De kommende måneder bliver afgørende for, om europæiske forbrugere skal leve med frygten for at få brystkræft, livmoderskader, nedsat indlæringsevne og forringet sædkvalitet af industrikemikaliet Bisphenol A.

Stoffet, som årligt indgår i den europæiske plastproduktion i mængder på over en million ton, har været genstand for en årelang kamp mellem industrien og miljø- og sundhedsforkæmpere. En arbejdsgruppe under EU er for øjeblikket ved at risikovurdere industrikemikaliets farlighed. Siden stoffet sidst blev vurderet i 2002, er der kommet cirka 200 nye rapporter til.

En del tyder dog på, at Bisphenol A får lov at forblive i produktion. Allerede i januar 2007 udtalte den europæiske fødevaremyndighed EFSA, European Food Safety Authority, sig positivt om en blåstempling.

Desuden er alternativerne til stoffet ikke indlysende, forklarer Miljøstyrelsens kemikalieekspert, Henrik Søren Larsen:

»Der mangler endnu den endelige konklusion i arbejdet med EU's risikovurdering, men som det ser ud nu, vil produktionen af plast med Bisphenol A formentlig kunne fortsætte, med mindre nye oplysninger dukker op,« siger han.

Magtfuld kemi-lobby
Det har ellers ikke skortet på advarsler om de mulige hormonforstyrrende og kræftfremkaldende effekter forbundet med Bisphenol A (BPA) i de seneste 15 år. Dels er kemikaliet tilsyneladende uden for kontrol og har spredt sig til mennesker, som fastslået i 2005 af det amerikanske Center for Disease Control and Prevention, der i undersøgelser fandt BPA i 95 procent af forsøgspersonerne i en test. Dels har adskillige studier påvist kemikaliets sundhedsskadelige effekter i pattedyr.

»Der er ingen tvivl om, at BPA har hormonforstyrrende effekter, men hele debatten går på, om det også har det ved de lave doser, som man finder i mennesker. Her har en ny og meget stor undersøgelse i forsøgsdyr vist, at stoffet ikke har effekter på reproduktionsevnen ved lave doser. Til gengæld tyder nye undersøgelser på, at lave doser kan påvirke hjernens udvikling og adfærden, især indlæringsevnen, og derfor er der behov for yderligere undersøgelser på det felt,« siger seniorforsker Ulla Hass fra DTU's Fødevareinstitut.

På trods af de fortsatte mistanker fandt Bisphenol A ikke vej til EU's sorte liste under udarbejdelsen af EU's nye kemikalielovgivning Reach, der trådte i kraft 1. juni 2007. Ifølge Dan Jørgensen (S), der tilhører EU-parlamentets grønne fløj og var involveret i forhandlingerne om Reach, skyldes det, at kemikalieindustriens stærke lobby lagde en dæmper på politisk vilje til at lade de hormonforstyrrende stoffer omfatte af et generelt forbud eller indgå i den såkaldte godkendelsesordning.

Derfor indeholder lovgivningen i dag heller ingen krav om forbud eller regulering af anvendelsen af det omstridte kemikalie i plastprodukter som sutteflasker, drikke- og fødevareemballage, i tandfyldninger til børn samt i lak og maling.

»Vi måtte prioritere de kemikalier som er allerfarligst, og i den sammenhæng kom de hormonforstyrrende stoffer som samlet gruppe et stykke nede på listen. Da vi først havde vundet slaget om at få CMR, PBT- og vPvB-stofferne, var der ingen, som forestillede sig, at vi skulle gå skridtet videre og inkludere de hormonforstyrrende stoffer. Dertil var industri-lobbyen for stærk,« forklarer Dan Jørgensen.

Men selv om industrien hidtil har haft succes med at afværge hovedparten af angrebene mod de hormonforstyrrende stoffer, giver Reach medlemslandene mulighed for at åbne en ny front i kampen mod industriens uindskrænkede ret til at bruge stoffer som Bisphenol A. For selvom stoffet ikke er blandt de ca. 4.000 stoffer, som enten er direkte forbudte eller kan blive underlagt begrænsninger, så indeholder Reach mulighed for, at EU's medlemslande kan indstille det enkelte kemikalie til et muligt forbud eller godkendelse.

Afventer risikovurdering
Til spørgsmålet om Danmark har tænkt sig at indstille Bisphenol A, siger Henrik Søren Larsen fra Miljøstyrelsen:

»Bisphenol A er allerede i proces og er ved at blive risikovurderet i EU, og de resultater vil vi afvente. Men det er klart, at det er et af de stoffer, som vi vil have med i puljen af oplagte kandidater til at indstille til EU-agenturet for undersøgelser med mulig substitution eller forbud for øje.«

Hvis den kommende risikovurdering falder ud til fordel for Bisphenol A, vil man fra dansk side vurdere, om man er uenige i konklusionen. Er det tilfældet, vil man ifølge Henrik Søren Larsen overveje, om der er mulighed for at skabe opbakning blandt de andre EU-lande, for at få stoffet undersøgt under Reach på baggrund af de mulige adfærdsændrende og hjernepåvirkende effekter, som Ulla Hass fra DTU har påpeget.

En sådan undersøgelse er dog allerede én gang blevet afvist i EU-systemet, da der ikke kunne skabes politisk opbakning.

Hvis risikovurdering derimod finder BPA problematisk, er EU-Kommissionen forpligtet til at gå videre med sagen.