Kæmpe-meteor bragede gennem atmosfæren med 24.000 km/t
Den er god nok: Det var en kæmpe-meteor på omkring 700 kilo, der med bulder og rabalder borede sig fem meter ned i undergrunden i Peru i september. Både hastigheden og den intakte meteor mystificerer forskerne, for det trodser deres modeller.
Endnu har ingen påtaget sig at grave meteoritkernen ud. Det ventes, at den vejer 700 kg og ligger samlet i 4-5 meters dybde.
Læs også
-
Meteorekspert om nedslag i Peru: Fri fantasi eller sensation
Læs mere om
Dokumentation
Meteornedslaget i Peru i september sidste år var ikke fup, selv om forskere først vurderede, at historien var for usandsynlig til at være sand.
Nu har en ekspedition imidlertid bekræftet, at det var et usædvanligt meteornedslag - meget forskelligt fra andre.
Så meget er anderledes ved det, at videnskaben måske bliver nødt til at ændre på opfattelsen af, hvordan genstande fra rummet støder sammen med planeter.
Det oplyste den amerikanske geologiprofessor Peter Schulz fra Brown University på Rhode Island, tirsdag ved den årlige Lunar and Planetary Conference i Leaque City i Texas.
Han har været ved nedslagsstedet sammen med et forskningshold. Krateret ligger ved byen Carancas, cirka 1.300 km syd for Lima i Peru, tæt ved Titicaca-søen og grænsen til Bolivia.
»Mange ting er anderledes. Faktisk så mange, at mange først troede, det hele var fup,« siger han.
Lokale beboere blev opskræmte
Dels den voldsomme støj, som de lokale beboere har fortalt om, dels den kvalme og utilpashed, som greb nogle af dem, når de gik ud til nedslagsstedet, og endelig de objektive fund, som er lige så underlige.
Et team fra Johnson Space Center i Houston, Texas, har analyseret to stumper af meteoritten, og de beretter indtil videre, at de grå klippestykker slet ikke ligner de sædvanlige meteoritter.
Den var stødsikker
Et mysterium er, at meteoret stadig er nogenlunde samlet. Normalt går de i mange mindre stykker på vejen gennem atmosfæren.
En anden observation er, at nedslaget har dannet et rigtigt krater, ikke bare et hul i jorden. Sådan gør normalt kun meteorer med stort metalindhold. Men denne er et klippestykke.
Krateret er 15 meter i diameter, og det tyder på, at hastigheden har været meget høj, måske 40 - 50 gange højere, end hvad man ellers ser. Beregninger siger, at hastigheden ved nedslaget var 24.000 km/t.
»Normalt bremses de op, når de rammer atmosfæren, og den belastning får dem til at gå i stykker,« siger Peter Schulz.
At der findes noget, der kan kaldes en normal hastighed for meteoritter, skyldes, at luftmodstanden i atmosfæren virker kraftigst, mens hastigheden endnu er høj, og at der sidst i forløbet opnås en balance, en terminal hastighed, som er rimelig konstant og forudsigelig. Men denne naturlov har meteoritten også blæst på.
Krateret er dannet i et udtørret flodleje, en såkaldt arroyo, men det store hul er nu fyldt med brunt vand, fordi grundvandet ligger lige under jordoverfladen.
Folk blev bare forskrækkede
Den store hastighed forklarer, hvorfor meteoret støjede så voldsomt på sin vej gennem atmosfæren. Men oplysningerne om, at folk blev syge, når de kom i nærheden af hullet, tror Peter Schulz ikke på.
»De er blot blevet forskrækkede,« siger han og fremhæver, at de mange uregelmæssigheder var grunden til, at forskerne tog af sted. For at slå fast, hvad der var virkeligt, og hvad der var fantasi.
Blev den smeltet helt igennem?
Meteoritten er ikke af jern, men består af klippe med silicatindhold.
»Det er uopklaret, hvorfor meteoritten ikke satte farten ned, og hvorfor den ikke gik i stykker, så den kunne ramme samlet og danne et krater. Det er de spørgsmål, vi skal prøve at besvare,« siger Peter Schultz.
Adskillige teorier er fremkommet for at forklare mysterierne. Et bud er, at den høje hastighed og gnidningsvarmen har smeltet meteoritten og har givet den en aerodynamisk facon, for eksempel som en nål, der ville kunne modstå påvirkningen holde sig samlet. Det ville også medvirke til, at den ikke blev bremset ned.
»Men hvorfor gør alle meteoritter så ikke lige sådan? Måske kræver det særlige omstændigheder, såsom en særlig retning i forhold til atmosfæren?« spørger Peter Schultz og tilføjer, at man måske burde kikke med nye øjne på mange andre vandfyldte huller i jorden.
Sandsynligvis er meteoritten homogen
Den danske meteorit-ekspert Henning Haack fra Geologisk Museum, Københavns Universitet, siger:
»Meteoritten burde have brækket i flere tusinde stykker i atmosfæren og spredt sig over et stort område. Men her er altså en, der rammer helt intakt.«
Kunne det ikke være en jern-meteorit inde i en sten-meteorit?
»Sandsynligvis ikke, men man kan ikke fuldstændig udelukke det, for man har set to asteroider, der har ramt hinanden og har kittet sig sammen, men det er altså ret spekulativt.«
Geologer bruger militær matematik
Henning Haack undrer sig over, at kernen af meteoritten endnu ikke er gravet ud, for det har der været en del diskussioner om.
Beregninger, der er baseret på kratermodeller, viser, at meteoritten skal ligge 4-5 meter nede og veje cirka 700 kg.
Har der nogensinde været kontakt mellem geologer og folk fra militærindustrien, altså dem, der laver panserbrydende projektiler?
»Ja. Forskere som Peter Schulz, der beskæftiger sig med meteoritnedslag, bruger matematiske modeller, som stammer fra militæret. Selv om vi ikke går til de samme konferencer, så er der et værktøjsmæssigt overlap mellem geologer og militærfolk. Store nedslagskratere på Mars, for eksempel, følger nøje modellerne for nukleare sprængninger. Der afleveres en mængde energi i et jordhul, og det gør ingen forskel, om energien kommer af sprængstof eller bevægelsesenergi fra rummet.«
Meteoritter taber sig på vejen gennem atmosfæren
Teorien om, at meteoritten kunne være smeltet om undervejs gennem atmosfæren, tror Henning Haack ikke på - blandt andet fordi de brudstykker, der er undersøgt, viser, at der er en smelteskorpe på et par millimeters tykkelse. Inden under er meteoritten intakt.
»Den ville heller ikke kunne nå at blive smeltet helt ind til midten i løbet af den korte passage gennem atmosfæren. Det, der bliver varmt, smelter af og forsvinder på vejen. Den mister en del af sin masse, som regel forsvinder det hele, men altså ikke her,« siger han.
