/energi

Endnu et kraftværk klos op ad Dongs tyske kul-satsning

Tyske E.on og russiske Gazprom går sammen om at bygge et gaskraftværk på 1.200 megawatt i Nordøsttyskland, hvor danske Dong også vil opføre et kulkraftværk.

Af Andreas Antoni Lund  , tirsdag 04. mar 2008 kl. 09:11

Det tyske energiselskab E.on vil sammen med det russiske energigigant Gazprom opføre et gaskraftværk på 1.200 MW i Lubmin ved Greifswald i Nordtyskland - samme sted som danske Dong Energy har planlagt at bygge et 1600-megawatt-kulkraftværk, skriver flere tyske medier.

Russerne og tyskerne underskrev fredag en hensigtserklæring om at gå ind i projektet med lige stor delagtighed, men den endegyldige beslutning om at opføre værket falder først i 2009, meddeler firmaerne.

Kraftværket skal kunne sættes til gasledningen Nord Stream, som skal løbe i Østersøen mellem Tyskland og Rusland, i 2011. Ledningen, der planlægges færdig i 2010, skal i land ved Lubmin. Den skal transportere gas fra Vestsibirien til Vesteuropa.

Både E.on og Gazprom er med til at opføre ledningen.

E.on og den statsejede russiske koncern vil derudover samarbejde om at drive underjordiske gaslagre. Til gengæld for det omfattende arbejde i Tyskland har E.on sikret sig andele i den enorme sibiriske gasreserve Juschno Russkoje.

Grunden i Lubmin var ellers solgt til et tredje energiselskab, tyske Concord Power Lubmin, der selv havde planlagt et 1200-megawatt-kraftværk, men som nu har solgt grunden videre. Årsagen er ifølge Concord Power Lubmin, at udgifterne til at bygge kraftværket er steget.

Delstaten Mecklenburg-Vorpommerns ministerpræsident, Harald Ringstorff fra det socialdemokratiske SPD, har taget godt i mod E.on og Gazproms fælles hensigtserklæring og byder det nye gaskraftværk velkommen.



04. mar 2008 kl 11:51

Rolf Czeskleba-dupont

Har DONG forkøbt sig?

Dansk Olie og Naturgas har diversificeret forretningen, inden den skal børsnoteres. Konfrontationen i Lubmin bør huske Danmark på, at der kunne have været vundet mere indad, hvis foretagendet var blevet drevet mere sag-professionelt end kommercielt. Nu er det E.On, der i Tyskland løber med den kobling mellem naturgas og biogas, der vitterlig kunne bruges som glidende overgang til et effektivt vedvarende energi samfund. Biogasdrevne kraftvarmeværker er noget af det mest CO2-bindende, der findes blandt elproduktionerne - mere end a-kraft.
Tilbage til starten, DONG!


04. mar 2008 kl 20:33

avatar

Holger Skjerning

Mere end a-kraft...?

Kan Rolf C-d forklare, hvordan et biogasdrevet kraftværk kan være mere "CO2-bindende" end et kernekraftværk. - Jeg gætter på, at et så stort biogasforbrug må komme fra mange biogasanlæg, hvor input'et skal samles sammen fra store områder, og altså transporteres over anselige afstande. - Ligesom halm og gylle i DK.


04. mar 2008 kl 20:54

avatar

Jens Utoft

Re: Mere end a-kraft...?

Som jeg har forstået det, udleder ubehandlet gylle drivhusgassen metan, der langt mere problematisk end CO2 (faktor 10). Processen kan endvidere løse andre miljøproblemer i landbruget
Det nye energiforlig lægger op til en femdobling af biogas-produktionen - i øjeblikket udnyttes mindre end 10% af potentialet.
Problemet er imidlertid, at det meste gylle findes i områder af landet, hvor der er ikke er afsætning for den varme, der er forbundet med at anvende biogas til el-produktion og at behovet for varme er ret beskedent i mere end halvdelen af året.
Det kan i nogen grad løses ved at opgradere biogassen til naturgaskvalitet og derefter distribuere biogassen i naturgasnettet (med tilhørende lagerfaciliteter til udligning af sæsonudsving i forbruget) og afregne den efter samme principper, som vindkraft afregnes i el-nettet.
Det ville i øvrigt være en oplagt metode til at anvende biogas i transportsektoren - ikke mindst til kollektiv transport i større byområder.


02. okt 2008 kl 21:25

Michael Christiansen

Re: Re: Mere end a-kraft...?

Hej,

Metanudslip til atmosfæren er vist 30 gange være end Co2, og så kommer der en hel del lattergas når gylle nedbrydes.
1 molekyle lattergas svarer til 300 C02 ækvivalenter så globalt set giver det god mening med biogas eller anden energiforarbejdning af fiberfraktioner fra gylle.

Biogas indeholder kun ca. 66 % metan gas. Er det ikke dybt ressourcespild at bruge penge på at rense gassen, når vi henter rent metan op fra Nordsøen som den kollektive trafik kan køre på ?


Misforstå mig ikke. Kloden er nød til at finde ny energikilder, og spare på dem vi har sålænge, men derfor kan vi vel godt bruge alternativerne fornuftigt, dvs lave fjernvarme og el af det. Den sparede naturgas fra Nordsøen kan vi så bruge i busserne. Det er der miljø og økonomisk fornuft i !


Personligt tror jeg ikke på drivhusgasser, men jeg gør da ikke noget specielt for at fortælle at jeg tror det en and. Iøvrigt så er jeg nok defaist, hvis teorien viser sig at være rigtigt. Det slag er tabt.

Fordelen ved drivhusgas tankegangen er, at man nemmere accepterer en ekstraregning på vedvarende energi. Den tanke tiltaler mig, fordi vi derved gør det lettere for de kommende generationer mht energi og brændstoffer.

Nogen lande syntes at atomkraft er fremtiden. Jeg læste engang i FT at uran altså heller ikke er en uendelig stor ressource, så verden har brug for at gå i tænke boks.

Oliereserver til de næste 100 år (sådan har prognosen lyt i snart 30 år)
Kulreserver til de næste 600 år.


02. okt 2008 kl 22:30

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Mere end a-kraft...?


Iøvrigt så er jeg nok defaist, hvis...

- hvad betyder i grunden dét??


03. okt 2008 kl 14:08

avatar

Holger Skjerning

Uran-ressourcer...?

Mikael Christiansen: Du skrev bl.a:
"Jeg læste engang i FT, at uran altså heller ikke er en uendelig stor ressource, så verden har brug for at gå i tænke boks".
Ja, det kan man læse forskellige steder, bl.a. fra Greenpeace.
Men disse kilder mangler som regel at oplyse, at det gælder for den billigste uran.
Da der er uran allevegne i naturen (undtagen i atmosfæren), er ressourcerne bestemt af prisen. Hvis den acceptable kWh-pris fra et kernekraftværk vokser f.eks. fra 25 øre/kWh til 40 øre/kWh, kan man altså bruge uran, der er ca. 15 øre dyrere pr kWh. Og da denne pris nu kun er ca. 2 øre/kWh, kan man altså udnytte uran, der er 7-8 gange dyrere at udvinde end nu. - Og så er der uran til mange hundrede år. - Og medregner du thorium - og bruger du evt. formeringsreaktorer, er der uran til mange tusind år.
Dette kan uddybes og dokumenteres, hvis der ønskes.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk