Det er ikke naturkræfter alene, der får jorden til at ryste. Ofte bliver de voldsomme kræfter udløst af menneskelige aktiviteter som minedrift.

Ved at holde flere hundrede jordskælv op mod geologiske data er geofysikeren Christian Klose fra Columbia University nået frem til, at mennesket siden 1800-tallet har udløst 200 jordskælv med en styrke på mellem 5 og 7 på Richterskalaen.

Før Anden Verdenskrig var denne type jordskælv sjældne, men i takt med at energi- og råstofforbruget stiger, sker det oftere og oftere, og den udvikling vil fortsætte, siger Christian Klose til Ingeniøren.

Minedrift den store synder
Den største synder i Kloses statistik er minedrift. Det skyldes ikke så meget selve fjernelsen af malm, men den dræning af undergrunden, der følger med minedriften.

I den australske mineby Newcastle blev der i 1989 i gennemsnit fjernet 4,3 ton vand for hvert ton malm. Samme år udløste det et jordskælv, som kostede 13 mennesker livet og ødelæggelser for 3,5 milliarder US-dollar – eller mere end minen har indbragt byen, siden den blev åbnet i 1799.

Ifølge Kloses beregninger har bortpumpningen af grundvand under Newcastle på 200 år deformeret undergrunden lige så meget, som den ville være forandret på 10.000 år uden menneskelig indgriben.

Olie- og gasudvinding er også under mistanke for at udløse jordskælv. Ifølge Christian Klose var det gasudvinding, der har fremkaldt de allerkraftigste menneskeskabte skælv i årene 1976-1984. Da blev den usbekiske gasregion Gazli tre gange ramt af skælv med en styrke på mellem 6,8 og 7,3.

Rystelser i Holland
Siden 2003 har hollandsk lovgivning krævet en seismisk risikoanalyse og overvågningsprogram, før de kan give en licens til råstofudvinding. Årsagen er, at man siden 1986 har oplevet betydelige rystelser i det nordlige Holland over det såkaldte Groningen-reservoir, som er et af verdens største. Disse rystelser har haft en styrke på op til 3,5 på Richterskalaen.

Selv om rystelserne er forholdsvist svage, er det nok til at slå revner i huse i et område, hvor der ind til 80’erne ikke var registreret jordskælv.

Men det er ikke kun udvinding af fossile brændstoffer, der kan forårsage skælv. Faktisk de også udløses ved udnyttelsen af vedvarende energi. Således er omkring en tredjedel af skælvene på Kloses liste opstået i forbindelse med vandkraftværker.

Vandmasserne bag dæmningerne er nemlig så tunge, at de kan udløse de seismiske spændinger, der har ophobet sig i undergrunden. Den voldsomste rystelse fandt sted ved den indiske Koyna-dæmning i 1967 og kostede 200 mennesker livet. Og flere geologer har udtrykt frygt for, at de 39.300 kubikmeter vand bag verdens største dæmning, De Tre Slugters Dæmning i Kina, også kan udløse jordskælv.

Voksende problem
Undertiden kan det være svært at afgøre, om et jordskælv er udløst af menneskelig aktivitet eller ej. Det gælder for eksempel det jordskælv, der indtraf i Bhuj i Indien i 2001. Det var omkring seks på Richterskalaen og havde sit epicenter to-tre km under jordoverfladen. Jordskælvet kom, kort efter at man fyldt en kunstig sø bag en stor dæmning.

»Forskerne kan lave en korrelation mellem byggeaktivitet og skælv, men ofte er sammenhængen svær at bevise. Specielt hvis et skælv forekommer i en forkastningszone, kan det være svært at se, om rystelsen skyldes naturlige årsager, eller om den er udløst af mennesker,« siger Hans Thybo.

De menneskeskabte skælv er imidlertid et fænomen, som tages alvorligt inden for geofysikken og som man tager højde for. I Nordsøen er norske boreplatforme for eksempel udstyret med seismografer. Typisk registrerer de små rystelser med en styrke på mellem en og to på Richterskalaen.