Danmark skal frem mod 2020 reducere udledningen af CO2 fra bl.a. bygninger med 20 procent, og at 30 procent af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. For at nå de mål, må der sættes ind på flere områder, og et af dem er en øget fokusering på brugen af brænde og brændeovne..

Dette fremgik af en artikel på ing.dk, som affødte en del debat. Brian Vad Mathiesen (BVM) fra Aalborg Universitet kritiserede mine udtalelser. Han vil forsøge at dæmme op for "brændeovnsbølgen". Jeg pegede bl.a. på, at hver ny brændeovn kan spare os for op mod fem tons CO2-udledning om året, og at en mere effektiv brug af de brændeovne, der allerede står rundt omkring i de danske hjem, kan bidrage yderligere til et godt CO2-regnskab. Jeg nævnte ingen steder, at fokuseringen på brændeovne skal ske på bekostning af kraftvarme. Alligevel bliver det BVM's primære anke mod mine udtalelser.

At udnytte overskudsvarmen fra elproduktion er naturligvis yderst fornuftigt. Men derfor har vi stadigvæk over 500.000 brændeovne og brændefyr i Danmark, som bl.a. bruges i områder uden fjernvarme og som ifølge Energistatistik 2006 producerer meget mere energi end de træfyrede kraftvarmeværker.

Samtidig repræsenterer brænde­ovnene en vis grad af forsyningssikkerhed i en krisesituation. De repræsenterer desuden et stort eksportpotentiale til lande som Tyskland, England, Frankrig og USA, hvor man næsten ikke kender til fjernvarme.

BVM siger bl.a., at "afbrænding af træ er mange gange mindre effektivt, end når vi udnytter biomassen til at producere fjernvarme og strøm". Men det er ikke rigtigt. Et træfyret kraftvarmeværk har en elvirkningsgrad på højst 40 pct. Har man afsætning for varmen, kan man sende cirka 45 pct. af energien ud i ledningsnettet. Tabet i ledningsnettet andrager ved de store net i København, Århus og Aalborg 33 pct. Det vil sige, at 30 pct. når ud til forbrugeren.

Altså udnyttes i alt 70 pct. af træets energiindhold til produktion af el (40 pct.) og varme (30 pct.). En moderne brændeovn, der behandles korrekt, har en virkningsgrad på det samme eller lidt mere.

Det kommer også til udtryk, når vi ser, hvor mange hundrede millioner kroner, der bruges på at fremme vindenergi, kraftvarmeproduktion på træ og halm og biobrændstoffer - alt sammen naturligvis fornuftige løsninger. Men samtidig afsættes der meget få midler til forskning i brændefyring og brændeovne, der kan gøre os klogere på, hvordan vi løser problemer omkring partikler, og hvordan vi opnår en højere effektivitet. Et lyspunkt er dog Miljøstyrelsens tiltrængte og vellykkede kampagne for korrekt brændefyring.

Når alt kommer til alt, så er der mange danske husholdninger og sommerhuse, hvor brændeovnen har en berettiget plads. Når BVM anbe­faler husholdninger uden for fjernvarmenettet at købe jordvarmeanlæg frem for brændeovne for at nedbringe CO2-udledningen, overser han to ting: Der findes allerede over en halv million brændeovne, der fungerer som CO2-venlig energikilde, hvoraf mange af ovnene står uden for fjernvarmenettet. Og jordvarme er mindst fem til ti gange så dyrt som en brænde­ovn. Langt fra alle har råd til det.

Deltag selv i debatten om brændeovne på ing.dk: