Keith Fife fra Stanford University i Californien har udviklet en billedchip, der kan opfatte omgivelserne i tre dimensioner. Det betyder, at et kamera kan måle afstanden til alle genstande på billedet.

Fidusen er at inddele chippens billedfelt i 16 gange 16 felter, hver med sin mikroblænde, og dermed optage 256 billeder, som er en lille smule forskellige. Fordelene er for eksempel, at billedfejl under dårlige lysforhold kan elimineres med software, fordi fejlene ikke optræder samme steder på alle de små billeder.

Den slags billedfejl opstår blandt andet, fordi lysmætningen af de enkelte sensorpixels kan blive så beskeden, at baggrundsstrålingen kan finde på at supplere med en foton, der påvirker sensoren. Fejl opstår også, fordi nutidens Bayer-sensorer med røde, grønne og blå pixels kan lække lidt lys fra en rød pixel til nogle af de andre farver.

Teknologien medfører, at software også kan rette eventuelle fejl i selve billedchippen, blot der ikke er for mange. Samme slags softwarekorrektion kan rette op på små uregelmæssigheder i objektivet, og det betyder, at kravene til objektivets kvalitet bliver mindre.

»Det vil blive muligt at flytte kompleksiteten fra objektivdesignet til halvlederdesignet,« siger Keith Fife til Cnets nyhedstjeneste.

Desuden kan de små billedsensorer med deres mikroblænder eventuelt bruges hver for sig til fotografering af meget små objekter, for eksempel indersiden af en plantestængel.

Ved at inddele en billedchip i 16 x 16 separate billedområder bliver billedopløsningen tilsvarende mindre. Men den ulempe forsvinder gradvist, efterhånden som pixeltætheden øges som følge af den teknologiske udvikling.

En anden ulempe er, at den digitale billedbehandling af 256 små billeder med fejlkorrektion og afstandsberegning kræver væsentligt mere strøm i kraft af en 10 gange så kraftig en computer som til normal on-chip-billedprocessing.

Keith Fife påpeger over for Ingeniøren, at mikrolinserne tidligere er brugt til plenoptik, som gør det muligt at ændre fokus, efter billedet er taget.

»Vores teknologi kan måske give producenterne ekstra blod på tanden, da de har et formål at øge opløsningen - ud over blot at kunne fremstille større reproduktioner,« siger han.