SAS køber ny udgave af Dash-8
Opdateret: SAS køber 14 nye propelfly, der kun adskiller sig marginalt fra de uheldsramte Dash-8. I alt får SAS næsten en milliard kroner i erstatning for de mange uheld.
Læs også
-
Identiske korrosionsproblemer på Dash-fly var kendt for 20 år siden
Læs mere om
Dokumentation
SAS vil erstatte nogle af de uheldsramte Dash-8-fly med nye propelfly fra samme leverandør, canadiske Bombardier.
Forskellen på de gamle og de nye fly er ifølge fabrikantens hjemmeside - yderst beskedne. Den vigtigste er, at der er kommet lysdiodelys i passagerkabinen, nye loftpaneler og vinduer samt større bagagehylder.
Understellet, som flere gange kollapsede under de Dash-8-fly, som SAS tidligere fløj med, nævner Bombardier ikke på sin hjemmeside.
SAS vil kun benytte propelflyene som erstatning for de gamle Dash-8 på fly, som der står Wideroe og Airbaltic på. De får tilsammen 14 styk Q400, som det nye propelfly hedder.
Det er en del af en aftale mellem SAS og Bombardier, som har taget et taget et medansvar for efterårets serie af Dash-8-havarier. Bombardier skal betale lidt over en milliard svenske kroner, heraf et ikke oplyst beløb kontant.
Resten af erstatningen får SAS som rabat på de nye fly af Bombardier. Ud over de 14 Q400 omfatter det 13 jetfly, CRJ900 Nextgen, som har 75-90 siddepladser, en marchhastighed på 882 km/t og en rækkevidde på 3070 km. De skal flyve skandinaviske ruter og hos Estonian Air.
De nye fly leveres lidt ad gangen i perioden 2008-2011.
SAS har ikke ønsket at besvare spørgsmål om forskellen på de nye og de gamle Dash-8 fly inden i dag klokken 1200, hvor selskabet afholder et pressemøde.






