Et forskerhold fra Nasas Johnson Space Center i Houston, Texas, har konstateret, at cyanobakterien, også kaldet blågrønalgen, kan gro i måne-muld eller hvad kan nu kalder det knuste, urene glasstøv, som dækker Månens overflade.

En stor del af måneoverfladen består af ilmenit, en forbindelse mellem jern og titanium. Denne forbindelse kan frembringes kunstigt her på Jorden, og det gjorde forskerholdet. Deres forsøg viste, at når blot blågrønalgerne får vand, luft og lys, trives de glimrende i ilmenitpulver.

Cyanobakterierne opløser den hårde ilmenit med syre og frigør mineralerne alene ved hjælp af fotosyntese. Ilmenitten kan i princippet også nedbrydes ved opvarmning, men det kræver store mængder energi. Blågrønalgen gør det knap så hurtigt, men meget mere energieffektivt.

Nasa har planer om genoptage månelandinger med mennesker ombord fra 2020. På længere sigt skal der oprettes en permanent base på Månen, men så kommer problemerne.

Man kan nemlig ikke dyrke tomater eller andre afgrøder i det naturlige månesnavs. De nødvendige kemiske stoffer er låst fast i meget hårde mineraler, skriver Newscientist. Det kan blågrønalgen løse op for.

Den har gjort det før
Ifølge Berkeley Universitys hjemmeside har blågrønalgen, haft en hovedrolle i livets udvikling. Vores iltrige atmosfære skyldes for eksempel fortidens cyanobakterier, der også er stamfader til plantelivet.

I den proterozoiske tid, før Kambriumperioden, slog en del cyanobakterier sig ned inde i planteceller og dannede føde til planterne.

Det sker i de såkaldte eukaryote celler, og det samarbejde kaldes endosymbiose, begyndelsen til eukaryotiske mitokondrier. I planter som ris og bønner sørger cyanobakterier for, at planten får sin daglige kvælstofgødning.

Cyanobakterierne er også producenten bag de oliedepoter, som vi i dag borer ned til i de ældste jordlag og raffinerer til benzin og fyringsolie.

Forberedelse til landbrug
Derfor er der perspektiver i, at det netop er den bakterie, der kan spalte månestøvet.

Nasas forskere drømmer nu om store drivhuse på Månen, hvor cyanobakterien kan begynde det tunge arbejde med at løsne mineraler og gøre overfladen klar til andre bakterier, der kan forbedre grobunden til et egentligt landbrug.

På længere sigt kan cyanobakteriens nedbrydning af måneoverfladen bruges til at frigøre metan, der kan bruges som raketbrændstof, samt jern og andre nyttige metaller.

Barske bakterier til rumfarten
For tiden eksperimenterer forskerne med at finde de minimale livsforhold, cyanobakterierne har brug for. De er ikke sarte. Nogle af dem tåler solide doser af gammastråling, som ellers dræber alt liv. Andre tåler ekstrem kulde.

Nasas forsøgsbakterier blev hentet op fra de varme kilder i Yellowstone National Park i staten Wyoming. Herved fandt forskerne også en anden og hidtil ukendt bakterie, som foreløbig har fået navnet JSC-12. Den udmærker sig ved at kunne nedbryde månestøv endnu hurtigere end cyanobakterien.