Var det styringen af vingernes angrebsvinkel som gik i stykker, eller selve bremsen?

For hvis vinklen til vinden på vingerne ikke kunne styres, så blev hastigheden af møllen vel så stor at bremsen ikke kunne stoppe dem igen. Det kunne da også være interessant at høre hvor hurtigt møllen har roteret lige før det gik galt.

Jeg gad godt vide om dette er gode nyheder for Vestas konkurrenter, eller om det bare generelt er skidt nydt for vindmølle-industrien.

om det bare generelt er skidt nydt for vindmølle-industrien.

Jeg er helt sikker på de ikke har nydt det! ;-)

Nej, sikkerhedssystemerne er såvidt jeg ved dimensioneret efter værst tænkelige tilfælde, så de kan bremse i orkan hvis det skal være - når de altså virker ;)
Det gjorde bremsen tilsyneladende ikke.
Jeg ved ikke hvad der sidder på Nordtank-møllerne som denne, men moderne møller har flere uafhængige sikkerhedssystemer og elektronisk overvågning.

Det sker sjældent, men dog af og til, ligesom biler, tog, skibe mv. at noget fejler, og så er det godt at teknikere og myndigheder er hurtigt på pletten og sikre.
Det ser voldsomt ud, men der er ikke den store dramatik i det.

Se og download videoen på TV2 østjylland...
http://www.tv2oj.dk/files/vide....wmv

Hydraulik systemet har enten svigtet eller også har montørene dummet sig gevaldigt.

Den er stall-reguleret hvor vingetipperne vender, ved for høj fart eller bare ved nedbremsning og det er hydraulik styret ligesom hovedbremsen som sidder på udgangsakselen til generatoren.

Det var nu ikke en Vestas mølle. Den stammer fra Nordtank, altså FØR NEG, der senere blev købt af Vestas.
Jan

Efterhånden har der været en del ulykker hvor stumper flyver omkring, man burde måske lave en plan med hæren om at sprænge foden bort og lade møllen tippe med vingerne på inden der kommer mennesker til skade. De fleste møller har trods alt løbet løbsk i nogle timer, så der skulle vel være tid nok?

Kan nogen (Vestas!) mon oplyse, hvor langt en løsrevet vinge fra en af de gængse landbaserede møller kan nå væk, hvis den uheldigvis kommer i "svæveposition"?

Er der nogen der har et bud på, hvorfor rotoren ryger af?

Er det fordi én af vingerne slynges af, og den skæve vægtfordeling med det samme knækker akslen? Eller bliver lejet så varmt at det svigter?

Tænk, hvis der var blæst 3 atomkraftværker omkuld under årets vinterstorme!

Det er nok mere sikkert at nacellen med de to tilbagesiddende vinger knækker af med det samme, i stedet for at den skulle køre meget ustabilt videre. Så kan en af de tilbageværende vinger måske knække af mens den er for opadgående, og dermed blive kastet langt væk.

Bare et bud fra mig.

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er lidt destruktiv, men det film-klip ser godt ud :-D

Er der nogen der har et bud på, hvorfor rotoren ryger af?

"Rotoren" ryger IKKE af!
Vingerne knækker alle tre!!! Og én af dem rammer masten så den også kollapser.

- Se selv her: http://ing.dk/gallerier/96102...6102

Når møllen kører løbsk på denne måde kan den ved de vindhastigheder vi har haft i dag nå op på 5-6 x nominelt omløbstal.
Ud fra TV2-filmen ser det ud til at noget i møllehatten har blokeret rotoren - billederne på ing.dk indikerer, at det kan være generatoren - hvilket får alle 3 vinger til at knække næsten samtidigt, generatorboltene til at spræges og tårnet til at knække, fordi al rotationsenergien pludseligt føres ned i konstruktionen.
Det er en stallreguleret mølle med drejelige vingetipper. Hver tip udløses normalt automatisk og individuelt pga af de kræfter der opstår ved overomløb, og 2 udløste vingetipper kan normalt bremse rotoren til en kontrolleret hastighed, og den mekaniske bremse vil så kunne bringe den helt til stop.
Vingetipperne har tilsyneladende ikke fungeret. Gør de ikke det vil den mekaniske bremse kunne redde møllen, hvis den fanger den inden den når op på nominelt omløbstal. Her er alt tilsyneladende svigtet på een gang. Endnu et bevis på at Murpheys lov er rigtig.
Glædeligt at der ikke kom nogen til skade!

billederne på ing.dk indikerer, at det kan være generatoren - hvilket får alle 3 vinger til at knække næsten samtidigt, generatorboltene til at spræges og tårnet til at knække, fordi al rotationsenergien pludseligt føres ned i konstruktionen.

Filmklippet 'indikerer' da ellers, ret tydeligt, at én vinge 'knækker' først, hvorefter en af de andre rammer mølletårnet så det også kollapser!

Hvis man kigger på videoen fra det tidligere indlæg og ser den i slowmotion, så er der en vinge der rammer tårnet, flækker men kører med rundt, den næste vinge passerer uden at ramme, hvorefter den sidste vinge slår tårnet fladt og får alle 3 vinger til at knække af, dvs. vinge 2 som er intakt forsvinder lodret op i luften.
Man kan faktisk nå at se at vinge 2 bøjer næsten 90 grader da den trykker tårnet fladt, inden vingen forsvinder vandret ud af villedet i en sky af støv og stumper.

Er der nogen der har et bud på, hvorfor rotoren ryger af?

Ved at se videoen igen og igen kan man se det.

Vingerne presses bagud af det høje vindtryk, p.g.a. at automatikken ikke har drejet vinklen på bladene om i passiv position.

Disse kræfter combineret med den høje centrifugalkraft får det førsteblad til at brække tæt på nacellen.

Idet bladet brækker bagud, hukker det sig ind i tårnet. Slaget er så voldsomt at det får de andre to lige så hårdt belastede blade til at brække omgående, og flyve tilvejrs i den retning de bevæger sig når det første blad rammer tårnet. Det ene lodret opad, det andet vandret ud til siden.

Det der flyver opad splintres (heldigvis) i mindre stykker, allerede idet det slåes af nacellen. Nogle af disse stykker flyver formentligt meget højt tilvejrs, hvor vinden tager dem og bærer dem de 500 m væk.

Havde det bestået som et helt vingeprofil, kunne det måske have svævet en del længere, og potentielt have gjort langt mere skade.

Akslen roterer lystigt videre indtil nacellen rammer jorden, så der er ingen tegn på at en skade i lejerne, eller anden form for blokering, fik bladene til at brække.

Ser man filmen Billede for Billede tager den sidste omdrejning ca. 0,4-0,45 sekund hvilket efter min matematikbog giver en vingespidshastighed på ca. 1000-1100 km/t med en diameter på ca. 40 meter. Ca. en kvart omgang før vinge 1 rammer tårnet, ser det ud som om at vingespidsen forlader vinge 1 og bliver slynget næsten lodret ned i jorden. Herefter snitter vinge 1 tårnet uden at beskadige det synligt. Vinge 2 passerer tårnet uden at ramme. Vinge 3 rammer tårnet hårdt og derformerer tårnet, vinge 2 knækker af i samme frame. Man kan også høre de to samenstød med tårnet.
Kan det være en reaktion på overlydshastighed der udløser kollapset? Vingespidsens rotationshastighed + vindens vinkelrette hastighedskomposant er vel i nærheden.

få timer inden var de oppe i tårnet, kunne nemt ha været slået i hjel hvis de var ankommet lidt senere.

det er simpelthen ikke godt nok

for mig ser det ud som om man går lige til stregen med hvad en mølle bør kunne klare holder transportudgifterne nede ved byge de der pladejerns tårne .

var tårnene støbt i beton som på f.eks. tvind møllen ville vingerne mok ikke ha knust tårnet.

var jeg ansat indenn for det stads vilel jeg straks komntakte fagforeningen og kræve øget risikotillæg og livsforsikring.

Spørgsmålet er om teknikerne var der fordi møllen havde meldt om en fejl, eller om bremsesvigtet skyldtes deres arbejde på møllen. Eller om det blot er en tilfældighed at de var på besøg på denne mølle. Et kollaps i USA for et ½ år siden faldt også sammen med teknikerbesøg (se http://ing.dk/artikel/80744).

ikke noget at sige til, at øjenvidneberetninger kan være så forskellige og modstridende, når man kan få så forskellige opfattelser af et hændelsesforløb. - Som man, ovenikøbet, kan se og gense, igen og igen! :-((

Som jeg ser det, begynder vinge 1 en delaminering omkring kl. 8. Vingen som på det tidspunkt befinder sig kl. 1 kalder jeg for 2, og vingen mellem kl. 4 og 5 for 3!
- Efter vinge 1 er 'faldet fra hinanden', slipper vinge 3 forbi mølletårnet uden at ramme (tilsyneladende) medens vinge 2, sikkert som følge af den nu manglende 'kontravægt' fra vinge 1, af vinden presses så langt 'bagud' at den rammer tårnet, og ødelægger dette.
Vinge 3, som jo i forvejen er hårdt presset af de høje omdrejninger, bukker under for slaget der opstår da vinge 2 rammer tårnet. Og hele konstruktionen kollapser.

Ja det er egentlig underlig at, der bli´r sat fokus på Vestas, når det er en gammel Nordtank mølle

Måske fordi Vestas har overtaget service og der, derfor holdt Vestas servicevogne ved møllen efter kollaps!

Vestas står som ejer og er ansvarlige vilde ikke kendes ved dem kan de jo bare skifte dem ud.

ole dahl:

Vestas står som ejer og er ansvarlige vilde ikke kendes ved dem kan de jo bare skifte dem ud.

Hvad mener du?

Ifgl. txt-TV TV2 har endnu en Vestasmølle tabt en vinge. Det er en 7 - 8 år gammel mølle, der står i Sindinge øst for Vig i Odsherred, og det skulle være sket i går morges ca. kl. 6-30 (lørdag)

Ja - som maskinarbejder undre det da også at se at tårnets øverste del kunne "vriste" sig ud af de ca. 100 bolte - uden at efterlade "een" bolt i de mange huller - og HELT uden skader - ikke engang vredet ud af form.
Alt andet lige - er sammenføjningen stærkere end tårnet ..såe...forklar LIGE ...hvorfor den bryder der.

Ja - som maskinarbejder undre det da også at se at tårnets øverste del kunne "vriste" sig ud af de ca. 100 bolte - uden at efterlade "een" bolt i de mange huller - og HELT uden skader - ikke engang vredet ud af form.
Alt andet lige - er sammenføjningen stærkere end tårnet ..såe...forklar LIGE ...hvorfor den bryder der.

For det første viser det ene billede tydeligt at resterne af en bolt sidder tilbage i et ef hullerne, for det andet så er sammenføjningen kun stærkere så længe de to stykker af tårnet beholder deres form således at boltene deles om belastningen.

I dette tilfælde, hvor en vinge laver en bule, faktisk nærmest en fold i mølletårnet, kan der komme en radial belastning af sammenføjningen som overstiger styrken af de bolte der sidder nærmest og som følgelige brister. Derefter åbnes sammenføjningen som en lynlås, når bolt efter bolt overbelastes og brister.

Alternativt og det kunne videoen godt tyde på, er det slaget fra vingen der er kraftigt nok til forskyde den øverste del af tårnet sideværts og simpelthen klippe alle boltene over i et hug.

Poul-Henning

Der har ikke været mange bolte i den flange. Ingen tvivl om det. Men tårnet ville have kolapset alligevel. Enten revet over eller bare bukket sammen efter den kraftige deformation. Så det havde ikke gjort meget forskel.

Som jeg ser det, begynder vinge 1 en delaminering omkring kl. 8. Vingen som på det tidspunkt befinder sig kl. 1 kalder jeg for 2, og vingen mellem kl. 4 og 5 for 3!
- Efter vinge 1 er 'faldet fra hinanden', slipper vinge 3 forbi mølletårnet uden at ramme (tilsyneladende) medens vinge 2, sikkert som følge af den nu manglende 'kontravægt' fra vinge 1, af vinden presses så langt 'bagud' at den rammer tårnet, og ødelægger dette.
Vinge 3, som jo i forvejen er hårdt presset af de høje omdrejninger, bukker under for slaget der opstår da vinge 2 rammer tårnet. Og hele konstruktionen kollapser.

Jeg ser det også nogenlunde på den måde, men jeg er ret sikker på at spidsen på vinge 1 (den der knækker først!) rammer tårnet. Den vinge bryder sammen og skilles fra boltene ca 190 grader senere. Dét får vindprsset og inertien til at vride selve møllehatten og også til at vippe den! Den efterfølgende vinge 2 klarer lige tårnpassagen, men vinge 3 rammer og knækker tydeligt tårnet. Der er møllehatten tydeligt vippet og vinge 3 rammer derfor hårdt. Dén opbremsning kan vinge 2 ikke klare og den forlader vingefæstet.

Jeg ser det også nogenlunde på den måde, men jeg er ret sikker på at spidsen på vinge 1 (den der knækker først!) rammer tårnet.

Nej, vinge 1 rammer nok ikke tårnet! Jeg har kigget lidt mere grundigt på den nu. Det ser ud til at vingespidsen (bremsen) allerede forlader vingen ca 90 grader før tårnpassagen, altså ca "kl. 3". Dét får resten af vingen til at opgive ævred fra spidsen af! Den løsrevne vingespids kan lige anes på billedet, hvor vinge 1 passerer tårnet!

Jeg ser det også nogenlunde på den måde, men jeg er ret sikker på at spidsen på vinge 1 (den der knækker først!) rammer tårnet.

Nej, vinge 1 rammer nok ikke tårnet! Jeg har kigget lidt mere grundigt på den nu. Det ser ud til at vingespidsen (bremsen) allerede forlader vingen ca 90 grader før tårnpassagen, altså ca "kl. 3". Dét får resten af vingen til at opgive ævred fra spidsen af! Den løsrevne vingespids kan lige anes på billedet, hvor vinge 1 passerer tårnet!

Man ser den løsrevne vingespids bedst i billedet lige før tårnpassagen!

Jeg tror at møllehatten vrides og vippes allerede da rotoren bremses af den ekstra luftmodstand som en vinge (vinge 1) yder når den flænses!

Det er svært for mig at begribe at ligegyldigt hvor man læser om møllehavariet på Djursland, så tales der om at det er en Vestas mølle der har drejet sig selv "ihjel". Men der står da Nordtank på nacellen så vidt jeg lige kan se på div. billeder af "ruinen". Jeg er udemærket klar over at Nordtank Enery Group er det samme som NEG i NEG Micon, som senere blev til Vestas. Men at give Vestas skylden for noget et andet firma konstruerede for mere end 10 år siden, er måske en anelse overdrevet. De andre havarier der har været med "rigtige" Vestas møller i Skotland og på Gotland. - Men jo ikke lige denne gang, hvor det hele blev yderligere dramatiseret af at der var vidner tilstede, som kunne dokumentere begivenheden med en stump film, som jeg iøvrigt imponeret ser igen og igen.

Jeg kan godt se, at nogen har været grundigere en jeg med analyserne af filmklippet, og min lidt hurtige forklaring om generatorens blokering ikke holder. Det bedste man kan sige om den teori er vist, at den har animeret nogen til at komme med en bedre :-)
Forklaringen med vingetippen der smutter, vingen der opløses og vinge "2" der hamrer ind i tårnet kan jeg også godt genfinde (selv om jeg ikke er så god til at lave frame by frame analyser - hvad gør I det med?)
Så kan man spekulere over hvorfor generatoren hopper ud af nacellen - det mener jeg faktisk også man kan se. Der er i hvert fald en klump der ligner meget.
Omkring den vinge der mister tippen, så tror jeg til gengæld ikke at den har ramt tårnet. Ved at miste tippen, aflastes vingen jo netop med det tryk der ellers var på tippen. Men tippen holdes på plads af en lang stålvire, som trækkes ind af en hydraulikcylinder i vingeroden, som igen er monteret i et stålbeslag. Ved 5 x nominel omløbstal er centrifugallasten forøget 25 gange. Det er svært at sige hvor det system er svagest, men hvis det er beslaget i roden der er revet løs, så er vire, hydraulikcylinger og resterne af beslaget kommet farende ud gennem vingen i halen på tippen, og har sikkert smadret bjælker og anden indre struktur. Og så er det rimeligt nok at vingen bare falder helt fra hinanden.

Alternativt og det kunne videoen godt tyde på, er det slaget fra vingen der er kraftigt nok til forskyde den øverste del af tårnet sideværts og simpelthen klippe alle boltene over i et hug.

Poul-Henning

Det er slet ikke usandsynligt, for boltene er nok højstyrkestål, som er ret sprødt. De er derfor langt mere sarte overfor chock-belastninger som en vingekollision end stålet i tårnet, der er langt mere sejt, og derfor bedre kan absorbere energien fra slaget i deformation og flydning.

Jeg synes et rigtigt godt spørgsmål til Vestas må være hvad montører laver i en mølle i drift på en dag hvor der ikke bare var hård vind men vejrudsigten havde i mange dage inden varslet storm med stød af orkan om eftermiddagen! Det lyder for mig dybt uansvarligt at begynde at pille ved et bremsesystem under de forhold!

Forklaringen med vingetippen der smutter, vingen der opløses og vinge "2" der hamrer ind i tårnet kan jeg også godt genfinde (selv om jeg ikke er så god til at lave frame by frame analyser - hvad gør I det med?)

Jeg har brugt Windows Moviemaker (Er vist standard i Windows XP), hvor man også kan sløve filmen ned og flytte lyden, så den matcher møllens bevægelser og ikke er tidsforskudt pga. mikrofonens afstand fra møllen. Man kan tydeligt høre to "klonk" der passer med vingepassagerne af tårnet. For at foskyde lyden har brugt "klonk" nr. 2. og lagt der hvor vinge 3. rammer. Måske er der noget galt for tidsforskydningen mellem lyd og billede indikerer at mikrofonen stod ca. 100 meter fra møllen, og ikke de 400 meter som var sikkerhedsafstanden.

Nu var der jo denne gang tale om en mindre mølle, hvad med møller der er ca. 100 meter højere, hvad bør sikkerhedsafstanden være for disse ?
Findes der evakueringsplaner for mennesker/dyr der normalt opholder sig i nærheden af vindmøller ?

Med venlig hilsen
Ole Birk Nielsen

Her er en video af hændelsen:

http://www.aftenposten.no/webt...8823