Meditation, buddhisme, spiritualitet og karmatænkning. Religiøse buzzwords står i kø, når virksomheder i dag skal formulere værdier og skabe leder- og medarbejderudvikling. Går man begreberne nærmere efter i sømmene, ligger de fjernt fra den vestlige verdens kristne begrebsunivers. Der er i overvejende grad tale om åndelige strømninger, inspireret af Østens religioner.

Den nylig offentliggjorte rapport "Tro i tiden" fra det folkekirkelige organ Folkekirke og Religionsmøde peger på, at vi over alt i samfundet ser Østens religioner som buddhisme og hinduisme påvirke vores tankesystemer. Men hvorfor også i virksomheds- og managementkulturen?

»Fordi vi i denne nyspiritualitet har et menneskesyn, der passer perfekt med en liberal virksomhedstænkning,« påpeger en af forfatterne til rapporten, Mogens Mogensen, der er ph.d. og konsulent i virksomheden Intercultural.dk.

Uanet potentiale
»Vi ser her en religiøs forestilling, der tildeler mennesket uanet potentiale. Mennesket er ikke bundet til nogen gud, men er gud i sig selv,« forklarer han.

Når dette tankesæt appellerer til erhvervslivet, skyldes det ifølge Mogens Mogensen, at det harmonerer med virksomhedernes behov for at få det maksimale ud af medarbejderne.

»Det er systemer uden begrænsninger. Meditationsøvelser og diverse religiøst inspirerede kurser kan få hver enkelt medarbejder til at udfolde sit potentiale til gavn for virksomhedens vækst,« siger Mogens Mogensen.

Selvrealiseringsbølge
Joel Haviv, der er religionshistoriker og afdelingschef i internetbogladen Samfundslitteratur, ser flere grunde til, at netop Østens religiøse forestillinger har vundet indpas i erhvervslivet.

»Kulturmøder har bragt os tættere på Østens religioner, vi oplever en selvrealiseringsbølge, og så har denne type new age-religion været god til at sælge varen, bl.a. gennem individorienterede kurser, siger han.

I bogen "Medarbejder eller modarbejder - religion i moderne arbejdsliv" råbte Joel Haviv sidste år vagt i gevær over for virksomhedernes stigende forbrug af religiøst inspirerede kurser og guruer som led i nye medarbejdertiltag.

Det er religion
»Mange ledere siger om for eksempel meditation og spiritualitet, at det ikke er religion modsat kristendommen, der anses for et dogmatisk system. Snarere taler de om øvelser og livsfilosofier. Det er fint, men ud fra en religionshistorisk vinkel er det stadig religion med ritualer og mytologier, som vi kender det fra andre religioner,« pointerer han.

Joel Haviv afviser ikke, at åndelige tiltag kan have positiv effekt for den enkelte leder eller i den enkelte virksomhed, men han efterlyser kritisk refleksion, særligt på lederniveau.

»I dag er det blevet normen at tale om selvudvikling i virksomhederne, og det er ikke ualmindeligt, at ens leder anvender transcendental meditation. Dermed legitimeres den personlige, åndelige udvikling, og den enkelte medarbejder kommer nemt til at føle sig presset til egen selvrealisering. Man forventes at bruge alle sider af sig selv til gavn for arbejdslivet,« fremfører religionshistorikeren.

I Joel Havivs optik er selvudviklingen blot en ny form for disciplinering og effektivisering af medarbejderne.

Kristne værdier i defensiv
Set i et historisk perspektiv er spørgsmålet, om religion ikke altid har været anvendt som ledelsesredskab og inspirator i erhvervslivet ? førhen blot serveret i kristen indpakning.

Danmarks indtil nu eneste erhvervspræst Lene Munch, udsendt af biskop Jan Lindhardt i Roskilde Stift, er ikke i tvivl om, at kristendommen har spillet en væsentlig rolle i både kultur og erhvervsliv op gennem historien.

Hun henviser til kirkereformatoren Martin Luther, der tilbage i 1500-tallet fremhævede, at den skomager, der arbejder godt og hæderligt, han tjener både sin næste og Gud.

»Sådan en fortælling har uden tvivl påvirket vores syn på arbejdsmoral,« siger hun og mener ligeledes, at vores omsorgs- og solidaritetstænkning har rødder i den kristne næstekærlighed.

Kristendommen taler mod grådighed
Når kristendommen ikke har samme umiddelbare appel til virksomhedskulturen som mange af de østligt inspirerede tilbud, skyldes det med Lene Munchs ord, at den ikke kan gøres til et værktøj for drømmen om økonomisk og personlig uafhængighed og frihed.

»Kristendommen vil altid være en modsigelse af grådighed. Ikke kun den materielle, men også den åndelige grådighed, der sætter selvet i centrum og lader de andre stå ude i kulden,« siger hun.

På trods af dette udgangspunkt gør flere virksomheder og medarbejdere brug af den kristne virksomhedspræst.

»Jeg tror, der er en længsel efter at blive mindet om, hvad vores egen kultur har tænkt af kloge og dybe tanker. Det er ofte emnet for en sparring med virksomhedsledelsen om værdier og menneskesyn,« fortæller hun.

Karma handler om omtanke
At åndelige og religiøse termer har fundet fodfæste i virksomhedssproget kan i høj grad tilskrives Steen Hildebrandt, professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han har i flere år talt om spiritualitet, karma og meditation og har efter manges mening formået at bygge bro mellem en rationelt orienteret virksomhedskultur og den emotionelt orienterede religiøse verden.

Nutidens fokus på karma og meditation ser han ikke som en afskrivning af de kristne værdier.

»I dag blander vi begreber fra forskellige religioner, og det er der efter min mening god grund til, da alle religioner kredser om de samme bagvedliggende spørgsmål. Dermed kan vi etablere en helhedstænkning, som der er brug for i en moderne virksomhedskultur,« påpeger Steen Hildebrandt.

Han ser flere grunde til, at særligt Østens religioner appellerer til erhvervslivet.

»Her er fokus på udviklingspotentialet for det enkelte menneske. Et perspektiv, som kristendommen har savnet, i hvert fald i sin udtryksform,« vurderer den århusianske professor.

Medansvar og respekt
Samtidig pointerer han, at den åndelige dimension tjener til andet og mere end at bidrage til individdyrkelsen.

»Karmatænkningen er relevant i virksomhedsregi, fordi den fortæller os, at alt hvad vi gør – som individ eller virksomhed – har konsekvenser for vores omgivelser, vores natur og miljø. Derfor har vi pligt til at tænke os om, inden vi handler,« siger han.

Men hvis karma i bund og grund handler om "produktion med omtanke", hvorfor så overhovedet anvende det religiøse sprog?

»Det har vi også diskuteret ved udgivelsen af vores bog "Karma Company" (skrevet sammen med Hummel-direktør Christian Stadil, red.). Der er mennesker for hvem disse termer vækker utryghed. Men ved at tale om for eksempel karma, som religionerne har anvendt i årtusinder, giver vi budskabet den mening og dybde, som er nødvendig,« siger Steen Hildebrandt.