/karriere

Vestas: Kunderne er sure, og møllerne har for mange fejl

Det er bydende nødvendigt, at Vestas bygger mere holdbare møller og bliver bedre til at servicere dem, mener selskabets egen ledelse.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 27. feb 2008 kl. 14:51

Budskabet fra de mange vrede kunder, der klager over, at deres Vestas-møller går i stykker, er trængt ind hos koncernchef Ditlev Engel og hans kolleger i ledelsen for verdens største vindmølleproducent.

I sit nye regnskab konstaterer Vestas, at kvaliteten på nogle af komponenterne til møllerne svigter, og at leverancesituationen er alt for ustabil.

»Vi ved også fra den tætte dialog med vores kunder, at der er to områder, hvor der kræves forbedringer: Møllernes driftsikkerhed og vores service. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi retter op på situationen i en fart,« konstaterer ledelsen.

Vestas har ifølge regnskabet gennemført en undersøgelse blandt 1.400 personer hos kunder og virksomheder, som overvejede at blive kunder. Det har vist en kundeloyalitet, som Vestas betegner som »meget utilfredsstillende«.

Vestas hensatte sidste år 5 procent af sin samlede omsætning, 1,8 milliarder kroner, til at reparere vindmøller, som går i stykker. Økonomisk betyder de gamle møller, som er havareret ikke så meget, at de er nævnt i regnskabet.

Det er derimod den store havmølle på 3 MW, som Vestas måtte stoppe salget af sidste år, fordi gearkasserne brød sammen. Den kommer først til salg i maj igen.

Samlet kalder Vestas udgifterne til reperationer og eventuelle driftstab og erstatningspligter for »stærkt utilfredsstillende«. Virksomheden forventer alligevel omtrent lige så mange møllesammenbrud næste år og bebuder, at mellem tre og fem procent af omsætning skal bruges til reparationer under garantien.

Samtidig stiller vindmølleproducenten stadig strengere krav til sine underleverandører, men det ændrer ikke på, at det stadig er vanskeligt at skaffe de nødvendige dele til møllerne.

»Det vil tage nogle år, før vindkraftindustrien kan imødekomme efterspørgslen,« forventer ledelsen.

Vestas' omsætning rundede sidste år 36 milliarder kroner, og overskuddet var over 2 milliarder kroner.



27. feb 2008 kl 16:29

Iver Sørensen

Det går gerne skidt--når noget går FOR godt

Det er antagelig den gamle historie om igen . For megen succes og deraf for megen travlhed giver gerne for dårlig kontrol og i dette tilfælde som i mange andre for dårlige produkter fra underleverandører . "Volvo princippet" er udmærket hvis man kan styre kvaliteten fra de mange underleverandører og det har åbenbart kikset for Vestas . Forudsat deres produktudvikling ellers har imødekommet de tekniske krav .


27. feb 2008 kl 16:37

avatar

Holger Skjerning

Overreaktion...?

Vi har nu ca. 5000 vindmøller i Danmark, vel i ca. 20 forskellige størrelser og aldre.
Og vel kun 3-5 stk (?) er totalhavareret, og ca. 10 har tabt en vinge eller mindre. Altså ca. 3 promille.
Egentlig ikke dårligt, når man betænker, at mange af dem er prototypemøller af flere fabrikater.
I stedet for at gøre det til et kæmpeproblem, kan man så ikke i stedet konkludere, at de blot i fremtiden SKAL placeres på havet, mindst 2-3 km fra land.
Så er det fabrikanternes og forsikrings-selskabernes problem, hvis der af og til er en mølle, der snurrer i stykker.
Og det passer fint med, at ingen nu vil have dem på land, - nu af mindst tre grunde!
Mon ikke også Connie Hedegaard er træt af kævlet om "havvindmøllerne på land"?


27. feb 2008 kl 17:10

Hans Henrik Hansen

Re: Overreaktion...?


I stedet for at gøre det til et kæmpeproblem, kan man så ikke i stedet konkludere...

- jovist, men det forbliver da et problem, hvis Vestas kunder virkeligt ER (føler sig) så utilfredse - såvel for firmaet som for Danmark!
{Og så kan det jo være både godt og skidt, at firmaet øjensynligt er (delvis) enig med kunderne (som naturligvis principielt altid har ret, me...en...! :)}


27. feb 2008 kl 19:49

avatar

Bent Christensen

Kontrolsystem

Kunne man ikke ved vedligeholdelse bruge samme system som ved FLY.
Der har man en logbog hvor alt bliver skrevet. hvornår næste eftersyn skal udføres, eventuel modifikationer og hvornår de skal laves / udføres, samtidig sende oplysninger til de opsatte møllers ejere.
Et fly må ikke flyve hvis modifikationer / eftersyn ikke er udført på det bestemte tidspunkt.
Jeg tror man kan finde nyttige oplysninger under: www.slv.dk
Hilsen Bent.


28. feb 2008 kl 09:10

Peder Holm

Den samme gamle historie.

Ja nu ser vi resultatet at diverse firmasammenlægninger. Nordtank og Micon lægges sammen. Allerede her "udgår" alle Nordtanks møller af produktprogrammet. De var dyrere at lave end Micons, - men og mere lavet færdige, - rent håndværksmæssig. Senere lægges Vestas og Micon sammen (eller overtages Micon rent faktisk?) i hvert fald er størstedelen af Micons møller ude af produktprogrammet i dag. Fremtiden gælder møller lavet af det gamle Vestas.
Man (læs: ledelsen) taber lidt interessen for vedligehold af de gamle møller. Derfor siver personale med viden om Nordtank og Micon over i de firmaer som lever af at lave service på netop disse møller, og de mølleejere som har fingeren lidt på pulsen er forlængst fulgt bagefter.
Det kan give en hurtig opvågning når man foretager dette skift. Svingningsdæmpere skal renoveres. Bolte efterspændes. Fleksible koblinger fulde af renver som udskiftes i 11. time, - der kunne nævnes mange andre ting.
Derfor - kære mølleejere - selv om I er lagt for had i det meste af pressen, og selvfølgelig ikke får penge for strømmen når det blæser, - møllestrøm er jo pr. definition ubrugeligt. Allevel må I være vågne og bruge de servicefirmaer der kan og vil holde møllerne i topform.
EN KOMMENTAR TIL BENT: Logbøger har altid været brugt. Problemet er ganske enkelt at ledelsen i firmaet taber interessen for gamle produkter. Der er folk som giver op (og siger op) i Vestas service af samme grund. Det er ikke et enestående fænomen. Det samme sker i mange andre firmaer, men mon ikke lidt opmærksomhed fra ministeriel side kan lede Vestas ind på det rette spor.
Hermed ikke flere pip i denne debat fra mig.


01. mar 2008 kl 17:51

Ole Stein

Sikkerhedsfaktorer

Vestas problem er deres sikkerhedsfaktor. Risø har krævet at møller skal være lette for at kunne blive certificerede, så derfor må man skære i vægten. en gearkasse er tung - meget tung. Ved at reducere sikkerhedsfaktoren fra 1,6 som er normalt (var det også i de gamle Vestas møller, men ikke i de nye) til 1,1, reducerer man en stor del af vægten. Men sikkerheden er elendig!

Vestas har derefter troet at de kunne styre lasterne på gearkassen ved at pitche vingerne - hvilket er fysike umuligt, idet møllenvingen kun kan pitche nogle få grader pr. sekund, mens omdrejningshastigheden på rotoren kan ændres i løbet af brøkdele af et sekund ved stærke vindstød (hastigheden kan fordobles på få sekunder ved løbskhed!), og dermed lave stor belastning på gearkassen.

Men nu har de erkendt at de ikke kan overgå naturens kræfte, og er begyndt at gå tilbage til de oprindelige 1,6 i sikkerhedsfaktor - og så får vi forhåbentligt gode stabile møller igen :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.