blogs kategori-billede

To fatale brølere i ny energiaftale

Af Søren Houmøller,  fredag 22. feb 2008 kl. 10:30

Efter et års forhandlinger nåede et bredt flertal i Folketinget i aftes frem til et energiforlig. Men der er to fatale brølere i aftalen.

For det første har politikerne glemt at medtage el produceret på decentrale energianlæg i de fastsatte elafregningspriser. Der er lavet specifikke afregningspriser for el fra vindmøller, for el fra biogas og for el fra centrale kraftvarmeværker.

I Danmark har vi de sidste 20 år brugt adskillige hundrede millioner kroner på forskning og udvikling af biomassebaseret decentral kraftvarme fra fx. biomasseforgasning og Stirling-motorer - teknologier, som skriger på attraktive elafregningspriser indtil de kan produceres i store styktal. Det er tåbeligt, at de teknologier åbenbart ikke tilbydes det samme markedstræk som vind, biogas og central kraftvarme. Her har man i den grad brændt et straffespark. Etablering af et markedstræk ville have gjort underværker for en af de største akilleshæle for energisektoren, nemlig den alt for ringe innovationsevne. Det ville have gavnet eksporten af dansk energiteknologi.

For det andet er den fordobling af forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsatsen, som har ligget i kortene, skudt til hjørnespark. Beslutning om dette er nu udskudt til tidspunktet for udmøntning af globaliseringsreserven. Det betyder en gang til efteråret.

Som tandhjulene snurrer i det system - med en masse intern politisk/ministeriel administration efterfulgt af hel- eller halvårlige ansøgningsrunder - forsinkes denne helt afgørende styrkelse af dansk energiforskning og -udvikling formentlig et år.

Nogle gange håber jeg jeg tager fejl.

Dette er en af de gange.



22. feb 2008 kl 15:20

avatar

Knud Nielsen

Københavns Mecca ?

Hvis du har ret, så vil der blive mindre technology at sælge af ved Klima2009.

Det er ellers en sammenkomst, hvor deltagerne ankommer meget fokuseret - netop den slags reklame, man ikke kan købe med penge.

Lolland er dog besluttet på at være klar til gæsterne.-:)

mvh knud


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.