/energi

Nordmænd skrotter Vestas-mølle efter flere nedbrud

Vestas eneste kunde i Norge, elselskabet NTE, fjerner en mølle, der har været plaget af nedbrud. NTE er imidlertid ikke utilfreds med Vestas' service.

Af Kent Krøyer, fredag 29. feb 2008 kl. 10:21

Det norske elselskab NTE piller en af sine seks vindmøller af samme type, som har været udsat for havari herhjemme ned efter flere problemer med møllen. Den skal fremover levere reservedele til de fem øvrige møller.

»Den skal demonteres i år, efter at vi har haft flere nedbrud i den,« siger NTE's administrerende direktør, Kenneth Brandsås til det norske magasin Teknik Ukeblad.

Nedbruddene skyldes alder og slitage, og der har ikke været dramatiske hændelser med møllen, som med de havarerede Vestas-møller i Danmark, Sverige, England og Skotland inden for de seneste måneder.

»Vi ønsker ikke at bruge flere penge på drift og vedligeholdelse på denne mølle, så nu bliver den skilt ad, og så kan stumperne bruges til at forlænge levetiden for de resterende fem møller,« siger Kenneth Brandsås.

Vestas har for nylig erkendt, at firmaet ikke har opfyldt sine vedligeholdelsesforpligtelser. Der er afsat meget store beløb på budgettet til garantireparationer og vedligeholdelse, og en undersøgelse viser, at kunderne er utilfredse. Det gælder dog ikke for norske NTE.

»Vi har nok ikke fået så meget indsigt i servicen, som hvis vi selv havde udført den. Men generelt er jeg godt tilfreds med Vestas,« siger Kenneth Brandsås til Teknisk Ukeblad.

Norge har selv en enkelt vindmølleproducent, Scanwind, som blandt andet leverer vindmøller til NTE. Teknisk Ukeblad nævner, at en helt ny Scanwind-mølle havarerede på Hundhammerfjellet i 2006.

Dette havari findes ikke i den skotske Caithnesswindfarms database over vindmøllehavarier, som for tiden er den mest omfattende, offentligheden har adgang til.

Caithnesswindfarms er en privat gruppe af vindmøllemodstandere, og databasens oplysninger er indsamlet ved at overvåge den internationale presse.



02. mar 2008 kl 16:55

Niels Erik Danielsen

Ikke samme type

Kent Krøyer:
>>Det norske elselskab NTE piller en af sine seks vindmøller af samme type, som har været udsat for havari herhjemme ned efter flere problemer med møllen. Den skal fremover levere reservedele til de fem øvrige møller.<<
Møllen er vist nok af typen 'Wind Dane 34' fra det daværende DVT i Viborg.
DVT blev købt/sammenlagt med Vestas i slutningen af 80'. Jeg vil tro at de fleste møller a denne type er pillet ned, bla. dem der stod på masnedø.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk