Influenza kommer fra rør
Når jeg havde influenza, og jeg har haft det ofte, vidste jeg hvornår jeg blev smittet forinden. Hver gang havde det relation til vildfremmede mennesker fra Afrika og fra Indien og fra USA på samme tid, indespærret med dem, til eller fra Europa, i langstrakte klaustrofobiske rør med tør luft. Midt i hårdt presset mareridt havde mange af disse mennesker endda tydelige tegn på høj feber, og alligevel fløj de, fordi de skulle deltage i vigtige forretningsmøder i fx New York City. At jeg blev ramt, skyldtes hver gang at jeg var nær døden af stress, altså med lavt immunforsvar. Altid rejste jeg rask ud, og vendte ofte syg hjem, eller blev det nogle få døgn senere.
Desuden, fordi ingen forhindrer det, nyser man ikke på sin overarms jakke, derimod midt ud i luften, eller i sine hænder.
Læg dertil, at ingen forhindrer mennesker i frit at:
- Nyse i supermarkeder.
- Nyse i børnehaver og i skoler.
- Nyse på arbejdspladser.
- Nyse i busser og i tog.
Dermed bliver sygdomme ikke blot spredt verden rundt uafbrudt med vedvarende mutationer i vira, men også indenrigs i vestlige lande.
Samtidig bliver der ikke gjort rent i fx børnehaver og vuggestuer og skoler. Dertil er producenter som fx Logitech begyndt at sælge mange keybords i sort farve, så købere kan skjule at deres tatasturer er så beskidte som lort. Hvid farve ville afsløre det.
Mest værkværdigt er, at vi ofte ser billeder fra fx Japan, fra gademiljøer, hvor vi ser mennesker benytte maske for ansigt. Hvorfor, mon?
Du er syg, Klaus Seiersen, ikke fordi ingen ved hvorfor, men fordi ingen i dit land forhindrer det. Det er for dumt, for det burde koste en bøde at smitte andre mennesker, det er jo et økonomisk tab for et menneske hver gang, og det er ubehageligt også, og man har en mistanke om at det hver gang forkorter livet.
Fra mit arbejde i sin tid med HIV og AIDS for Sundhedsstyrelsen (kampagner, og nej, jeg var ikke ham fyren der tog af styrelsens kasse) ved jeg, at hvis situationen er alvorlig nok, da kan myndigheder rent faktisk tage sig sammen, og forfølge samtlige passagerer der har fløjet med visse fly i verden, for at identificere fra hvem smitten oprindeligt kom. Det hører dog til sjældenheder, mildt sagt. Der er desuden ingen jura som jeg kender til, i dag, der kan idømme en syg person en bøde for at smitte andre. Ofte ved de syge udmærket godt at de smitter andre, men de er ligeglade, fordi det intet koster.
Skattevæsener, og arbejdsgivere, burde ikke være ligeglade, men de er ignoranter, fordi de undlader at gøre statistik og katalogisere sammenhænge. Et professionelt selskab burde fx forbyde ansatte at møde på arbejde hvis de er syge, fordi det notorisk vil betyde flere syge, som betyder tab. Men, fordi ingen i samfundet i øvrigt inddæmmer problemerne, er der ingen der vil tage de første skridt. Jeg har oplevet særdeles professionelle selskaber, hvor hver eneste toilet er certificeret, dvs. videnskabeligt kontrolleret i det daglige, at der er klinisk rent. Danske Bank, fx, jeg husker som ansat dér, at telefoner blev rengjort omhyggeligt af professionelt personale med jævne mellemrum. Jeg har oplevet masser af andre selskaber, hvor der stort set aldrig bliver gjort rent. Man sørger ofte kun for, at der ligner rent.
Ledere forstår ofte ikke, at dette emne er deres ansvar. De tror at deres mor sørger for at der er rent i deres selskab. En upolitisk tanke er, at kvindelige topchefer sjældent finder sig i at der er urent, og sørger for at der er rent, og dette kan være en ingrediens i kvindelige lederes evne til at opnå gode resultater.
Jeg har aldrig været i Japan, men gætter på, at moralen i visse japanske selskaber kræver at smittede ansatte arbejder med maske. Ignoranter i Danmark opfatter dette som vanvittigt, men samfundsmæssigt er der meget at hente.
Den dag vi bliver i stand til at bevise fra hvilke individer konkret smitte kommer, da vil der forhåbentlig ske noget på den juridiske front. I så fald vil smitte forsvinde totalt, er mit gæt, fordi det da hurtigt vil blive sjældent.
Forslag til ingeniører:
Lav (1) en lillebitte gasanalysedims. Den skal monteres i alle offentlige rum, og udløse en hørbar alarm, hver gang den måler en vis koncentration af små dråber i luften. (Dette vil være tegn på at nogen har nyst, altså potentiel smittefare, værd at vide for de mennesker der netop da befinder sig nogle meter borte og kan nå at komme væk.)
Lav (2) en lille ultraviolet strålekanon der kan indbygges i luftudskiftningssystemer, gerne uden at luften får indhold af ozon. Dette burde kunne nedsætte risikoen for smitte. Fx burde alle flyvemaskiner og lufthavne garantere at man kun indånder ren luft. Hvis, da burde smitte imellem lande forsvinde.
For de tungnemme: Sygdomme kommer fra smitte.
For tungnemme topchefer: Sørg for at disse ting bliver gjort rent rutinemæssigt:
- Dørhåndtag
- Telefoner
- Tastaturer
- Mus
- Ansattes private telefoner
- Ansattes private nøgler
- Ansattes private bilrat og gearstang.
- Håndtag på ansattes mapper og tasker.
- OG: At syge altid kun arbejder hjemme.
(og se din bundlinie blive forbedret)











