»Vi konkurrerer ikke på selve produktet, men på forsyningskæderne«.

Det er hjørnestenen i tankerne omkring Scor-modellen. Scor står for Supply-Chain Operations Reference, og lidt firkantet sagt, handler begrebet om at få styr på forsyningskæderne, for du kan lige så godt regne med at konkurrenterne er lige så gode til at udvikle produkter som dig selv.

Carsten Dittrich er netop, som en af bare 17 i hele verden, blevet kvalificeret som instruktør i Scor-modellen. Det betyder, at han foruden at coache og gennemføre projekter i virksomheder, må uddanne kommende instruktører. Carsten Dittrich er desuden adjunkt ved Institut for Industri og Byggeri på Syddansk Universitet.

»Vi bliver nødt til at konkurrere på vores forsyningskæder, ikke bare på produkterne. Dem kan man stort set lave ens over hele verden. Det, som giver den virkelige gevinst er "time to market". Altså hvor lang tid det tager fra en idé er undfanget og til at den står som et færdigt salgbart produkt,« forklarer Carsten Dittrich.

Han understreger også, at det er helt afgørende, at virksomheden - med udgangspunkt i kundens behov og forventninger - har en klar strategi, før man begynder at bevæge sig ind i direkte analyser:

»For hvis strategien ikke ligger fast, så ved man ikke, hvad man skal måle op imod,« forklarer Carsten Dittrich.

Et udgangspunkt kunne være, at kunderne forventer pålidelighed frem for andet. Derved kan man sætter det som et strategisk mål at kunne levere til tiden, i den rette mængde og den rette emballage. Med Scor-modellen vil man derpå gå ind og lave en konkurrentanalyse og via modellens målepunkter måle, hvordan man ligger i forhold til konkurrenterne. Her stiller modellen et veldefineret referencemateriale til rådighed for brugerne. Det vil ofte afsløre nogle kløfter mellem din præstation og konkurrenternes, industriens eller egne interne afdelinger:

»Det er så her, at modellen giver anvisninger på, hvordan hullerne lukkes. Det gør den ved at bruge ?best-practice-metoder? som vi ved virker, for de er udviklet af praktikere og afprøvet i virkeligheden,« forklarer Carsten Dittrich.

Grundfos har taget det bedste
Som en af de første danske virksomheder forsøgte Grundfos sig omkring 2001 med Scor-modellen. Dengang blev Frank Stenzhorn, der er direktør for supply chain hos Grundfos, ret begejstret for modellen. Det byggede blandt andet på en forventning om, at modellen kunne bruges til at designe hele virksomhedens forsyningskæder:

»Det stod hurtigt klart, at det kan den ikke. I stedet har vi fået en masse inspiration og hentet elementer ud af modellen som passer til vores forhold,« siger Frank Stenzhorn.

I dag er dele af Scor en fast bestanddel af Grundfos' organisering af forsyning. I det hele taget kan Frank Stenzhorn varmt anbefale andre virksomheder at undersøge mulighederne med Scor-modellen:

»Selv om vi måtte erkende, at modellen i visse tilfælde simpelthen ikke var detaljeret nok, så er den et godt skelet at læne sig op ad, hvis man vil have bedre styr på sine forsyningskæder.

Teknologisk Institut har igennem seniorkonsulent Peter Dam været engageret i Scor-modellen de seneste otte år. Han har blandt andet hjulpet flere større og mindre danske virksomheder med at indføre modellen i forsyningskæderne. Han undrer sig over, at modellen endnu ikke er specielt udbredt i Danmark, men siger samtidig, at vi dermed ikke er bagud i for hold til de nærmeste andre europæiske lande:

»Efter min mening burde virksomhederne kaste sig over modellen. Vi har i konkrete projekter vist, at det er muligt at reducere den tid, det tager at beskrive forsyningkæderne i detaljer fra måneder til nogle få dage. Det giver en langt bedre baggrund for at se, hvor man skal bruge ressourcer på forbedringer,« siger Peter Dam.

Light-version til de små
Listen over danske virksomheder, der har erfaringer med Scor-modellen er relativ kort. Af de større kan ud over Grundfos nævnes Lego, Dantherm og BB Electronics, og det kan også ses af den internationale medlemsskare af virksomheder, at de store dominerer.

Hos Teknologisk Institut erkender Peter Dam også, at Scor-modellen nok er bedre egnet til store virksomheder end til små, men han fortæller, at man har gennemført projekter med succes hos virksomheder med 50-100 ansatte.

Og netop de små- og mellemstore virksomheder har også Carsten Dittrichs særlige opmærksomned:

»Scor-modellen er i dag et oplslagsværk på 600 sider, hvilket naturligvis er fuldstændig uoverkommeligt for små virksomheder at tygge sig igennem. Derfor arbejder vi på det tekniske fakultet, Syddansk Universitet, med en light-model,« forklarer Carsten Dittrich.

Her er det tanken, at udtrække de fem-ti vigtigste målepunkter ud af de mere end 200 som modellen arbejder med. Så kan virksomhederne hurtigt få et overblik over, om der er store problemer, der kan løses med modellen, og hvad det kommer til at koste i konsulenttimer.

1. Alle supply chains, både interne og eksterne, kan identificeres, analyseres, forstås og forbedres med denne model.

2. Modsat de fleste andre, mere industrispecifikke modeller, er Scor ikke blot en liste af henholdsvis processer, best practices og/eller målepunkter. Scor er unik, fordi modellen kombinerer disse og tilføjer prædefinerede relationer mellem dem - i relation til materialeflow, informationsflow og arbejdsgange.

3. Ved modellens opbygning og veldefinerede hierarki er modellen uden grænser - alle forsyningskæder uanset hvor lange (eller korte) og komplekse kan beskrives via fem byggesten: Planlægning, indkøb, produktion, salg, og levering, returnering .

4. Alle værdiskabende processer kan identificeres, beskrives/analyseres, forstås og benchmarkes.