Der er for mange møller og for lidt mineraluld i den nye energiaftale mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Det mener både byggeforskere - og organisationer.

»Aftalen gør for lidt ud af energibesparelser i bygninger. Der er meget mere at hente her. Hvis man havde gået mere incitamentsagtigt ind, kunne man have opnået meget større besparelser, end der er lagt op til,« siger Søren Aggerholm, der er forskningschef på Statens Byggeforsknings afdeling for energi og miljø.

Selv om potentialet for energibesparelser ifølge et konservativt skøn fra SBi alene i boligmassen er 30 PJ - eller næsten hele den besparelse man skal nå i 2020 - bliver energirenovering stort set ignoreret i energiaftalen. Energiaftalen indeholder en ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) ikke bindende målsætning om, at det årlige energiforbrug skal falde fra 863 PJ i 2006 til 846 PJ i 2011 og videre til 829 PJ i 2020.

Stort uudnyttet potentiale
Den eneste sektor, der direkte bliver pålagt besparelser er energiselskaberne. Selskaberne kan blandt andet opfylde deres forpligtigelse ved at investere i energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Men ellers er de eneste forslag til at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger penge til et videncenter om energibesparelser, til oplysningskampagner om energirenovering og varmepumper, og en mindre tilskudsordning til at udskifte oliefyr med varmepumper.

»Byggesektorens potentiale for energibesparelser bliver ikke udnyttet. Der er en række forslag, der går i den rigtige retning, men det bliver ikke sidste gang, at Folketinget skal se på byggeområdet i forhold til energibesparelser,« siger specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri.

De mest konkrete punkter i aftalen handler nemlig om nybyggeri. Aftalen fastslår, hvad der hidtil har været en uformel udmelding: Dagens lavenergiklasse 2 bliver standard i 2010, og lavenergiklasse 1 bliver standard i 2015. Det eneste nye er, at man i 2020 vil stramme energikravene yderligere, så energirammen, der omfatter energibehov til rumopvarmning, varmt brugsvand og driftsel, kun må være en fjerdedel af i dag, altså (17,5 + 550/boligareal) kWh/m2/år. Nye analyser efterlyses

Med det nye krav nærmer Danmark sig EU's ambitioner for nybyggeri. Kommissionen kræver, at lavenergihuse på passivhusniveau, skal være meget udbredte allerede i 2015. Og i EU-Parlamentet har Fiona Hall, der overvåger EU-landenes implementering af direktivet om energibesparelser, i januar foreslået at passivhusniveau bliver minimumsstandard for alt byggeri allerede fra 2011. Unionen har ikke lagt sig fast på en passivhus-definition, men hvis den kommer til at ligne den tyske, så skal energiforbruget til rumopvarmning (men ikke varmt brugsvand og driftsel) ned på 15 kWh/m2/år. Det nye danske krav vil derfor sandsynligvis overgå passivhuskravene, men altså først fra 2020.

Mens det skorter på konkrete forslag, der hurtigt kan få gang i energirenovering, har politikerne til gengæld bedt om nye analyser, der ad åre kan få stor betydning for området.

Energimærkningsordningen, som man i årevis har vidst ikke får husejere til at kaste friværdien i isoleringsbats skal igennem et serviceeftersyn.

»Aftalen om en omfattende evaluering af mærkningsordningen ser vi som et stort fremskridt. De nuværende mærker er slet ikke gode nok til at påvirke ejernes ageren. Og det er fuldt forståeligt, for energirenovering er i dag et meget uoverskueligt område,« siger Jonas Møller, der håber, at det nye energimærke vil være så præcist, at husejerne direkte kan bruge det som udbudsmateriale.

Desuden skal Energistyrelsen lave en samlet analyse af, hvilke barrierer der er for energibesparelser - særligt i den almene sektor.

Sidst men bestemt ikke mindst skal tarifstrukturen for fjernvarme analyseres, så man ikke længere har områder, hvor den faste afgift er så høj, at husejerne med Søren Aggerholms ord, skal være idioter for at lave energibesparelser. Analyserne skal senest være færdige i marts 2009.