I forbindelse med International Conference for Renewable Energies, som blev afholdt i Bonn i juni 2004 med regeringsrepræsentanter for 154 lande, offentliggjorde værtslandet Tyskland et ”Conference Issue Paper” (http://www.renewables2004.de/p...df). Rapportens Annex 1 indeholder tabeller over det tekniske potentiale for vedvarende energi og det opgjorte forbrug af vedvarende energi i 2001.
Det globale "tekniske" potentiale er opgjort til 4614 EJ, eller 10 gange det aktuelle globale energiforbrug. 80 % af det vedrører energiformer, som er uudviklede, delvist udviklede og/eller foreløbigt relativt bekostelige. Potentialet for de mest udviklede VE-former – biomasse, vandkraft og vindkraft – er til sammen opgjort til over 900 EJ eller ca. det dobbelte af det nuværende globale energiforbrug.
Potentialet for biomasse er opgjort til 283 EJ eller 5-6 gange det aktuelle forbrug af biomasse til energiformål. Størrelsesordenen er senere bekræftet af IEA Bioenergy med publikationen ”Potential contribution of bioenergy to the worlds future energy demand” fra september 2007
(http://www.ieabioenergy.com/Me...86). Langt det største bidrag af vedvarende energi til den globale energiforsyning kommer foreløbig fra biomasse. De nærmeste år vil det fortsat være biomasse, der vil bidrage mest til udbygningen med vedvarende energi.
Der er med andre ord "autoritative kilder", som man vel kan kalde dem, der peger på, at det globale input af biomasse til energiforsyningen kan vokse fra aktuelt omkring 50 EJ til 150-200 EJ (eller måske mere) omkring 2050. En sådan 3- eller 4-dobling på globalt plan lyder og er voldsom (dækning af 30-40 % af det aktuelle globale energiforbrug). Men det kunne godt være realistisk. Det er faktisk dét, vi har gjort i Danmark de sidste 25 år, - 4-doblet vores brug af biomasse til energi. Og vi har stadig uudnyttede ressourcer tilbage. Hvis en sådan biomasseudbygning på globalt plan er realistisk, vil det kunne betyde en udbygning med måske 30-40 EJ globalt frem til 2020, og så vil EU's udbygning med 5½-6 EJ biomasse i perioden frem til 2020 "kun" udgøre 15-20% af den globale udvidelse med biomasse.
Set i forlængelse heraf, er det muligt/sandsynligt, at vi står overfor en massiv udbygning af den internationale handel med biomasse som brændsel. Det er i denne forbindelse et meget vigtigt "underspørgsmål", hvilke former for biomasse, der har større eller mindre priskobling til olie- eller kulpriserne. Noget kunne tyde på, at træpiller er prismæssigt mistænkeligt tæt koblet til olieprisen, mens dette kun i ringe grad er tilfældet for træ (stammer eller flis) og halm.
Der er henvist til Fødevareministeriets nye rapport ”Jorden – en knap ressource” i denne tråd. I rapporten har forskerne opstillet et scenario for en 5-dobling af det nuværende bidrag af bioenergi fra landbruget, fra 27 PJ/år til 121 PJ/år. Altså en forøgelse på 94 PJ/år. Knap halvdelen (43 PJ) af denne forøgelse forudsættes i scenariet at komme fra en omlægning af 15 % af det nuværende korndyrkningsareal til energiafgrøder.
Til sammenligning: Det scenario for opnåelse af 30 % VE i 2025, som regeringen har udsendt, forudsætter en øget anvendelse af biomasse til energi på omkring 60 PJ/år. Den nye rapport fra Fødevareministeriet viser derfor, at den forudsatte udbygning til 30 % VE kan ske med danske bioenergiressourcer, og at en udbygning her ud over også i et vist omfang vil kunne ske med danske bioenergiressourcer.
Så vidt så godt. Men brug af biomasse i den danske energiforsyning er ikke begrænset til den mængde, der kan produceres i Danmark. Vi har i mange år haft en mindre men gradvist stigende import. Den har i øvrigt det ikke uvæsentlige del-formål, at den holder priserne på dansk biomasse til energiformål i skak.
