/byggeri

Energi-plan lader den lavest hængende frugt rådne: Isolering

Danmarks totale energiforbrug kan sænkes med 12 procent på 12 år, alene ved hulmursisolere danske hjem. Alligevel nævnes isolering af de danske boliger ikke i den energiaftale, som regeringen fremlagde sidste uge.

Af Andreas Antoni Lund  , mandag 25. feb 2008 kl. 16:51

Den nye energiaftale overser fuldstændig det allerstørst potentiale for at reducere det danske energiforbrug: At isolere de danske boliger bedre for at spare på varmen.

Forskere fra DTU har ellers beregnet, at der allerede til 2020 kan spares 30 procent af den energi, der bruges til opvarmning, alene ved hulmursisolering. Det svarer til 12 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Også tal fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at hulmursisolering, sammen med efterisolering af lofter og gulv samt udskiftning af vinduer, kan reducere danskernes energiforbrug betydeligt.

»Hvis man isolerer 50 procent af de dårligste arealer og udskifter alle vinduer, kan der spares omkring 30 PJ på opvarmning. Det er i omegnen af 25 procent af energiforbruget til opvarmning af private hjem,« siger Kim B. Wittchen, der er civilingeniør og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Udfordring at sælge isolering
Den energiaftale, som alle partier undtagen Enhedslisten indgik i sidste uge, sætter ingen mål for, hvor meget boligernes energiforbrug skal nedbringes. Den nøjes med at afsætte ti millioner kroner til kampagner, der skal fremme energibesparelser. Udfordringen er at overbevise de husejere, der ikke har hulmursisolerede hjem, om at investere i det.

»Det er den samme problematik som al mulig anden form for energibesparelse, som er usynlig. Selvom der er utrolig god økonomi i det, så vælger folk det ikke, fordi det ikke er synligt, men omvendt besværligt. For eksempel skal man have fat i en håndværker,« siger Henrik Tommerup, der er lektor ved DTU og medforfatter til rapporten om potentialet ved energibesparelser.

Lektoren mener, at staten bør bruge penge på kampagner for hulmursisolering, hvor der primært slås på tilbagebetalingstiden.

»Jeg tør vædde med, at når folk, der ikke allerede har hulmursisoleret deres hus, læser, at tilbagebetalingstiden kun er på et par år og fører til en betydelig energibesparelse, kan det potentiale, der er på det her område blive realiseret,« siger DTU-forskeren.

Henrik Tommerup mener dog ikke hulmursisolering i sig selv er nok.

»Det, der vil batte noget ved energiforbruget, er at isolere udvendigt,« siger han.

Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut i Aalborg mener, at samtalekøkkener står i højere kurs end isolering.

»I vores forbrugskultur, hvor vi i høj grad kommunikerer status og livsstil gennem forbrug, er det ikke nok at der er en økonomisk gevinst ved en investering. Der skal også helst være en symbol- eller statusgevinst«, siger Ole Michael Jensen til Forsk17.

Ingeniørens byggeblogger, Christian Munch Petersen, kritiserer i sin blog politikerne for ikke at turde bruge tvang til at sikre et lavere energiforbrug i de danske huse.



25. feb 2008 kl 17:59

Jeppe Sørensen

hulmursisolering

Nu er jeg ikke håndværker, så er der ikke nogen der kan forklare hvad man mener med hulmursisolering?

Går det ud på at fylde hulrummet mellem de indre og ydre murstenen?


25. feb 2008 kl 19:05

Jan Christensen

hvor ulækkert


Der har lugtet længe på det nye ing.dk, af at plat lobbyisme har skaffet sig carte blanche til at smykke sig med ingeniørfagets høje anseelse.
På det sidste er lugten blevet til en altgennemtrængende stank.


25. feb 2008 kl 19:36

avatar

Henning Sørensen

Det koster

Forskere fra DTU har ellers beregnet, at der allerede til 2020 kan spares 30 procent af den energi, der bruges til opvarmning, alene ved hulmursisolering. Det svarer til 12 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Det lyder nu utroligt, at man har overset den post. Mon ikke det snarere er sådan, at det er dyrt for statskassen med alle de mistede afgifter. Man satser nok snarere på, at nye huse skal være lavenergi, og så have en lang udfasningstid på ældre huse. Det giver ikke så stor en chokeffekt på statskassen.


25. feb 2008 kl 21:50

avatar

Peter Kamp Nielsen

Svar til Jeppe Sørensen om hulmursisolering

Du har ret! Du fortjener et svar, selvom du har gættet det!

Hulmursisolering er isolering af hulmuren. I vore dag opstilles der en måtte af isolering mellem for- og bagmuren.

I gamle dage stod der bare luft. I teorien er stillestående luft bedre end isolering, men luften står bare ikke stille.

De første hulmure havde forbindelse mellem i form af mursten - det gav kuldebroer. Så satte man små stykker ståltråd; såkaldte bindere. Det gik fint til at begynde med, men de kan ruste over... Så nu bruges ofte rustfrit stål.

Men hulmursisolering i dag er en udtagning af et antal mursten, indblæsning af et isoleringsmateriale, og så afpropning af hullerne igen. Der er forskel på spaltebredden og dermed effektiviteten.

Prisen er typisk cirka 100 kr/m2. dvs måske 10.000-15.000 kr for et hus. Afhængigt af loftsisoleringen og energiform kan det spare 3.000 til 5.000 kr om året. Selv med renter er det en god forretning.


25. feb 2008 kl 21:51

Jens Madsen

Re: Det koster

"Det giver ikke så stor en chokeffekt på statskassen. "

Det giver først bagslag når vi får en socialdemokratisk regering.

Det er til enhver tid, enhver regerings vigtigste formål, at få det til at gå godt, meddens den sidder, og få det til at gå skidt, når en ny kommer.


25. feb 2008 kl 22:13

Christian Nobel

Udvendig isolering.

»Det, der vil batte noget ved energiforbruget, er at isolere udvendigt,«

Der er bare 2 ting der skal tages hensyn til i denne forbindelse:

1. Bygningens areal øges, hvorved beskatningsgrundlaget også øges - mao. man får lov til at betale mere i skat fordi man reducerer sit energiforbrug.

2. Det kan give problemer i forbindelse med fugt og råd, da man sjældent opgraderer den indvendige dampspærre, så den står mål med den nye isoleringstykkelse.

/Christian


25. feb 2008 kl 22:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Udvendig isolering.


1. Bygningens areal øges, hvorved beskatningsgrundlaget også øges - mao. man får lov til at betale mere i skat fordi man reducerer sit energiforbrug.

Det har i pressen været fremme at denne stupiditet nu er ovre, men jeg ved ikke om det er det nye bygningsreglement eller anden lovgivning.

Poul-Henning


25. feb 2008 kl 22:54

Christian Nobel

Re: Re: Udvendig isolering.

Det har i pressen været fremme at denne stupiditet nu er ovre, men jeg ved ikke om det er det nye bygningsreglement eller anden lovgivning.

Poul-Henning

Sådan som jeg forstår det, så tillader det nye bygningsreglement at man godt kan isolere udvendigt, så det ikke påvirker bebyggelsesprocenten i byggemæssig sammenhæng, dvs. at man så godt kan overstige den maksimale byggeprocent, eller tolerere en ny afstand til skel der er for lille.

Men de skattemæssige tåbeligheder fastholdes.

http://www.bolius.dk/viden/nyh...nten

Dvs. at forøgelse med 10 cm på et etplans hus på 10*12m vil betyde en arealforøgelse på 4,4 m2, altså en forøgelse på 3,7% - direkte til ekstrabeskatning!

/Christian


25. feb 2008 kl 23:21

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Udvendig isolering.

Men de skattemæssige tåbeligheder fastholdes.

http://www.bolius.dk/viden/nyh...nten

Dvs. at forøgelse med 10 cm på et etplans hus på 10*12m vil betyde en arealforøgelse på 4,4 m2, altså en forøgelse på 3,7% - direkte til ekstrabeskatning!

Jeg vil give dig ret i at det er tåbeligt.

På den anden side, så tror jeg at man skal være det sidste levende medlem af Retsforbundet for at få økonomiske eller helbredsmæsssige problemer af at ejendomsskatten stiger med 3.7% når man samtidig sparer penge på varmeregningen.

Poul-Henning


26. feb 2008 kl 08:25

Lau Raffnsøe

Æstetik vs. Funktion

I mange ældre bygninger støder ønsket om forbedret isolering mod det herskende arkitektoniske paradigme. Man kan med rette tale om et paradigme sammenstød. Energiparadigmet foreskriver at vi skal efterisolere gamle huse fordi de har et kæmpe energispild i forhold til moderne standard. Men arkitekturparadigmet foreskriver at huse skal bevare deres originale udtryk og ikke må få påklistret fx solfanger, udvendig isolering eller vinduer uden sprosser. Jeg bor selv i et område med bevarende lokalplan og ved, at ønsket om bevaring står over ønsket om mindre energiforbrug - også i forhold til lovgivningen.

Og inden I nu påpeger at så kan man isolere på indersiden – Nej det kan man ikke i nær så høj grad. Ikke fordi det tager brugsareal, men fordi det kan medføre ubehagelige fugtproblemer. Hvor udvendig isolering holder den oprindelig konstruktion varm og dermed tør, vil indvendig isolering holde den oprindelige konstruktion kold, hvilket kan lede til frostsprængninger og fugtophobning.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, så synes hr. og fru Danmark inkl. de fleste arkitekter, at solfangere, solceller og lignende er grimt og skæmmer de smukke autentiske bygninger.

Det skal gevaldige økonomiske incitamenter eller en ændret opfattelse af æstetik for at få massive forbedringer i den eksisterende boligmasse.

Lau Raffnsøe
NIRAS


26. feb 2008 kl 08:55

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Æstetik vs. Funktion


Det skal gevaldige økonomiske incitamenter eller en ændret opfattelse af æstetik for at få massive forbedringer i den eksisterende boligmasse.

Det er jo det vi har sagt hele tiden :-)

Men der mangler måske også at nogle fagfolk udvikler isolations metoder og materialer, så man ikke behøver at voldtage bygningernes udseende, blot fordi man vil/skal efterisolere ?

Poul-Henning


26. feb 2008 kl 10:12

avatar

Ulrik Andersen

Man skal betale skat af al efterisolering

Til Christian og PHK

Reglerne om ejendomsværdibeskatning tager udgangspunkt i en vurdering af ejendommens værdi. Det vil sige, at lige meget om du laver en indvendig, hulmurs eller udvendig efterisolering, så øger du i kraft af det lavere varmeforbrug ejendommens værdi - og dermed grundlaget for ejendomsværdibeskatningen.

Den eneste forskel er altså, at chancen eller risikoen for, at Skat opdager, at du har øget din ejendoms værdi selvfølgelig er størst ved en udvendig isolering, fordi du skal oplyse BBR om arealforøgelsen. Skat lægger nemlig i første omgang oplysningerne fra BBR til grund for vurderingen af din ejendom. Men hvis du er uenig i vurderingen har du mulighed for at klage over den. Der kan man evt. sammenligne vurderingen med vurderingen af tilsvarende huse med et tilsvarende (lavt) varmeforbrug.

Så der er som sådan ingen automatik i, at øget areal giver øget ejendomsværdibeskatning. Det er værdiforøgelsen, der skal beskattes.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren






26. feb 2008 kl 10:58

Christian Nobel

Vrøvl Ulrik.

"Det er værdiforøgelsen, der skal beskattes."

Nej det er det ikke!

Hvis der isoleres indvendig, så kan husets værdi (trods det formindskede rumfang) sagtens blive forøget, men det vil ikke påvirke vurderingen - tilsvarende med samtalekøkken, forgyldt toiletsæde osv.
Et ekstra toilet eller en brændeovn koster derimod.

Hvis der isoleres udvendig, så øges arealet, og det medfører direkte en øget vurdering, da det er bruttoarealet der ligger til grund for vurderingen.

/Christian


26. feb 2008 kl 11:20

avatar

Ulrik Andersen

Re: Man skal betale skat af al efterisolering

Hej Christian

Svaret har jeg fra Fuldmægtig Bo Dalsby i Skat, der sagde, at der ikke var nogen automatik i at ejendomsværdibeskatningen øges, bare fordi bruttoarealet øges.

Men sådan vil det opleves af borgeren, fordi det i første omgang er BBR-oplysningerne, der ligger til grund for ejendomsvurderingen. Det har man så mulighed for at klage over, hvis man ikke mener, at efterisoleringen øger værdien af ens hus.

Grunden til at andre former for efterisolering sjældent fører til øget beskatning er - som jeg forstod Bo Dalsby - at Skat ikke opdager dem, fordi ændringerne ikke registreres i nogle offentlige registre.

Venlig hilsen
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren


26. feb 2008 kl 12:03

Vagn Rydeng

Udvendig efterisolering og bygningsreglementet

Som man kan se her

http://www.ebst.dk/br08.dk/BR0...54/0

"De bebyggelser, der er nævnt i kap. 1.6, stk. 3 og 4, er de bebyggelser, der var omfattet af det tidligere bygningsreglement for småhuse (fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse m.v.). Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Ændringer skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). "

vil man som regel kunne efterisolere udvendigt uden teknisk set at forøge arealet på enfamiliehuse og sommerhuse, og det skal ikke anmeldes eller godkendes. Så det vil formentlig ikke øge vurderingen


26. feb 2008 kl 12:17

avatar

Ulrik Andersen

Re: Udvendig efterisolering og bygningsreglementet

Hej Vagn

Jeg snakkede med EBST for at få opklaret hvad efterisolering betyder for beskatningen, og deres svar var - som du citerer - at en evt. udvidelse som følge af udvendig efterisolering ikke regnes som en forøgelse af boligarealet ift. byggeloven og dermed den tilladte bebyggelsesprocent.

Men undtagelsen har ingen betydning for ejendomsværdibeskatningen, fordi det hører under et andet ministerium. Og da ændringerne, som der står i citatet, skal meddeles til BBR, vil Skat i første omgang regne med at værdien af din ejendom er blevet forøget - og at du derfor skal betale mere i ejendomsværdiskat.

Venlig hilsen
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren


26. feb 2008 kl 14:05

Vagn Rydeng

Re: Re: Udvendig efterisolering og bygningsreglementet

Hej Ulrik

Jeg er helt enig i det tekniske, men har en formodning om, at den slags anmeldelser (når der ikke er nogen realistisk myndighedskontrol) vil være ligeså almindelige som anmeldelser ved ubemandede grænseposter af, at man har taget tre flasker for meget med:-)


26. feb 2008 kl 14:37

avatar

Holger Skjerning

Tilbage til overskriften...!

- som oplyser, at alene hulrumsisolering vil sænke det samlede danske energiforbrug 12%.
Det kan simpelthen ikke passe. Slet, slet ikke!
1. Kun huse fra før ca. 1960 (50?) blev bygget med hulmur, der ikke blev isoleret. (I 1971 byggede jeg med 12,5 cm rockwoolbatts i hulmuren. I en årrække før, brugte man 10 cm).
2. En meget stor del af disse huse har nu eller forlængst fået fyldt hulrummet med Vermacolite, rockwool-, glasuld-, styropor-smuld m.v. - Simpelt hen fordi det både er en kæmpebesparelse og giver et acceptabelt indeklima.
1 + 2. Altså kan det ikke passe, at der kan spares 12% af 880 PJ om året (det er 105 PJ).
- Som svarer til opvarmningen af ca. 1.000.000 middel-isolerede enfamiliehuse, der hver bruger 3000 l olie/år.
ENTEN gælder de 12% for alle energispareforanstaltninger (bedre isolering, vinduer, genvinding m.v.)
ELLER de 12% skal forstås som 12% af boligopvarmningen, som jo kun udgør ca. 20% af det samlede energiforbrug.
Og måske er fejlen summen af begge dele?
Og en generel energi-spare-politisk bemærkning.
Er det ikke dejligt, at når man lægger alle de mulige og foreslåede bidrag sammen (det nævnte + vind + sol + bølger + 8 slags biomasse + geovarme + varmepumper + "en ton mindre" + velvilje fra alle ..... - Ja, så giver det mere end 100% - helt uden den dersens .... øh ...... kk !!! - Og uden kul, olie og gas.
Det er ikke mærkeligt, at Connie Hedegaard altid lyder så optimistisk.


26. feb 2008 kl 14:50

avatar

Holger Skjerning

Tilføjelse...!

Jeg glemte: Hvis man virkelig vil fremme denne "hulrumsisolering", så kunne man vel få den geniale ide at støtte denne aktivitet (f.eks. halv dækning). - Ligesom man burde støtte udskiftning til gasfyldte termoruder, el- og hybridbiler, varmepumper og evt. brændeovne med filter.
Pengene kan hentes fra øget afgift på benzin og flybilletter. - SÅ ville der være substans i energiforliget!


27. feb 2008 kl 20:27

avatar

Karsten Neve Petersen

Re: Tilbage til overskriften...!

Holger, jeg kan oplyse min tidligere arbejdsplads, var en stor kontorbygnig i 1 plan, bygget i starten af firserne (1980'erne er det vi her taler om). Der er godt nok en dobbeltmur, men den øverste halvdel af muren var smallere end den nederste. Det var fordi man havde lavet den med kun 1 cm hulmur! En vanvittig byggeform, som koster over 100.000 kr. årligt i opvarmning.


28. feb 2008 kl 09:33

Henrik Højdal

Re: Re: Tilbage til overskriften...!

Det har længe haft økonomisk fordel at efterisolere private byggerier, det der mangler er virksomheder og især offentlige byggerier. gang på gang støder man ind i byggerier, der har meget begrænset isolering, men der er ikke nogen vilje til, ved renovering, at bruge penge på driftbesparelser, idet det er en anden kasse. rygtet siger at afregningen er anderledes for virksomheder (har jeg hørt). Jeg har haft at gøre med byggerier, hvor der var opvarmet til 20 grader og 75 mm. i ydervæggen, men de påstod at isolering ikke kunne betale sig - netop pga af anden afregning. bygningen var stor som en flyhangar til en jumbojet


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.