Danskernes brændeovne gløder langt mere end hidtil antaget
Danskernes forbrug af brænde er 37,5 procent højere, end myndighederne tidligere har regnet med, og dermed er udslippet af sundhedsskadelige partiker også større. Det viser en forbedret kortlægning af danskernes brændeforbrug foretaget for Energistyrelsen.
Danskernes forbrug af brænde har været groft undervurderet, viser en ny opgørelse, som Force Technology har udført for Energistyrelsen.
Den fastsætter forbruget af brænde til omkring 20 PJ sidste år. Det svarer til 2,3 procent af Danmarks samlede energiforbrug.
Tidligere undersøgelser anslog brændeforbruget til 12 PJ i 2004. Dermed er danskernes brændeforbrug 37,5 procent højere, end hvad der fremgår af de gamle beregningsmetoder.
»Og dermed er miljøbelastningen fra brændefyring væsentlig større end hidtil antaget«, siger senior-projektleder Anders Evald fra Force Technology
Han henviser til, at brændeovne selv med den gamle, utilstrækkelige opgørelse stod for størstedelen af det danske udslip af partikler.
Brændeovns-partiklerne fører til hospitalsindlæggelser og for tidlige dødsfald for 30,7 milliarder kroner frem til 2020, konkluderede en rapport fra Miljøstyrelsen sidste år.
Den nye opgørelse viser, at partikelforureningen og dermed de lidelser, som brændeovnene påfører danskerne, slet ikke står mål med virkelighedens os i villakvartererne.
Skovrummeter eller stablet rummeter
Den gamle metode var baseret på skovbrugsstatistikken, der er en årlig opgørelse over hugsten af træ fra skove til for eksempel industri eller brænde. Statistikken giver et indtryk af, hvor meget brænde skovbruget ekspederer over disken hvert år.
»Ud fra telefoninterviews vidste vi, at cirka en tredjedel fik deres brænde fra køb i skoven. Derefter gangede vi Skovbrugets opgørelse med tre,« siger Anders Evald og understreger, at det gav en betydelig usikkerhed, som Energistyrelsen hele tiden var klar over.
Det er nemlig kun en delmængde af det brænde, danskerne reelt bruger. For en meget stor del af det brænde, private bruger, kommer alle mulige andre steder fra. Det er for eksempel importeret brænde, træ fra haver og træ fra levende hegn rundt om gårde.
Den nye beregningsmetode, som Force Technology udviklede sammen med Teknologisk Institut, baserer sig ligesom den gamle på telefoninterviews.
»Men denne gang spørger vi til størrelsen af folks brændeforbrug. Problemet er, at brænde forhandles i mindst tre forskellige enheder. Der er blandt andet skovrummeter og stablet rummeter. Så vi spurgte, hvad folk mente med en rummeter,« fortæller Anders Evald.
Det gav højere tal for brændeforbruget, som nu danner grundlag for Energistyrelsens beregninger. Men det må give overvejelser om metodisk usikkerhed, når energiforbrug skal beregnes.
»At en metodeforbedring kan give så store udsving er i sig selv interessant, men i særdeleshed at energiforsyningen vokser, når metoden bliver forbedret, er påfaldende,« konstaterer Anders Evald.
Fakta om den nye opgørelse
- Omfattede 224 telefoninterviews af ejere af brændeovne og pejse. De blev spurgt til brændets oprindelse, brugervaner, og til hvor meget brænde, de bruger om året. Resultatet blev skaleret op til hele landet.
- Der er i alt omkring 530.000 brændeovne, pejse, masseovne m.m. i Danmark, 83 procent i helårsboliger 17 procent i sommerhuse.






