Vestas fortier oplysninger om havarier
Kun med pressens hjælp kan borgere, politikere og investorer høre om Vestas-møllerne, der kollapser eller smider vingerne. Verdens største vindmølleproducent fortæller intet til sine investorer, og det vækker kritik fra analytiker.
Vragstykker spredtes over en hel mark, da Vestas-møllen ved Halling knustes fredag formiddag. Møllens to bremsesystemer svigtede, og da møllen derpå løb løbsk, ramte vingerne metaltårnet. Derpå brød møllen sammen i et inferno af splintret glasfiber.
Læs også
-
Dansk lovløshed: Helt OK at stille kæmpemøller ved huse og veje
-
Connie Hedegaard til Vestas: I har en uge til at forklare jer
Læs mere om
Dokumentation
Vestas har ikke fortalt sine investorer et eneste ord om de seneste havarier med selskabets vindmøller på Djursland, i Odsherred, i Gotland, i Skotland og i Nordengland.
Vestas information til investorer og presse på selskabets hjemmeside gælder udelukkende positive begivenheder som nye, store ordrer i udlandet.
Ifølge fuldmægtig Stefan Gotfredsen fra Finanstilsynet fastslår paragraf 27 i lov om værdipapirhandel, »intern viden skal offentliggøres, hvis den må antages at få mærkbar betydning for kursdannelsen«.
Kursen på Vestas-aktier er ifølge Børsen faldet med 2 procent siden weekenden, da to havarier fandt sted, og hvor kommunikationsdirektøren indrømmede, at uheldene var pinlige for Vestas og skadelige for vindmøllebranchen. Men aktien er steget igen siden.
Alligevel er aktieanalytiker Henrik Breum, Danske Equities, ikke i tvivl om, at havarierne har betydning for vurderingen af Vestas, også selv om kursen ikke er direkte påvirket.
Kursen holder sig i ro, fordi investorerne ved, at Vestas har store beløb hensat til teknisk risiko, så to havarier i Danmark, et i Sverige og et par i England og Skotland ventes ikke at påvirke regnskabsresultatet særlig meget.
»Men det, investorerne hver gang tænker på, er, om der i et uheld kan skjule sig en seriemæssig fejl, som kan tvinge firmaet ud i en større udskiftning af materiel,« forklarer Henrik Breum.
Selv ikke, da Vestas i juni 2004 måtte hente 80 store havmøller fra Horns Rev i land på grund af skader i transformere og generatorer, informerede firmaet offentligheden. Listen over selskabsmeddelelser er helt tavs på det punkt.
Men heller ikke i januar 2005, da en Vestas-mølle ved Udby løb løbsk, ligesom det skete ved Halling i fredags, fandt Vestas det umagen værd at orientere offentligheden af egen drift. Udby-møllen spredte med stor bevægelsesenergi sine vragstumper over et større område, og beboere i nærheden måtte evakueres.
»Det er også betydningsfuldt på andre måder for kursdannelsen. Vindmølleindustrien er ret ung, og branchens image er vigtigt for den generelle holdning til vindmøllefirmaer,« siger Henrik Breum.
»Endelig er der den politiske bevågenhed. Dramatiske uheld kan påvirke den politiske opinion,« tilføjer han.
Adskillige politikere har været ude med nye krav om forbedret vedligeholdelse. Senest har energiminister Connie Hedegaard (K) forlangt, at Vestas reviderer sine vedligholdelsesplaner og præsenterer dem inden for en uge.
Hverken Vestas finansdirektør Henrik Nørremark eller kommunikationsdirektør Peter Wenzel Kruse har været til rådighed for en kommentar til denne artikel.






