle fejer hen over himlen i det tidsrum, - et eller andet siger mig at den ikke peger i samme retning under hele udladningen.

HVIS Jorden ligger i skudlinien tror jeg den vil blive ramt af en brøkdel af gammaskiven i en brøkdel af udladningstiden, og at det vil være relativt harmløst for livet på overfladen.....

Re: Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Sagen er jo bare at en almindelig supernova ikke har nogen "gamma-kegle", derfor må gammaglimtet blive affyret kuglesymmetrisk. Siden stjernen kollaberer centralt må chokbølgen går fra centrum og udefter, så hvilken mekanisme skulle kunne koncentrere strålen rumligt ?

Re: Re: Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Fænomenet med en kegle-udladning er jo kendt fra pulsarer, og jeg vil ikke udfordre tesen om at en supernova fra et dobbeltstjerne-system kan udvikle et lignende "kegle"-glimt, som artiklen beskriver.

Jeg udfordrer konsekvenserne at et sådant glimt udfra de omstændigheder der sættes op.

Det virker som om at der udregnes en effekt på baggrund af den energi systemet vil være i stand til at udsende, og at denne effekt afsættes her på Jorden. Dette kan umuligt blive tilfældet jvf mit forrige indlæg.

Mit postulat er, at mennesker på den halvkugle der peger i den rigtige/uheldige retning vil være vidne til et massivt lysende legeme på himlen, der tildels vil kunne udfordrer solens lyskraft, men at den optagne energi vil være negligerbar, ihvertfald set i relation til forventninger om afbrænding af ozonlag, afblæsning af atmosfære etc...

Jeg vil være væsentlig mere bekymret for den effekt der ville kunne observeres på vores Sol, og den efterfølgende effekt dette kunne have på balancen mellem Sol og planeter i solsystemet.

Eller også er Påskens korfæstelsesstemning gået mig til hovedet... :)

/troels

Re: Den lå 8000 lysår væk

Den omtalte supernova kan være eksploderet for 7999 år siden og melde sin stråling her næste år. :-)

Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Nu er der jo stor forskel på 1 år og et lysår...

Den omtalte supernova kan være eksploderet for 7999 år siden og melde sin stråling her næste år

Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Nu er der jo stor forskel på 1 år og et lysår...

- så absolut; men hvis du mener, at dét forhold negerer hypotesen:

Den omtalte supernova kan være eksploderet for 7999 år siden og melde sin stråling her næste år

- må du da gerne uddybe dit ræsonnement! :)

Re: Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Det kan godt være jeg tager fejl, men et lysår er naturligvis den afstand lyset tibagelægger på et år. Her er der tale om gammastråling, så med mindre den spreder sig ligeså hurtigt som lys, ja så er mit ræsonnement forkert. Mske er der nogen der kan sætte det på plads, hvorvidt gammatråler har samme hastighed som lys...
Gamma stråling er lys, det er bare meget kortbølget, så udbredelseshastigheden er nøjagtig den samme.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Den lå 8000 lysår væk

Jeg vil være væsentlig mere bekymret for den effekt der ville kunne observeres på vores Sol, og den efterfølgende effekt dette kunne have på balancen mellem Sol og planeter i solsystemet.

RE:RE:RE.....

Der står jo også, at det er lige, eller rettere for 8000 år siden at stjernens akse pegede mod jorden, og at der sandsynligvis går nogle hundrede tusinde år endunu, før den eksploderer. Til den tid peger den måske i en helt anden retning. Om hundrede tusinde år vil karsvognen for eksempel være blevet til en mureske.