/energi

Spørg direktøren: Hvordan bygger man verdens første energipositive by?

Sam Nadar, direktør for hovedkvarteret i verdens første by, der ikke udleder CO2, og som skal ligge i emiratet Abu Dhabi, kommer til Danmark. Hovedkvarteret får verdens største integrerede solcelleanlæg, og du kan stille spørgsmål til bygningen her.

Klik for at se billedet i stort

En kunstners tegning af Masdar City.(The Masdar Initiative)

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mads Nyvold, Andreas Antoni Lund  , fredag 07. mar 2008 kl. 10:17

Per kvadratmeter er den det mest energibesparende moderne byggeri i et ekstremt varmt og fugtigt klima. Den huser et af verdens største integrerede solcelleanlæg og verdens største solvarme drevne køle- og affugtningssystem. Koster 1.500 millioner kroner og nå, ja, så er der tale om verdens første energipositive bygning i et af verdens mest barske områder.

Sådan er visionen for hovedkvarteret i Masdar City, verdens første CO2-frie by, som efter planen slår dørene op for 50.000 indbyggerne i slutningen af 2009 i det pulserende arabiske emirat Abu Dhabi. Her er biler bandlyst, og al energi skal komme fra solcellepaneler, vindmøller og genanvendelse af affald.

Massachusetts Institute of Technology, WWF og det schweiziske bankvæsen er blot nogle af samarbejdspartnere, og projektet skal delvist finansieres gennem salg af CO2-kreditter. Også Danmark er interesseret i at købe kreditter i byen for at kunne opfylde målene om CO2-reduktion.

Hvordan miljøets pendant til Shangri-La helt præcist lader sig gøre i detaljen, har bagmændene med Sultan al Jaber i spidsen indtil videre være ordknappe med. Men på mandag er direktøren for hovedkvarteret i Masdar, Sam Nader, på besøg i Danmark.

Ing.dk skal interviewe Sam Nader, og vi tager gerne de spørgsmål om Masdar-projektet, som du ser besvaret eller er ved at brænde inde med.

Stil dit spørgsmål i kommentarfeltet eller mail det til Andreas Antoni Lund ved at klikke på hans navn.



07. mar 2008 kl 11:01

Claus Rudbeck

Fordeling mellem energibesparende og energiproducerende tiltag

Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om fordelingen mellem energibesparende tiltag (spareventilatorer, isolering, energiruder etc.) og energiproducerende tiltag (solvarme/solcelle etc.). Er energibesparende tiltag ordentligt overvejet inden man dækker rest-energiforbruget med CO2-fri energi?
Alle bygninger kan jo være CO2-neutrals - det er jo kun spørgsmål om man har penge nok til at købe en masse solceller og et kæmpe stort batteri.


07. mar 2008 kl 11:57

Morten Lindhard

Hvorfor ingen el-biler eller trykluftbiler ?

Hvis ikke der er biler bliver det næppe et eksempel til eftefølgelse, men selvfølgelig godt at minimere behovet for biler ved at bygge tæt og have kollektiv transport.
Trykluftbilen leverer gratis kølig luft. Det må være ideelt i et varmt klima.

Vil man satse på sol-damp- el generatorer ?
Spildvarmen kan bruges til destillering af saltvand. Det må være et vigtig synergieffekt i en ørken.
Ydermere må man kunne finde lidt kølighed i skyggen under solreflektorerne. Der er mange spændede simple arkitektoniske synergieffekter at stræbe efter.
Håber det samtidigt bliver smukt.
Glæder mig til at se det.


07. mar 2008 kl 13:37

Henrik Ringholm Andersen

Husk det grønne. Hvor er træerne?

Nu er det kun et billede af en model øverst i artiklen, men der mangler da noget grønt.
Plantning af træer vil give mange fordele både æstestisk og klimamæssigt. I starten vil træerne selvfølgelig kræve vanding og pasning, men efterhånden vil træerne ud over at give skygge, kunne medvirke til at skabe mere nedbør og derved gøre det varme klima mere beboeligt for mennesker.

Vil man satse på destillation af saltvand ? Er det ikke billigere -både i $ og i CO2 regnskabet- at trække fugten ud af luften ligesom de gør i Australien ?


11. mar 2008 kl 00:13

Henrik Ringholm Andersen

Tillæg til: Husk det grønne... -Eller plante salttolerante træer såsom Mangrove ?

Det vil være en god ide at udvælge salttolerante træer såsom Mangrove (det vil føre for vidt at komme med en længere liste her), der netop ikke kræver ferskvand skaffet ved Co2udledning. Samtidig vil træerne jo kunne optage Co2 ved fotosyntesen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk