/energi

Ny undersøgelse: Statens klima-projekter reducerer ikke CO2-udslip

Adskillige af de ulands-projekter, den danske stat har investeret i for at slippe for at reducere CO2-udslippet herhjemme, er alt for uambitiøse og begrænser stort set ikke udledningen af CO2, viser en undersøgelse fra Verdensnaturfonden.

Af Andreas Antoni Lund  , onsdag 05. mar 2008 kl. 14:49

Den danske stat vælger udelukkende at investere i de CO2-projekter i udlandet, som er den billigste måde at undgå at reducere vores eget udslip. Pengene ville gavne miljøet mere, hvis vi i stedet brugte dem til vindmøller og biomasseanlæg i Danmark, konkluderer Verdensnaturfonden, WWF, i en undersøgelse foretaget for Berlingske Business.

»Staten har fundet nogle meget billige CO2-reduktionsprojekter i udviklingslandene på bekostning af ordentlige projekter herhjemme, som er med til at langtidssikre den danske energisektor,« siger klimamedarbejder Mette Nedergaard fra Verdensnaturfonden.

Efter at have gennemgået en række af de projekter i udlandet, som Danmark har investeret i for at leve op til sine forpligtelser i Kyoto-aftalen, stiller hun spørgsmålet, om ikke de var blevet gennemført under alle omstændigheder.

»Der skal laves en undersøgelse af, om de her projekter overhovedet ligger ud over, hvad der ellers ville være foretaget. Vi kan i hvert fald ikke se nogen dokumentation for det,« siger Mette Nedergaard.

I nogle tilfælde har staten faktisk endt med at støtte projekter, der ligefrem fastholder forurenende produktion. For eksempel støtter Danmark klimaprojekter i Thailand og Malaysia, der går ud på at opsamle og udnytte metanudslip fra palmeolieproduktion. Ifølge Mette Nedergaard skaber projekterne et incitament til at udvide palmeolieproduktionen, hvilket ofte betyder fældning af regnskov. Fældningen medfører i nogle områder medfører større CO2-udslip, end udnyttelsen af affaldet genererer.

Mette Nedergaard mener, at staten burde investere pengene i den danske energisektor i stedet og på den måde nedbringe CO2-udslippet.

»Vi sammenligner det med, hvad man fra dansk side kunne have gjort. Vi kunne have opført flere vindmøller eller biomasse kraftvarmeanlæg, og vi kunne have investeret i langt flere besparelsesprojekter,« fremhæver hun.



05. mar 2008 kl 17:46

avatar

Holger Skjerning

Sælg avanceret kul-teknologi...!

Nu, hvor det igen er lovligt at bruge kul på to udvalgte kraftværker, må det være objektivt, igen at nævne, at Danmark kunne nedbringe verdens CO2-udsendelse væsentligt, hvis vi opprioriterede udvikling og eksport af effektiv kul-teknologi til især Kina og Indien.
Vi er som bekendt verdensmestre i høj virkningsgrad på kraftværkerne og iøvrigt også i svovl- og NOx-reduktion.
Det kunne nedbringe CO2-emissionen langt mere end yderligere vindmøllebyggeri her.
Altså hvis vi virkelig ønsker at få mest for pengene!
Lykkes det, vil det iøvrigt kunne give væsentlige eksportindtægter.


05. mar 2008 kl 18:03

Bjarke Mønnike

Som jeg har skrevet andensteds

Så er danske politikere, de danske produkters værste fjende.

Jeg skal ikke trætte med en lang liste over produkter der er blevet aflivet politisk

KZ fly
Nimbus
Triangel
Scandia tog
Kewet

For at nævne nogle.

Og handel med CO2 kvoter har jeg aldrig forstået.




05. mar 2008 kl 21:04

Jens Arne Hansen

Re: Sælg avanceret kul-teknologi...!

Selv om man kan have stor sympati for ideen så tror jeg ikke at det er realistisk.
Der er i år gået 20 år siden man fra politisk hold benyttede massakren i Peking som en bekvem anledning til at sætte en stopper for en begyndende dansk satsning på at eksportere kulteknologi til Kina.
Så nok skete der stadig en vis udvikling herhjemme i årene efter, men uden et tilstrækkeligt marked sygnede det hen og de sidste 10 år er der intet sket.

Det er en lang periode hvor tiden bare er gået, jeg tror at hvis man linede den danske ekspertise på kulteknologi op idag, så ville de fleste have en alder hvor de ville ligne nogen der burde blive siddende oppe på loftet med sin julegrød!

Blot trist at det er gået sådan, det er måske ikke umuligt at komme igang igen, men det bliver nok temmelig meget at starte forfra!

Men som Bjarke Mønnike så rigtigt skriver så er der mange eksempler på politikere der er kommet galt afsted med deres indblanding.




05. mar 2008 kl 21:32

avatar

Holger Skjerning

Vi kan stadig - tror jeg...!

Kort tid efter at Svend Auken havde sagt stop for den danske kul-indsats, blev ELSAM - så vidt, jeg ved - udnævnt af EU til at styre kul-kraft-udviklingen i EU. - Siden har jeg ikke hørt om det, men det må kraftværksfolk kunne informere om.
Desuden havde vi netop fuldført Vendsysselværkets nyeste kulkraftværk, der mig bekendt kører med en virkningsgrad på 0,47 ved ren elproduktion. - Mon ikke det stadig er tæt ved verdensrekord ?
Og nu åbner Avedøre-2 for forskning i fyring med en blanding af kulpulver og biomasse. Denne teknik kunne vel i høj grad være aktuel i udviklingslande.


06. mar 2008 kl 20:17

Jens Arne Hansen

Re: Vi kan stadig - tror jeg...!

Holger Skjerning, jeg ville da ønske at jeg kunne dele din optimisme, men giver du ikke næsten selv svaret?

Navnet ELSAM er vist forsvundet, til gengæld består en verdensrekord vel kun så længe hvis der ikke er nogen der har haft lyst til at slå den?
Den er vel dels opnået ved at anvende nye materialer, dels også ved en ekstra forbindelse mellem kedel og turbine, og når man fravalgte dette på Avedøre var det måske fordi ekspertisen var på vej væk.

Jeg formoder at dem i første række forlængst er væk idag, dem i de næste rækker fik aldrig opgaver så de kunne rykke op, de og blev i stedet spredt for alle vinde lige fra Hørsholm og helt ud til Albertslund eller endnu længere væk.

Og Avedøre, der skal man vist passe på hvad man fyrer med udover naturgas, ellers kan dele af kedlen måske pludselig være forsvundet!

Så jeg tror ikke at det først og fremmest er udviklingslande, der kan have nytte af denne teknologi, derimod er det mere naturligt at udbygningen for tiden sker i Tyskland, det er her man har teknologien idag og det er også her man har det kvalificerede driftspersonale som er nødvendigt for at kunne udnytte disse anlæg fornuftigt.


08. mar 2008 kl 16:08

avatar

Holger Skjerning

Optimisme eller ej...?

Optimisme er jo lidt svær at kvantifisere! Og kræver indsigt, hvis den skal være objektiv.
Vi debatterer jo ofte her med folk, der er optimistiske med hensyn til 50% el fra vindmøller, sol- og solcellekraftværker, bølgeenergi og store drager, der trækker skibene over havet. Og Connie Hedegaard er optimistisk mht. konkrete "tiltag" efter top-konferencen i 2009.
Og jeg var engang optimistisk, da man opfandt, udviklede og udbredte kernekraften til en stor del af verden.
Men nu tvivler jeg - helt ærligt - på at "verdens hidtil største udfordring" vil få en blot nogenlunde acceptabel "løsning". - Hvor pessimistisk er jeg så - på en skala fra 0 - 10 ???


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk