Oktober 2004. ST398 bliver fundet hos en pige i Holland. Læger undersøger 26 landmænd og finder stafylokok-bakterien hos seks af dem, det vil sige næsten hver fjerde.

2006. En ny hollandsk undersøgelse viser en udbredelse af ST398 hos 25 procent af en gruppe landmænd. Og hos 40 pct. af deres svin. Bekymringen stiger blandt forskere.

Januar 2008. På en stor sjællandsk svinefarm findes ST398 hos fem ud af syv ansatte og hos 70-80 procent af svinene på to af farmens bedrifter. Nu er forskere over hele Europa i alarmberedskab.

»Vi står over for en risiko, som vi lige nu ikke kender omfanget af, og derfor har vi vanskeligt ved at rådgive læger og patienter,« siger overlæge på Statens Serum Institut, Robert Skov.

Kommer fra svin
Egentlig burde ST398 slet ikke findes i mennesker, for der er tale om en svinebakterie. Men som de nævnte eksempler viser, er de to hidtil adskilte bakterieverdener nu pludselig blandet sammen.

Som formentlig de første forskere i verden har Robert Skov og hans kolleger dokumenteret spredningen af bakterien fra svin til mennesker. Forekomsten af tilfælde synes indtil videre størst i lande med en høj koncentration af svinebesætninger ? eksempelvis Holland og Danmark.

Forskere frygter nu, at bakterien i al stilhed vil sprede sig blandt svin og mennesker og udvikle sig til en usynlig, men alvorlig, trussel mod folkesundheden:

»Jo flere svin der bærer på MRSA-bakterier, desto flere mennesker ved vi nu vil blive smittet. Og jo flere smittebærere, jo sværere bliver det at inddæmme de infektioner, som uundgåeligt vil komme,« siger forskningsprofessor Frank Aarestrup fra Fødevareinstituttet på DTU.

ST398 er medlem af bakteriefamilien CC398, som kun er den seneste generation af MRSA-bakterier.

Mennesker, som bærer på MRSA-bakterier, får ofte kraftigere og mere alvorlige infektioner, når de bliver syge, fordi dødeligheden er dobbelt så høj som ved infektioner forårsaget af ikke-resistente stafylokokker.

Dertil kommer, at behandlingen af MRSA-infektioner er betydeligt dyrere og mere langvarig. Eksempelvis koster behandlingen af en MRSA-blodforgiftning 30-50.000 kroner mere end den tilsvarende for almindelig stafylokokforgiftning.

Det andet ubehagelige aspekt ved ST398 er, at bakteriens egenskaber ikke alene går i arv fra bakterie til bakterie, men at bakterien også er i stand til at tage fremmed dna til sig, hvilket åbner for helt nye mutationer, og gør det sværere at bekæmpe dem.

Endelig har nye familier af MRSA-bakterier spredt sig fra primært at være et sygehusfænomen til i hastigt stigende omfang også at blive fundet hos raske mennesker uden for sundhedssektoren. Dermed øges risikoen for den usynlige opbygning af smittebærere i befolkningen, som beskrevet på forsiden - en opbygning, hvis omfang i dag ikke er kendt.

MRSA-bakterierne er ganske hårdføre og kan overleve i månedsvis på et tastatur eller i sengetøj. Bakterien er en overfladebakterie, og dermed bør den ikke udgøre en risiko i eksempelvis svinekød i supermarkedets køledisk. Infektioner behandles primært med antibiotika.

Det er velkendt, at bakterier som salmonella kan spredes fra dyr til mennesker, men det er fortsat sjældent, at dyrebakterier ændrer egenskaber til også at give infektioner hos mennesker, forklarer forskningsprofessor Frank Aarestrup fra Fødevareinstituttet på DTU:

»Jeg havde ikke troet, at jeg skulle se en type stafylokokker sprede sig fra dyr til menneske i min levetid.«

500 millioner kroner til MRSA
MRSA-bakterier har været kendt siden 1960'erne, hvor den første linje af bakterier spredte død verden over.

Danmark reagerede resolut på bakterieangrebet ved at indføre konsekvent isolation af smittede patienter og bedre hygiejne i sundhedssektoren. Det er en af grundene til, at den anden bølge, som ramte verden i 80?erne, stort set løb uden om Danmark, mens Japan, USA og Spanien til gengæld blev hårdt ramt.

Fra slutningen af 1990'erne hærgede en tredje bølge af MRSA-bakterier, og denne gang blev også lande som England og Holland, der ellers har haft fokus på bekæmpelse, ramt.

Også Danmark har oplevet et stigende antal MRSA-infektioner de seneste tre-fire år, men en ny handlingsplan fra 2006 fik allerede sidste år antallet af angreb til at falde igen.

Med CC398-familien har en fjerde bølge af MRSA-bakterier nu ramt verden. Og antallet af mutationer accelererer. Mens de første fem linjer af MRSA-bakterier opstod i perioden 1960-1997, er syv helt nye linjer således dukket op i det efterfølgende årti.

»En bakterie muterer hvert 20. minut, og når de samtidig bliver i stand til at optage egenskaber fra andre bakterietyper, bliver de væsentlig sværere at kontrollere,« forklarer overlæge Robert Skov.

Siden 1988 har forskerne på Statens Serum Institut gemt alle danske stafylokoktilfælde, og en gennemgang af knap 3.000 prøver fra 2004 til 2006 har afsløret 32 tilfælde af ST398. I dag er tallet steget til over 40. Efterfølgende blev 21 af de 32 personer interviewet, og heraf bor 14 på en gård med dyr - hvilket dermed definerer den primære risikogruppe.

Antallet af MRSA-infektioner i Danmark er dog fortsat på et lavt plan - sidste år godt 600 tilfælde svarende til cirka en procent af stafylokok- infektionerne. I lande som England, USA og Japan udgør MRSA derimod 40-80 procent af alle stafylokokinfektioner. Alene i USA slår varianter af MRSA årligt 19.000 mennesker ihjel.

Ifølge overlæge Robert Skov kom englænderne for sent i gang med at opdatere deres beredskab til de nye typer af bakterier i slutningen af 1990'- erne, og sidste år måtte de skotske politikere afsætte 500 millioner kroner alene til screening for MRSA.