/energi

Flere end 10 danske vindmøller havareret på tre år

Vindmølle-kollaps er langt fra enestående i Danmark, konstaterer Risøs Godkendelsessekretariat. De seneste tre år er det sket mellem 10 og 15 gange, og dårlig vedligeholdelse er den hyppigste årsag.

Af Thomas Djursing, tirsdag 26. feb 2008 kl. 08:02

Det var langt fra de første gange, at danske vindmøller bragede sammen, da først en vindmølle på Djursland og dernæst i Odsherred slyngede vingerne hundredvis af meter væk i sidste uge.

De seneste tre år har mellem 10 og 15 vindmøller i Danmark smidt vingerne eller er kollapset, oplyser chefkonsulent i Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, Risø-DTU, Jørgen Lemming.

Det nøjagtige tal kendes ikke, fordi det først i efteråret blev lovpligtigt at oplyse myndighederne om uheld på vindmøllerne.

Men for godt et halvt år siden tabte en stor testmølle ved Høvsøre i Vestjylland den ene vinge i næsten vindstille vejr, og omtrent samtidig mistede en cirka 10 år gammel vindmølle på Langeland den ene vinge. Få dage efter var en ny vinge monteret.

De havarerede vindmøller skyldes ofte dårlig vedligeholdelse, og i flere tilfælde er der sket ulykker, mens teknikere har arbejdet på møllen.

Havariet ved Halling på Djursland fredag skete eksempelvis i forbindelse med en reparation af bremsesystemet, der allerede blev alarmeret om torsdag aften. Her måtte to teknikere flygte fra møllen, da den løb løbsk.

I Udby i 2005 mistede en Micon-mølle på 250 kW alle tre vinger i forbindelse med et serviceeftersyn, og i Oregon i USA døde en arbejder, da en Siemens-vindmølle kollapsede under et eftersyn.

Havarier skyldes typisk dårlig vedligeholdelse
Afrevne møllevinger er derimod en konsekvens af manglende vedligeholdelse som i tilfældet med den tonstunge vinge, der fløj 100 meter og endte på en mark i Odsherred i weekenden.

»Her tyder det jo stærkt på, at der var tale om manglende efterspænding ved monteringen eller i løbet af de otte år, møllen har fungeret. Det er en meget typisk årsag,« fortæller Jørgen Lemming.

Han oplyser, at det derimod er sjældent, at møllerne havarerer på grund af designmæssige årsager.

»Det så vi mest i 1980’erne, da der blev eksperimenteret meget med eksempelvis nye bremsesystemer,« siger han.

Danmarks Vindmølleforening og flere kunder har tidligere kritiseret Vestas, som har været udsat for fem havarier de seneste måneder, for manglende vedligeholdelse. I weekenden erkendte pressechef Peter Wenzel Kruse, at det er »overvejende sandsynligt«, at de tre seneste havarier skyldes manglende vedligeholdelse.

Vestas undersøger årsagen til sidste uges ulykker, og fra i dag, tirsdag, skal eksperter fra Risø hjælpe med opklaringen.



26. feb 2008 kl 09:57

Eigil Kirkegaard

Er møllerne fortsat lige sikre?



Det er ikke nemt at være formanden for vindmølle foreningen lige for tiden. Efter et antal år med ’medvind’ protesterer mange mod den forurening der følger med vindmøller. Støj, lydgener og forurening af landskabet. Det ser ud til at man har glemt at tage både befolkningen og turist erhvervet med på råd da man begyndte at bygge vindmøller.

Men nu viser det sig efterhånden at vindmøller er farlige for liv og helbred. Efter vindmølle katastrofen på Djursland kommenterede formanden for vindmølle foreningen at dette faktisk ikke skulle kunne ske
Og da journalist Kent Krøyer før Djursland katastrofen talte med formanden for vindmølleforeningen, Kristian Jakobsen kom der følgende ud af det:

” Vindmølleformanden mener ikke, det er på tide at få nye og strammere regler for, hvor tæt møllerne må stå på veje og bebyggelse. Eller hvor tæt man må opholde sig i nærheden. ”

Mon vindmølleformanden fortsat mener det efter hændelsen på Djursland d. 22, februar?

Efter beskrivelsen blev der slynget fragmenter 500 m væk, og beregninger viser at fragmenter og vingedele kan blive slynget endnu længere væk.

Der er efterhånden ’forulykket’ en del vindmøller. Mon ikke det var på tide at man fik en tilbundsgående vurdering af vindmøllers sikkerhed og beskrivelse af ’det værst tænkelige uheld’ Her må det være muligt at få både en ’a priori’ og ’a posteriori’ sandsynlighedsvurdering..

Eigil Kirkegaard


26. feb 2008 kl 10:30

avatar

Jan Keller Pedersen

Re: Er møllerne fortsat lige sikre?

Efter vindmølle katastrofen på Djursland

Strækker vi ikke definitionen af en katastrofe?
Jeg vil nok bruge definitionen
Katastrofe er oftest en stor og voldsom ulykke, som forårsager megen ødelæggelse og/eller store tab af menneskeliv
og argumentere, at selvom ulykkerne har været dramatiske, er det ikke store og voldsomme ulykker med megen ødelæggelse.

Skal vi ikke lige klappe hesten og skrue ned for retorikken? Det er fint, hvis der er konsensus om at lave regler på området, men bør de ikke overvejes ordentligt og ikke bæres af følelser "in the heat of the moment"?


26. feb 2008 kl 12:01

avatar

Holger Skjerning

Værre, når de store havarerer...!

Også jeg kalder det hændelser eller ulykker.
Det store antal havarier vil nok bremse vindmølleventyret i DK en smule, - især fordi modstanden imod de meget større møller nu er kraftigt voksende. Både pga støj og "landskabelig forurening". Men nu altså også fordi de 2-3 gange højere møller jo kan smide vinger og vingedele mindst tre gange så langt væk, altså mere end en kilometer.
Desuden er det vist efterhånden kommet med i debatten, at vores ca. 5000 vindmøller allerede nu producerer så meget strøm i kraftig blæst (mere end vi selv bruger), at vi i årene 2004-2006 har været nødt til at sælge ca. halvdelen af strømmen til udlandet - ofte meget billigt (med underskud).
Det danske vindmølleeventyr (salg for 40 mia. kr/år)bør derfor drejes hen imod mere eksport og færre opstillinger af møller i Danmark. Alle andre lande har jo meget færre vindmøller end Danmark - og kan sagtens udbygge vindkraften betydeligt. Især lande med vandkraft.
- Et mindre antal "nye prototyper" på land og på havet er naturligvis nødvendigt for at kunne opretholde og videreudvikle know-how på området.
Og hvis vi omlægger vort el-system, så vi bedre kan udnytte den meget varierende effekt fra møllerne, kan der godt blive "plads" til et par ekstra vindmølleparker. Desværre er disse omlægninger kun sporadisk med i energi-handlingsplanen (flere varmepumper og afgiftsfri elbiler).


26. feb 2008 kl 12:38

Morten Valdemar

Katastrofe ?

Med hensyn til retorik mener jeg at der skal være personskade for at man opnår en ulykke, materiel skade må nøjes med at være et uheld..


26. feb 2008 kl 12:45

Nis Krog

Vingeskud vindmøller

Som tidligere vindmølle ejer kan jeg ikke lade være med at tænke på, om de havarerede møller skyldes danske jæger. - Jeg har haft en 150 kW vindmølle der var vingeskudt - et normalt eftersyn fandt et hul på størrelse med en riffelkugle på den ene side, og på bagsiden et flosset hul på størrelse med en 5 kr.

Hvor mange af jægernes skud rammer ikke kun vildt?

Nis Krog


26. feb 2008 kl 12:48

Jesper Bering

Re: Værre, når de store havarerer...!

Hvad er der i vejen med at sælge strømmen billigt til udlandet i blæsevejr? Derude fortrænger den da lige så megen kul- eller atomfyret elektricitet som herhjemme. Underskud i den forbindelse er blot vores bidrag til at sænke udlændingenes forurening med kulrøg og atomaffald.


26. feb 2008 kl 14:45

Uffe Korsbech

Byg møllerne i udlandet

Til Jesper Bering. Ville det så ikke være rimeligt at opstille de næste vindmøller i de lande, der kan bruge vindmølletrømmen - og så kan de også få mere ud af det end de 10-15% af året, hvor det blæser "for meget".

Herved vil disse lande også selv skulle have både fordele og ulemper ved vindmøllerne.

Og så er marginalomkostningerne ved atomstrøm nogle få øre pr. kWh. Så vil du fortrænge den, skal du forære strømmen væk.


26. feb 2008 kl 15:13

avatar

Holger Skjerning

Vind, vand og kk...!

Det er naturligvis rigtigt, at lande med kernekraft kun sjældent bør skrue ned for deres effekt. Men både Sverige, Norge og Tyskland har masser af vandkraft, som er fremragende backup for vindkraft.
Så hvis Vestas, Siemens mv. kan fortsætte med at sælge "danske" møller til disse lande, kan de spare på vandet, når det blæser, og skrue op for vandet, når vindmøllerne står stille.
Og er der masser af vind, samtidig med at vandbassinerne er fulde, kan de sælge strøm billigt til "sådan noen som os", der så kan spare kul.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk