/rumfart

Video: Missil fik hydrazintank på løbsk satellit til at eksplodere

Videooptagelser af en eksplosion i 284 kilometers højde er ifølge USA et næsten sikkert bevis på, at den løbske spionsatellit er ramt i hydrazintanken. Indtil videre er der ikke observeret vragstumper større end en fodbold.

Af Thomas Djursing, torsdag 21. feb 2008 kl. 13:58

Det amerikanske forsvarsministerium viste på et pressemøde torsdag eftermiddag videoklip fra nedskydningen af den løbske spionsatellit, der viser en eksplosion efterfulgt af en sky, der spreder sig.

Forsvaret er ret overbevist om, at satellittens tank med det giftige brændstof hydrazin er ramt. Militærets eksperter ser ingen anden forklaring på eksplosionen, da SM-3-missilet ikke var udstyret med et sprænghoved.

Samtidig tyder spektralanalyser af skyen i 284 kilometers højde på, at der er tale om en væske og ikke vragstumper, oplyste James Cartwright, vicechef for Joints Chiefs of Staff.

»Vi står ikke ved siden af satellitten, og vi har ikke et billede af den ødelagte tank, men alle vores analyser tyder på, at vi har ramt tanken, og i løbet af de næste 24 til 48 timer skulle vi gerne have en klar konklusion,« sagde han.

Militæret har været på udkig efter vragdele i atmosfæren, og indtil videre er der ikke blevet observeret stumper, som er større end en fodbold. Vragstumper er begyndt at falde ned over Atlanterhavet, men indtil videre tyder overvågningen af himlen på, at alle stumper brændt op.

»Vi har holdt skarpt udkig med både radar og infrarøde sensorer og har ikke set stumper falde ned på jorden, men det kan ikke udelukkes,« siger James Cartwright.

Det er stadig uklart, hvorfor satellitten kom ud af kontrol.

»På baggrund af tidligere erfaringen kan det skyldes fejl i elsystemet, et eksploderende batteri eller kollision med vragstumper. Men vi ved ikke nøjagtig hvorfor,« siger James Cartwright.

Beslutningen om allerede at skyde satellitten ned natten til torsdag skyldtes, at et lavtryk var på vej ind over havet ved det nordvestlige Hawaii, hvor affyringen fandt sted.



21. feb 2008 kl 15:45

avatar

Holger Skjerning

Kun mindre intakte dele...!

Det lyder meget mærkeligt, at et passivt missil, der rammer en satellit på størrelse med en bus, skulle kunne splitte det i dele mindre end fodbolde.
Og en hydrazin-beholder, der rammes, vil ikke eksplodere (uden ilt), men indholdet vil fordampe og spredes i rummet.
Men FANTASTIGT flot, at man har kunnet ramme så præcist.


21. feb 2008 kl 16:22

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Kun mindre intakte dele...!


Det lyder meget mærkeligt, at et passivt missil, der rammer en satellit på størrelse med en bus, skulle kunne splitte det i dele mindre end fodbolde.

Mnjarh. Hvis satelliten vejede 3½ tons, og missilet vejede 100 kg (gæt ud i den blå luft), satellitten bevægede sig med 8 km/s og missilet med 0 (groft set), og vi regner med et fuldstændig elastisk stød (næppe helt realistisk, men hvad), så har, groft sagt, 3½ tons decelereret fra 8 km/s til 7,8 km/s, en forskel i kinetisk energi på 3 GJ. Da 1 kg TNT svarer til godt 4 MJ, svarer den frigjorte energi til ca. 750 kg TNT. Der skulle være nok til en pæn eksplosion.

Og en hydrazin-beholder, der rammes, vil ikke eksplodere (uden ilt), men indholdet vil fordampe og spredes i rummet.

Hydrazin (jeg går ud fra, der er tale om UDMH) er ikke noget værd i sig selv; det skal blandes med f.eks. dinitrogentetroxid før det antænder. Det vil sige: Der må også have været en beholder med N2O4. Men størstedelen af brændstoffet er nok blevet spredt for alle vinde, før det har nået at antænde.


21. feb 2008 kl 16:31

Thorbjørn Helvig Christensen

Re: Kun mindre intakte dele...!

Det lyder meget mærkeligt, at et passivt missil, der rammer en satellit på størrelse med en bus, skulle kunne splitte det i dele mindre end fodbolde.

Det heder kinetisk energi, en satellit på størrelse med en bus der vejer 2,3T og bevæger sig med 7-8 kilometer/s, der bilver ramt af et missil der bevæger sig med næsten 4 kilometer/s. så behøver man ikke noget der kan eksplodere den skal nok gå i stykker.

Og en hydrazin-beholder, der rammes, vil ikke eksplodere (uden ilt)

hydrazin er et monopropellant, det kan alt så godt brænde uden lit. typisk bruger man en katalysator af sølv og så eksplodere det helt af sig selv.

Men FANTASTIGT flot, at man har kunnet ramme så præcist

ja det er nok ikke nemt.

Thorbjørn



21. feb 2008 kl 16:33

Rolf Hansen

Re: Re: Kun mindre intakte dele...!

Hydrazinen vil vel stadigvæk have en god hastighed så man kan vel regne med at hydrazinen vil brænde op ved kontakt med atmosfæren.


21. feb 2008 kl 17:01

avatar

Søren Rosendal Jensen

Hydrazin

Nu håber jeg ikke, at der er nogle, som vil råbe op om "forurening" med den "meget giftige" hydrazin. Det er såmænd ikke mere giftigt, end at man brugte det som antioxidant i fjernvarmerør for 20-25 år siden.

- Søren


21. feb 2008 kl 17:53

ole dahl

Re: Hydrazin

søren nej nej pyt med det
man brugte også asbest kviksølv DDT og cyancalium ad libitum før hen, så råb endeligt ikke op lad os da få mere af den slags


21. feb 2008 kl 17:57

Daniel Malcus

Rumskrot

Slår man ting i stykker i rummet, risikere man at skabe flere problemer end man løser.
Generalen nævnte kort, at fejlen på satellitten kunne skyldes et sammenstød med rumskrot.
Nu har man sandsynligvis skabt endnu mere af slagsen…
Spørgsmålet er nu om delene fra missilet og satellitten bliver en ny fare for andre satellitter og rumfærger.
Med tanke på de nævnte hastigheder, kunne mindre dele meget vel ende i en højre bane.
Der skal ikke meget til for at tage trykket af en rumstation.

Måske får vi en redegørelse for den fare på et senere tidspunkt.

:-) dmalcus


21. feb 2008 kl 18:43

avatar

Michael Nielsen

Re: Rumskrot

Man har bremset alle vragdelene nok til at alle delene vil falde til jorden, og brænde op på vejen.


21. feb 2008 kl 22:00

avatar

Holger Skjerning

Helt umuligt...!

Man kan ikke bremse alle vragdelene! Raketten og satellitten bevarer deres fælles impuls (bevægelsesmængde) efter kollisionen, så nogle dele vil få større og nogle mindre hastigheder.
De sidste brænder hurtigt op, og de fleste af de andre går ind i baner, der er lidt mere eksentriske (smalle) end satellittens. Og de vil derfor lidt senere komme stejlere ind i atmosfæren og blive bremset ved hvert omløb og tilsidst brænde op. Kun de få dele, der får hastigheden forøget i samme retning som satellitten (næsten vandret) vil kunne leve ret længe i deres ellipsebaner.


21. feb 2008 kl 22:26

Lars Udengaard

fascinerende og dog

Ja, det er fascinerende at de kan ramme, det må have krævet noget matematik for viderekommende :-)

Men det er sgu ikke særlig fascinerende at de overhovedet er i den situation at de skal bruge alle de penge for at skyde den ned.

Off-topic: Hvorfor skal tonen i de her debat indlæg altid være så arrogant overfor andre folks indlæg? Blot fordi man har specilist viden inden for et område, behøves man da ikke hånne andre for at komme med forkerte udtalelser. Kan man ikke nøjes med at irettesætte dem? :-)


21. feb 2008 kl 23:48

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: fascinerende og dog og arrogance i indlæg

Svar vedr. "off-topic"
Det er desværre en egenskab ved læserbrevkorrespondance at den ofte kommer til at virke utilsigtet arrogant i forhold til almindelig samtale hvor parterne er til stede og nærværende.
Som lærer synes jeg det er trist at se så mange fejl vedr. r i enden ved almindelig nutid. Det forstyrre_ læsbarheden. Også ukorrekt orddeling skæmmer det danske sprog i stigende omfang. Besøg www.fiduso.dk for inspiration til korrekt orddeling samt et godt grin!!


22. feb 2008 kl 15:57

avatar

Holger Skjerning

God tone, naturligvis...?

Bjørn Rasmussen: Enig med dig om den gode tone, men kan ikke her se, hvem du sigter til.
I en anden tråd (og en blog) er der derimod en, der er så nedladende og bedrevidende (især i kernekraft-debatten), at jeg ikke gider længere. Dér var det nemlig ikke utilsigtet !!!
Stavefejl er der så mange af, at jeg nu læser hen over dem, hvis indholdet er seriøst. - Men det generer også mig! - Jeg ser lige, at jeg stavede excentrisk forkert ovenfor!


24. feb 2008 kl 00:14

ole dahl

hmm

vel ikke svært at ramme hvis sattelitten udsnede e t signa missilet kan pejle sig ind efter


24. feb 2008 kl 01:07

Kim Garsdal Nielsen

Re: Hydrazin

Nu håber jeg ikke, at der er nogle, som vil råbe op om "forurening" med den "meget giftige" hydrazin. Det er såmænd ikke mere giftigt, end at man brugte det som antioxidant i fjernvarmerør for 20-25 år siden.

- Søren

Næ, og vores F16 fly flyver vel også stadig rundt med 150 liter som nødbrændstof til EPU'en.

På den anden side set kører man stadig de store ventilatorer frem, når rumgærgerne lander.

/Kim


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.