De danske politikere med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i spidsen i årevis rejst verden rundt og promoveret en dansk miljøsucces, som viser sig slet ikke at være en specielt, dansk fænomen.

Ministrene har brystet sig af, at det stort set er lykkedes Danmark at holde energiforbruget i ro, selv om økonomien er vokset voldsomt.

Men sådan er det også mange andre steder i verden, fastslår de økonomiske vismænd i den rapport om den danske miljøpolitik, som udkom onsdag.

»På internationalt plan kan der ligeledes konstateres en afkobling mellem energiforbrug og økonomisk aktivitet, og faldet i energiintensiteten er derfor ikke et særligt dansk fænomen,« fremgår det af rapporten.

Energiintensiteten er udtryk for forholdet mellem energiforbruget og vores bruttonationalprodukt (BNP). Gennem de seneste 40 år har afkoblingen fundet sted i Danmark. Men gennem de seneste 25 til 30 år er energiintensiteten faldet tilsvarende i USA, Tyskland og Sverige.

Connie Hedegaard har ellers brugt begrebet ”afkobling” som et mantra til stormøder i FN og EU, hvor hun blandt andet har vist, at Danmark i perioden fra 1980 til 2005 har haft 70 procent økonomisk vækst og 0-vækst i energiforbruget.

Det tal har siden været kraftigt kritiseret for at være ”datafiskeri”, da en periode fra eksempelvis 1981 til 2006 ville afsløre en vækst i energiforbruget på 10 procent.

Til gengæld har Danmark den laveste energiintensitet i EU sammen med Irland. Men hele regnskabet vælter på grund af rederiernes fragtskibe fuldstændig, hvis såkaldt bunkring, energiforbruget fra skibe og fly, regnes med.

Trods vores faldende energiintensitet er CO2-udslippet fra den danske energiproduktion lidt højere end gennemsnittet for EU. Det skyldes, at de fossile brændsler udgør en lidt større andel af energiforbruget i Danmark end generelt i EU.

»Danmark har ganske vist en større andel af vedvarende energi, men til gengæld ingen atomkraft,« fremgår det af rapporten.