Invasive arter, altså dyr og planter fra fremmede verdensdele, er en langt større trussel mod deres nye opholdssteder end hidtil antaget.

Det fremgår af nye forskningsresultater, indsamlet af et forskerhold fra National Center for Functional and Evolutionary Ecology i Montpellier i Frankrig.

Indtil nu har den almindelige opfattelse været, at når fremmede dyr og planter ankommer med turister eller skibstrafik, sker de i små antal, og derfor udgør de lokalt en genetisk fattig samling, som sandsynligvis uddør hurtigt, skriver magasinet Newscientist.

Men forskerholdet med Patrice David i spidsen har nu dokumenteret over et længere forløb med dna-analyser, at invasive arter kommer i bølger på grund af den stærke trafik mellem verdensdelene.

Med hver ny bølge ankommer en variation af højst forskellige gener, der sammenlagt giver de nye dyr stor genetisk diversitet og stor slagkraft i overlevelseskampen mod de oprindelige beboere.

Diversiteten øges med hver invasionsbølge
Holdet studerede eksempelvis en ferskvandssnegl (Melanoides Tuberculata), som ifølge dna-sporene nedstammer fra fem tidsforskudte invasioner af snegle fra forskellige områder i Asien.

Sneglen sælges ofte hos dyrehandlere, og den spredes formentlig ved udskiftning af grus i private akvarier.

Patrice Davids forskerhold undersøgte især gener, der påvirker fertiliteten, størrelsen af unge snegle og alderen for første æglægning. Der var meget store variationer mellem sneglene. Så store, at der var et stærkt potentiale for evolutionære forandringer.

»Den genetiske variation i disse dyr er på højde med de højeste for alle dyr, der nogensinde er observeret,« siger Patrice Davids til Newscientist og beviser dermed, at teorien om de isolerede invasive stammer er forkert.

Han konkluderer, at hver eneste invasionsbølge øger det evolutionære potentiale betydeligt. Dermed vokser sandsynligheden for, at den nye art slår sig ned for evigt.

Det er altså ikke de enkelt individer af en invasiv art, der er truende. Det er de gentagne bølger af nye individer, som giver nye arter genetisk styrke til at slå igennem på nye steder.