Det var Allan Pless' far, der i 1956 grundlagde modelfabrikken Skamo i en kælder på Als. Dengang var det især indretning af værksteder og produktionsanlæg, faren lavede bittesmå modeller af, og på et tidspunkt fik naboen, Danfoss, øje på modellerne og blev fast kunde.

Senere kom flere store og små kunder til, og da virksomheden var på sit højeste, var der 14 mand ansat i det nye værksted på 300 kvadratmeter i Kolding.

Allan Pless vil nok køre det, han kalder "en slags dukkehusfabrik" videre i den ånd, han og hans far har kørt virksomheden i siden 1956. Også selvom Davinci Development - som blandt andet fremstiller proto­typer ved hjælp af 3D-teknologi - købte modelfabriken 1. februar i år.

Opkøbet er et klassisk eksempel på mødet mellem en gammel håndværksvirksomhed og en moderne virksomhed, der anvender den nyeste teknologi.

Bandlyst mobil
På Skamo har det aldrig været comme il faut at bruge mobiltelefon i arbejdstiden, og computere skal man kigge langt efter i værkstedet. Der findes kun én af slagsen, og den står på Allan Pless' kontor. Der kommer ikke flere af dem, hvis det står til afdelingslederen, for ny teknologi interesserer ham ikke, og han er glad, hvis han bare kan finde sine billeder på den.

Hos Davinci Development er mobiltelefonen derimod et nødvendigt værktøj, som meget gerne må bruges i arbejdstiden. Men administrerende direktør Ole Lykke Jensen er i princippet enig med Allan Pless i, at teknologiløftet, som opkøbet bringer med sig, ikke nødvendigvis skal ske på adressen i Kolding.

»Strategien er at kombinere tradi­tionelt håndværk med moderne teknologi. Vi skal supplere hinanden med hver vores kompetencer, så teknologiløftet sker i kraft af samspillet,« siger han.

Den første opgave, de to søsterselskaber skal udføre sammen, er en model af en række boreplatforme i Mellemøsten, som skal afleveres om et halvt år. Skamo har lavet lignende modeller før, men denne gang skal de to virksomheder se, hvordan de kan bruge hinanden. For eksempel skal der fremstilles 18 tårne, som Skamo normalt samler del for del med lim. Men det kan ikke betale sig, når Davinci ved hjælp af rapid prototyping kan printe alle underdelene af tårnene ud i løbet af to dage, hvor det ville tage Skamo mere end dobbelt så lang tid.

»Synergien ligger i, at vi er gode til gentagelser og små størrelser, fordi der ligger en del 3D-konstruktionsarbejde i det første emne, mens Skamo kan bygge større modeller og lave en bedre finish,« siger Ole Lykke Jensen, der regner med, at overlap i kompetencer kommer til at blive løst der, hvor der er bedst plads.

Egentlig havde han troet, at det var finishen, der ville blive den største gevinst for Davinci, men har indset, at det nok bliver hele kundegrund­laget, som Skamo har opbygget over 50 år.

Hænder godt skruet på
Omvendt har Skamo brug for at udvikle sig i en mere tidssvarende retning, og opgaven med boreplatformene ville Skamo ikke have sagt ja til, hvis ikke Davinci Development havde været med.

I de seneste år har Allan Pless og en enkelt anden ansat udgjort Skamo, og den tidligere direktør havde egentlig troet, at virksomheden ville dø med ham.

Men i forbindelse med en anden opgave fik Davinci nys om, at Allan Pless overvejede at sælge, og så gik der ikke lang tid, før han gik fra at være direktør til afdelingsleder.

Og kort tid efter blev der ansat to medarbejdere mere, som Allan Pless har ansvaret for. Den ene er syerske og designer, den anden er tidligere Lego-mand og lastbilchauffør og bygger modelskibe og -tog i sin fritid. Fælles for dem er, at de kan bruge deres hænder og synes, det er sjovt at arbejde med modeller. Den slags håndværk kan derfor være svær at lære nye medarbejdere op i, men direktør Ole Lykke Jensen mener alligevel, at de to virksomheder ligner hinanden mere, end Allan Pless vil være ved.

»Vi arbejder begge med et håndværk, vi anvender bare computeren,« siger han og sammenligner hans og Allan Pless? glæde ved at levere lige præcis det resultat, kunden havde i tankerne.

Dobbelt så effektiv
Direktøren kan godt forestille sig, at et par medarbejdere kunne få et kompetenceløft ved at bytte job i en periode. Han regner også med, at Skamos produktivitet langsomt skal bygges op til at være på niveau med sin storhedstid - blot med syv ansatte i stedet for 14, fordi det vil spare tid og dermed som bekendt penge, at anvende Davincis teknologi.

»Men vi har umiddelbart ikke planer om store investeringer, fordi vi er underleverandører til hinanden,« siger Ole Lykke Jensen.

For Skamo betyder opkøbet, at konkurrenceevnen bliver styrket, mener direktøren, for det er Skamo, der får modelordrerne. Og selvom det ikke bliver et helt nyt forretningsområde for Davinci, betyder det dog, at opkøbet og teknologiløftet kan generere flere kunder.

Indtil videre er de to søsterselskaber to separate virksomheder, og der er ingen planer om, at Skamo skal skære ned på de montageopgaver, virksomheden har overlevet på de seneste år. Og Allan Pless, han fortsætter muligvis med at "lege" med modeller til han er oppe i 80 års-alderen ligesom sin far. Dog regner han nu med at få mere tid til den røde MG fra 1961, der står ude i virksomhedens garage.

Teknologiløft kan være mange ting. F.eks. anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, indførelse af robotteknologi, nye materialer og design, som løfter virksomhedens produkter i forhold til funktionalitet, brugervenlighed og produktionsprocesser.

Teknologiløft kan også finde vej til virksomhedens salgs- og logistikafdeling eller andre afdelinger. Teknologiløft med design kan både fokusere på form og indhold og realiseres ofte i tværfaglige arbejdsprocesser.

- Styrke konkurrenceevne og erobre nye markeder

- Udvikle nye produkter og forretningsområder

- Øge produktiviteten og kvaliteten af produkter

- Frigøre ressourcer og reducere omkostninger

- Løfte medarbejdernes faglige kompetencer

- Forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne

Afklaring før et løft

Ledelse og nøglemedarbejdere på den enkelte virksomhed bør overveje en række grundlæggende spørgsmål i forhold til teknologiløft:

- Har vi behov for teknologiløft?

- Skal teknologiløft være del af vores strategi?

- Hvilke ambitioner og muligheder har vi for teknologiløft?

- Hvilke teknologier kan vi drage nytte af?

- Hvilke barrierer er der for at gennemføre teknologiløft? (mangel på tid, penge, kompetencer, ideer, strategi m.v.)

- Hvor vil vores virksomhed skulle bevæge sig hen for at styrke mulighederne for at gennemføre teknologiløft?

- Hvor kan vi hente inspiration?

- Kan en strategisk alliance med for eksempel andre virksomheder være en del af løsningen?

Kilde: Akademiet for de Tekniske Videnskaber